23 Apr 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 15 °C

Påvirkningslov er vedtaget

På trods af uklar retstilstand

Påvirkningslov er vedtaget

Et flertal i Folketinget vedtog tirsdag den kontroversielle lov mod påvirkning, som flere juraeksperter har advaret imod. Loven skaber en meget uklar retstilstand.

Justitsminister Søren Pape fik tirsdag vedtaget en ændring af straffeloven, der kriminaliserer ytringer, der er fremkommet i samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste om at "påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse".
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Et flertal i Folketinget vedtog tirsdag justitsminister Søren Papes kontroversielle påvirkningslov.

Vi ved ikke præcis, hvad det er, vi kriminaliserer – og borgerne ved det endnu mindre.
Søren Søndergaard, retsordfører, Enhedslisten

Lovforslaget ændrer straffeloven og kriminaliserer ellers fuldt lovlige ytringer, hvis de, ifølge myndighederne, er fremsat i samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste om at "påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse". Hvis påvirkningen sker i forbindelse med et valg, skal det kunne give op til 12 års fængsel.

I 11. time ændrede Enhedslisten, SF og Alternativet holdning og besluttede sig for at stemme imod lovforslaget i stedet for blankt, som de havde tilkendegivet i betænkningen, at de ville gøre.

Uklar lov og falske lodder

Enhedslistens retsordfører Søren Søndergaard og Alternativets retsordfører Rene Gade var de eneste, der tog ordet, da loven blev vedtaget:

– Vi har været meget skeptiske fra start, forklarede Rene Gade, som selv havde anbefalet at stemme gult. Men på dagens gruppemøde var der flertal for at stemme rødt.

– Og det er der mange gode argumenter for, lød det fra Alternativets ordfører.

– Vi ved ikke præcis, hvad det er, vi kriminaliserer – og borgerne ved det endnu mindre, konstaterede Søren Søndergaard.

Justitsminister Søren Pape har forsøgt at oversætte lovforslaget og forklare, at formålet med loven er at forhindre, at der bliver lagt "falske lodder i vægtskålen på vores demokratiske processer".

– Hvem afgør, hvad der er "falske lodder"? Er det okay at samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste om at påvirke opinionen i Danmark, hvis der er tale om "ægte lodder". Når eksempelvis en større dansk tv-station – måske under inspiration fra en fremmed efterretningstjeneste – bringer en løgnagtig historie om, at russiske fly har krænket et nærliggende lands luftterritorium, er det så tilladt for en danske statsborger at tage kontakt til den russiske ambassade, (læs: efterretningstjeneste), og bruge oplysningerne, lød spørgsmålet fra Søren Søndergaard. 

Og han fulgte op med endnu et spørgsmål:

– Eller når den danske regering under direkte inspiration fra et fremmed lands efterretningstjeneste systematisk spredte løgne til den danske offentlighed om Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Er det så tilladt for danske borgere at tage kontakt til et tredje lands ambassade – læs: efterretningstjeneste – for at erstattet de falske lodder med ægte?

– Loven giver ikke et klart svar på, hvornår den gælder. Derfor svæver det hele i stor usikkerhed, lød det fra Enhedslistens ordfører.

Oprust med oplysning og viden

Også udenfor Folketinget har loven vakt furore.

Få dage før lovforslaget skulle vedtages, advarede en af landets førende strafferetseksperter, juraprofessor Jørn Vestergaard, i en kronik i Altinget om, at "... en kriminalisering vil skabe en kolossal retsusikkerhed og en risiko for at lægge bånd på den frie, åbne og kritiske offentlige debat".

I stedet for at kriminalisere ytringer, mener juraprofessoren, at: "Det ville være bedre at modarbejde udenlandsk påvirkningsvirksomhed med andre midler end de strafferetlige, herunder ved at lade sandhedsværdien af tvivlsomme oplysninger stå deres prøve i den offentlige debat".

Og Enhedslisten bragte juraprofessorens opfordring med ind i Folketinget.

– Der er brug for en kæmpe oprustning, når det gælder oplysning; en kæmpe oprustning, når det gælder viden, eksempelvis i forhold til uddannelsesinstitutionerne, i forhold til videnskaben; og en kæmpe oprustning i forhold til medierne. Derfor er der en vis ironi i, at det her lovforslag blev fremsat, præcis samtidig med at medieforliget træder i kraft, som over en fem-årig periode trækker op mod en milliard kroner ud af public service-medierne. Mindre seriøs oplysning og mere straf på et uklart grundlag lyder ikke som en god cocktail, sagde Søren Søndergaard.

Forslaget blev vedtaget med stemmerne: 63 for, (regeringen, Radikale og Socialdemokratiet), 19 imod, (Enhedslisten, Alternativet og SF), og 23 stemte hverken for eller imod, (Dansk Folkeparti).

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. mar. 2019 - 15:00   20. mar. 2019 - 17:08

Påvirkning

ml@arbejderen.dk
Lov mod påvirkning

Justitsminister Søren Pape fremsatte i november i 2018 et lovforslag om ulovlig påvirkningsvirksomhed. Lovforslaget er en del af den handlingsplan mod såkaldte udenlandske påvirkningsoperationer, som regeringen søsatte i september 2018. Justitsministeren måtte bløde op på sit oprindelige lovforslag og tilføje, at der er skal være tale om et samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste, før man kan blive straffet. Definitionen af dette samarbejde skal dog forstås meget bredt.

  • Lovforslaget gør det strafbart at dele eksempelvis opslag, der skal "påvirke den almene opfattelse af NATO-samarbejdet negativt", hvis den danske anklagemyndighed kan bevise, at det er sket i samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste eller en virksomhed eller en myndighed, der samarbejder med en udenlandsk efterretningstjeneste.

  • Hvis opslagene bliver delt ifm. med et valg, skal det kunne give op til 12 års fængsel. Man bliver straffet, uanset om påvirkningen lykkes eller ej.

  • Påvirkning af beslutningstagning omfatter "… alle typer beslutninger, der træffes i både den offentlige og private sektor". Der er ingen bagatelgrænse.

  • Påvirkning af den almene meningsdannelse omfatter påvirkning af den offentlige debat generelt. Påvirkningen kan ske på internettet, de sociale medier, tv, radio, aviser og alle øvrige trykte medier.