08 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 26 °C

Pårørende og fagfolk: Rå økonomistyring skaber grobund for rå behandling af ældre

Bag om skandaler på plejehjem

Pårørende og fagfolk: Rå økonomistyring skaber grobund for rå behandling af ældre

TV2's dokumentar om plejehjem i Aarhus og Randers har vakt voldsom harme og fordømmelse. Men hvad er årsagen til, at det er gået så galt, og hvordan kan vi undgå, at det sker fremover? Arbejderen har talt med en række pårørende og fagfolk.

FOTO: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
1 af 1

"Hvis hun bliver ved med at skide, er det åndssvagt at skifte bleen nu", erklærer en plejer i TV2's meget omdiskuterede dokumentar om forholdene på plejecentrene Kongsgården i Aarhus og Nyvang i Randers.

90-årige demente Else Marie Larsen bliver kørt ud til flere timers halloweenfest på plejehjemmet, selvom hendes ble er fuld af afføring.

I klippet ser vi, hvordan den 90-årige demente Else Marie Larsen bliver kørt ud til flere timers halloweenfest på Kongsgården, selvom hendes ble er fuld af afføring. Hun er i behandling for blærebetændelse og har fået tynd mave. 

"Hun bliver ved med at pisse og skide", erklærer en ansat, mens Else Marie hører på. 

Og så bliver Else Marie sat på et håndklæde i kørestolen med bleen fuld af afføring. Et tæppe bliver lagt over for at skjule lugten. De to plejere aftaler, at hvis de bliver spurgt, siger de, at bleen er blevet skiftet, og så bliver Else Marie kørt ud til fest.

Tilbage på stuen efter to timer konstaterer personalet, at der er afføring helt op i nakken.

"Føj for satan", erklærer den plejer, der skifter bleen efter halloweenfesten.

Forargelse og fordømmelse

Med tilladelse fra de pårørende lavede TV2 i efteråret skjulte optagelser på to beboeres stuer på de to plejehjem. Optagelserne viser en lang række tilfælde af omsorgssvigt og grov tale overfor beboerne. Men de viser også eksempler på varm og omsorgsfuld pleje.

Sagen har vakt voldsom forargelse. Politikere på alle planer, medier, interesseorganisationer og mange andre er enige om at fordømme de konkrete episoder.

Aarhus Kommune har reageret med tjenstlige samtaler, advarsler, fyringer og forflyttelser af en række ansatte på Kongsgården. 

Men hvad er egentlig baggrunden for, at det kunne gå så galt på Kongsgården, og at der gang på gang bliver afsløret lignende kritisable forhold på andre plejehjem. 

Arbejderen har talt med pårørende og interesseorganisationer for både ansatte og ældre for at få et bud på årsagerne til den grove behandling, som optagelserne afslører.

Mange års økonomisk udsultning

Uanset om det gælder Else Maries pårørende, Ældre Sagen eller fagforbundet FOA peger de entydigt på, at problemerne bunder i mange års massive nedskæringer og rigid økonomisk styring, dårlig ledelse, for få ansatte, mange ufaglærte og stor udskiftning blandt de ansatte.

Lederens fokus var på at få budgettet til at holde, ikke på at sikre en bedre pleje.
Brian Sten Larsen, pårørende

– Da min mor kom på Kongsgården i 2017, var en række ledere lige blevet udskiftet. Der havde været problemer med blandt andet at holde budgettet. Nu skulle der være en ny begyndelse på stedet. Vi tænkte, at det var godt, at der blev ryddet op, siger Brian Sten Larsen, der er søn af Else Marie Larsen.

– Men den nye leder var ikke uddannet til at være leder. Hun fik at vide, at nu skulle budgettet holdes, efter at der var oparbejdet et kæmpe underskud, blandt andet ved brug af mange vikarer. Så lederens fokus var på at få budgettet til at holde, ikke på at sikre en bedre pleje, tilføjer han.

Familien oplevede problemer med blandt andet medicin, der blev glemt, bleer, der ikke blev skiftet, svækkelse på grund af væskemangel og meget andet.

Brian Sten Larsen.

– Vores oplevelse er, at der er alt for få ansatte, der mangler fagligt uddannet personale, mange er uerfarne og mega unge. Det ender med, at der om natten kun er en enkelt nattevagt plus en tilkaldevikar til omkring 60 beboere, fortæller Brian Sten Larsen. 

Alt for få ansatte og årtiers konstante nedskæringer er også det første, som Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup nævner, når han skal forklare årsagerne til den forråelse, som optagelserne på Kongsgården viser.

– Hele plejesektoren er blevet udsultet og nedprioriteret i mange år. Vi ser for eksempel nattevagter, der har ansvar for helt op til 40 beboere. Mange tænker, at det kan godt lade sig gøre, for de ældre sover jo om natten. Men det gør mange demente ikke, de står op, går ud på gangen og ind på andre værelser. Det er et helvede at være nattevagt alene på en afdeling. Resultatet er brug af alt for meget medicin for at berolige de ældre. Det er uværdigt, erklærer Bjarne Hastrup.

>> LÆS OGSÅ: Hver fjerde kommune sparer på ældre næste år

– Når de ansatte over lang tid oplever, at der ikke er tid og hænder nok, kan det føre til forråelse hos nogle, mens andre kæmper som små løvinder for at få det til at hænge sammen og ender med at være nedslidte, tilføjer han.

Årsager til forråelse

Neuropsykolog Dorthe Birkmose har forsket i forråelse. På Socialstyrelsens VISO-konference tilbage i 2018 holdt hun foredrag om forråelse, hvor ansatte i omsorgsfag bliver rå, brutale, kyniske og ligeglade i forhold til de mennesker, de er sat til at tage vare om.

Forråelse handler om slitage. Det er en overlevelsesstrategi i en situation, hvor personen føler afmagt.
Dorthe Birkmose, neuropsykolog

– Forråelse handler om slitage. Det er en overlevelsesstrategi i en situation, hvor personen føler afmagt. Forråelse kan få afmagtsfølelsen til at forsvinde, forklarer Dorthe Birkmose i sit foredrag.

Hun understreger, at der er mange grader af forråelse, lige fra en enkelt tanke hos en enkelt person til at en hel gruppe på en arbejdsplads bliver enige om at behandle de mennesker, de skal tage sig af, ydmygende og uden empati.

Den vurdering kan Mona Striib, formand for fagforbundet FOA, der organiserer de ansatte i ældreplejen, nikke genkendende til.

– Vores medlemmer har været udsat for massive besparelser i mange år. De oplever, at personaleressourcerne bliver mindre og mindre, og at der ikke er tid til faglig refleksion. Hvis man gennem længere tid får at vide, at man bare skal levere en skrabet pleje og ikke den omsorg, man er uddannet til at yde, så risikerer vi, at tolerancetæsklen forskubber sig, og der indtræder forråelse, siger Mona Striib.

– Der er helt klart tale om et ledelsessvigt og et politikersvigt. Den lokale FOA-afdeling i Aarhus og pårørende har i årsvis banket på hos politikerne og fortalt, at der er noget galt på Kongsgården og andre steder. Det er ikke et nyt problem, siger Mona Striib.

Hun understreger, at selvom hele ældreområdet er hårdt presset, er det heldigvis undtagelsen, at det går så galt som på Kongsgården.

– Derfor er det også helt utåleligt med den klapjagt, som mange ansatte på ældreområdet oplever nu. Vi har medlemmer, der bliver råbt efter, spyttet på og sendt hademails til. Det er ikke i orden, erklærer Mona Striib.

Styring efter regneark

FOA-formanden ser det, hun kalder "den rigide økonomistyring" på ældreområdet som et grundlæggende problem.

Lederne får besked om at styre efter økonomien, det hele gøres op i regneark, de enkelte ydelser visiteres på minutter og sekunder. 
Mona Striib, FOA

– Lederne får besked om at styre efter økonomien, det hele gøres op i regneark, de enkelte ydelser visiteres på minutter og sekunder. Fokus er på økonomi og enkelte ydelser, ikke på relationsarbejdet med den enkelte ældre, hvor der er tid og plads til at se på den enkeltes behov her og nu, siger Mona Striib.

Hun oplever en attitude overfor lederne i retning af, at "enten tåler du mosten, eller også må du forlade jobbet", og understreger, at der er brug for, at lederne fortæller forvaltning og politikere, hvad der kan lade sig gøre inden for de økonomiske rammer, de udstikker. 

FOA oplever, at et stigende antal ufaglærte og timelønsansatte i ældreplejen samt en stor udskiftning blandt de ansatte også er med til at lægge pres på det faste, uddannede personale.

Kate Runge, der er medlem af ældrerådet i Aarhus og har arbejdet som embedslæge i mere end 25 år, er som mange andre rystet over sagen på Kongsgården. Hun mener, at der er nogle af de ansatte på stedet, der slet ikke burde være i ældreplejen. 

– Det er nogle, som bliver kyniske og bare skal have tingene overstået. Men der er også mange dygtige sosu-assistenter. Det er vanvittigt med den dårlige bemanding, mange plejehjem har i dag. De ansatte skulle sige fra overfor ledelsen, når de bliver budt den slags arbejdsvilkår, siger Kate Runge, der også tidligere har været medlem af Aarhus Byråd for Venstre.

Politikere tager afstand

Udsendelsen har rejst en heftig debat, ikke mindst på de sociale medier, hvor mange har været ude med hurtig fordømmelse af "de kyniske ansatte, der behandler ældre så umenneskeligt".

Den slags svigt og uværdighed er der ikke nogen undskyldning for.
Magnus Heunicke, ældreminister

I Aarhus har de lokalpolitikere, der i årevis har overhørt klagerne og kritikken af forholdene på Kongsgården, taget afstand fra forholdene og henvist til, at de allerede har taget initiativ til tjentslige samtaler, advarsler, fyringer og forflyttelser af flere ansatte.

På landsplan har de samme politikere, der har stået bag årtiers stramme økonomiske politik overfor kommunerne, på stribe været ude med chokeret afstandtagen og krav om hurtig handling. Ikke mindst den borgerlige opposition var hurtige på tasterne.

Bjarne Hastrup, Ældre Sagen

"Det er simpelthen chokerende og under al’ kritik, at ældre ikke tilbydes værdig, omsorgsfuld og kompetent omsorg. Vores ældre har fortjent bedre. Jeg har kaldt sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke i samråd, og Venstre ønsker et 360-graders eftersyn af hele ældreområdet", skrev Venstres ældreordfører Jane Heitmann på Facebook.

"Denne sag er så forfærdelig, at man næsten ikke ved, hvor man skal begynde. Ansatte, der har glemt, hvad medmenneskelighed og respekt betyder. En kommune der prøver at skjule sagen for offentligheden. Det er uværdigt og rystende. Føj!", lød det fra den konservative partiformand Søren Pape Poulsen på Twitter.

“Det er hjerteskærende at se, hvordan Else bliver behandlet på Kongsgården. Graden af omsorgssvigt er helt uacceptabelt. I Dansk Folkeparti opfordrer vi ældreministeren til at trække i arbejdstøjet, så vi kan sikre, at det ikke sker igen! Det skylder vi Danmarks ældre!”, erklærede Karina Adsbøl, Dansk Folkepartis ældreordfører, på Facebook.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) kaldte i et opslag på Instagram billederne for frygtelige og konstaterede, at kvinden udsættes for en "helt igennem uværdig behandling".

"Den slags svigt og uværdighed er der ikke nogen undskyldning for", skrev han i opslaget.

På Facebook har ministeren bebudet et topmøde om fremtidens ældrepleje i samarbejde med Ældre Sagen, FOA og Kommunernes Landsforening.

Opgør med budgetloven

Men det er ikke nok med en konference, nogle fyringer, bedre tilsyn, fine hensigtserklæringer eller en lille sjat ekstra penge. Der er brug for grundlæggende og dybdegående ændringer på ældreområdet, fastslår både Ældre Sagen, FOA og Else Maries søn.

Budgetloven bør ophæves. Den lægger kommunerne i en spændetrøje, der er så stram, at de ikke kan røre sig.
Bjarne Hastrup, Ældre Sagen

Først og fremmest efterlyser de et opgør med hele den rigide økonomistyring af området, som ikke mindst skyldes budgetloven, der blev indført som en konsekvens af, at Danmark tilbage i 2012 tilsluttede sig EU's finanspagt.

Finanspagten lægger snævre rammer for, hvor mange penge de enkelte medlemslande må bruge på den offentlige sektor.

Med budgetloven bliver der fire år frem i tiden lagt et loft over, hvor mange penge kommuner og regioner må bruge på service. Overholdes lofterne ikke, vanker der skrappe økonomiske sanktioner. Af frygt for at blive ramt af straffesystemet, bruger kommunerne år efter år færre penge på velfærd, end de egentlig har fået lov til. Det rammer blandt andet ældreområdet.

>> LÆS OGSÅ: Stigende pres på regeringen for at ændre budgetlov

– Budgetloven bør ophæves. Den lægger kommunerne i en spændetrøje, der er så stram, at de ikke kan røre sig, siger Bjarne Hastrup, direktør for Ældre Sagen.

– Vi skal have gjort op med den rigide budgetlov, der betyder, at selvom en kommune har penge til bedre velfærd, bliver den straffet, hvis den overtræder loftet over serviceudgifter, siger FOA-formand Mona Striib.

>> LÆS OGSÅ: Den kommunale velfærd gik glip af 1,4 milliarder kroner sidste år

Hun efterlyser en helt ny økonomisk styringsform, væk fra den nuværende regnearksstyring, hvor hver enkelt ydelse i ældreplejen er udmålt i minutter og sekunder, og hvor lederne får besked om at styre efter økonomien.

I stedet vil FOA have tilført flere penge til området og skabt mulighed for en pleje og omsorg, der baserer sig på den enkelte ældres behov.

– Vi skal have skabt mulighed for, at medarbejderne kan bruge deres viden og faglighed og indgå i arbejdsfællesskaber, der samarbejder om kerneopgaven, siger Mona Striib.

Plejehjem er ikke en virksomhed

Hun tilføjer, at der også er brug for ledere, der har hovedfokus på at sikre et godt fagligt miljø fremfor snæver fokus på økonomien.

Der er behov for en kulturændring i ældreplejen, hvor man ser det enkelte menneske og dets værdi fremfor bare at se det som en udgift for kommunen.
Brian Sten Larsen, pårørende

Samme overvejelser har Else Maries søn Brian Sten Larsen.

– Vi skal have fokus væk fra økonomien og bort fra, at det enkelte plejehjem bliver set på som en virksomhed, der helst skal komme ud med et nul eller et overskud. Der er kommunale udgifter, som for eksempel snerydning, der bliver betegnet som ikke-styrbare udgifter. Det burde plejehjem også høre ind under. Man ved jo ikke, om man pludselig går fra for eksempel at have 10 meget tunge og plejekrævende demente beboere på en enkelt afdeling til at have 15, siger han.

– Der er behov for en kulturændring i ældreplejen, hvor man ser det enkelte menneske og dets værdi fremfor bare at se det som en udgift for kommunen. Der skal fokus på faglighed og et andet menneskesyn, tilføjer Brian Sten Larsen.

De ansatte på plejehjemmene kan sagtens finde gode løsninger for den enkelte beboer, hvis der er ressourcer nok, og de frigøres fra de nuværende snævre rammer for, hvad de må og ikke må, mener Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen.

– Den stramme styring nedbryder folks arbejdslyst og engagement, siger han.

Krav om milliarder til bedre hygiejne

Bjarne Hastrup ser det som vigtig erfaring fra coronakrisen, at vi har fået en langt bedre forståelse for, hvor vigtig god hygiejne er i forhold til at mindske antallet af infektioner. 

Vi skal give medarbejderne bedre vilkår, så de har mulighed for at have hjertet med i deres arbejde.
Kate Runge, Aarhus Ældreråd

– Derfor har Ældre Sagen her og nu bedt om en hygiejnemilliard til landets plejehjem og en anden milliard til hjemmeplejen. Der kan eventuelt ansættes nogle af de mange arbejdsløse til at sikre bedre rengøring. Det vil på sigt frigøre ressourcer til bedre pleje, fordi både de ældre og de ansatte vil blive mindre syge, forklarer han. 

Derudover vil Ældre Sagen også have ekstra penge til flere hænder i ældreplejen. Pengene er der, fastslår Bjarne Hastrup og henviser til det store beløb, samfundet sparer hvert år på grund af den stigende pensionsalder.

– Vi er nødt til at prioritere flere skattekroner til ældreområdet, hvis tingene skal ændres, erklærer også Mona Striib.

Mona Striib, formand for FOA.
Aage Christensen

Kate Runge fra ældrerådet i Aarhus efterlyser også flere penge til ældreplejen.

– De vilkår, vi byder de gamle på plejehjemmene i dag, er uværdige. En enkelt medarbejder om natten er ikke nok. Det kan man hverken byde beboerne eller de ansatte. Vi skal give medarbejderne bedre vilkår, så de har mulighed for at have hjertet med i deres arbejde, siger Kate Runge.

Ældre Sagen og FOA fremhæver derudover nødvendigheden af, at de ansatte i ældreplejen er uddannede, og at der sker en kontinuerlig opdatering af de faglige kompetencer, for eksempel i forhold til ny viden på demensområdet.

– Derudover skal vi have indført minimumsstandarder på ældreområdet i forhold til, hvor mange ansatte der mindst skal være i forhold til antallet af ældre, og pligten til at yde social omsorg skal skrives ind i serviceloven, siger Bjarne Hastrup.

Bedre tilsyn

I debatten om Kongsgården har mange slået på nødvendigheden af mere og bedre tilsyn med plejehjemmene. Ældre Sagen ønsker også et bedre tilsyn, men understreger, at det i sig selv ikke løser problemerne.

– Vi mangler et ordentligt tilsyn, der kommer uanmeldt. I dag melder tilsynet sin ankomst. Det er da noget af det dummeste, man kan gøre. Det skal være uanmeldt og et tilsyn, der omfatter hele institutionen, og som kan give pålæg om ændringer, siger Bjarne Hastrup.

FOA ønsker også opstramning i forhold til tilsyn, hvor der bliver fulgt op på kritikker og handlet på det.

Brian Sten Larsen peger på, at lokalpolitikerne skal informeres om klager over forhold på plejehjemmene.

– Som det er nu, er der en masse mellemled i det kommunale system, der gør alt, hvad de kan, for at afvise klagerne og forsvare systemet. Vi oplevede konkret, at vores sag hele tiden blev gjort til et spørgsmål om samarbejdsproblemer mellem vores familie og plejehjemmet, i stedet for at man så på indholdet af vores kritikker, siger han. 

Kate Runge ønsker, at Aarhus Kommune får et klageråd igen. Tidligere var der sådan et råd med både politikere, medlemmer af ældrerådet og embedsmænd, fortæller hun.

– Jeg har efterlyst, at vi får det op at stå igen, siger Kate Runge.

Efterlyser grundlæggende ændringer

Hvordan der bliver rettet op på de aktuelle problemer, bliver der mulighed for at diskutere på det to dage lange topmøde om ældreområdet, som Magnus Heunicke har bebudet. Det forventes, at topmødet bliver afholdt engang i efteråret.

Både FOA og Ældre Sagen hilser topmødet velkomne. Faktisk lancerede de ideen om et topmøde for ministeren allerede sidste efterår.

– Da vi for et år siden fik ny regering, tænkte vi, at nu var der basis for en ny politik på ældreområdet. Vi lavede en fem-punkts-plan for forbedringer og mødte op hos fem forskellige ministre. De var helt enige med os, men der skete bare ikke en bønne. De prioriterede andre ting højere. Men nu presser behovet for ændringer sig på, konstaterer Bjarne Hastrup.

– Vi så, hvor lynhurtigt regeringen reagerede, da vi stod overfor en coronakrise. Nu har vi en plejehjemskrise, der også kræver hurtig handling, tilføjer han. 

Både FOA og Ældre Sagen lægger vægt på, at topmødet skal være andet end snak og fine hensigtserklæringer. De efterlyser konkret handling. Samtidig øjner de efter mange års nedprioritering og udsultning af ældreområdet endelig en mulighed for at skabe reelle forbedringer på området.

Visionen er en ældrepleje, hvor der er overskud til at tage udgangspunkt i den enkelte ældres situation og behov og sikre indflydelse på eget liv, for eksempel hvornår man skal op og i seng, hvilket tøj man skal have på, og hvilke aktiviteter man gerne vil deltage i. 

Der er behov for en ny organisering af ældreplejen, skriver Ældre Sagen i sin fem-punkts-plan: 

"En organisering, som sikrer, at alle med behov for hjælp får muligheden for at få den. En organisering, der ikke styres af snævre kommunaløkonomiske hensyn, men af hensyn til den enkelte svækkede ældre med behov for hjælp".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. jul. 2020 - 11:03   31. jul. 2020 - 11:35

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Sagen på Kongsgården
  • Familien til 90-årige Else Marie Larsen, der lider af demens, har siden 2017 klaget over den behandling, hun har fået på plejecentret Kongsgården. 
  • Klagerne drejer sig om problemer med medicin, dårlig hygiejne og omsorgssvigt. Blandt andet oplever familien, at personalet glemmer at give Else Marie Larsen hendes medicin, at hun er ved at dø på grund af væskemangel, at hun stadig ligger i sin seng klokken 10 om formiddagen uden at have fået morgenmad, at der er afføring over det hele på stuen, problemer med manglende genoptræning efter brækket hofte og at lortebleer ikke bliver skiftet.
  • Da klagerne ikke hjælper, vælger familien i 2019 at kontakte TV2, der igennem to uger i oktober 2019 med de pårørendes accept laver optagelser med skjult kamera på Else Maries stue. 
  • I januar 2020 politianmelder Aarhus Kommune TV2 for at bryde privatlivets fred med de skjulte optagelser. I marts nedlægger byretten et såkaldt fogedforbud mod, at optagelserne bliver vist. TV2 anker afgørelsen, men i juni fastholder Vestre Landsret fogedforbuddet. Ekstra Bladet vælger at trodse afgørelsen og offentliggør i starten af juli klip fra TV2-dokumentaren. Fire ansatte på TV2 er nu sigtet af politiet for uberettigede optagelser på et ikke frit tilgængeligt sted. TV2 fastholder, at optagelserne var nødvendige, og forsøger at få fogedforbuddet for Højesteret. Efter meget offentlig debat dropper Aarhus Kommune fogedforbuddet, og TV2 viser dokumentaren torsdag den 30. juli 2020.
  • TV2 har også lavet optagelser, der viser nedværdigende behandling i demenslandsbyen Huset Nyvang i Randers. En række andre pårørende fra både Kongsgården og andre plejehjem er i forløbet stået frem med kritik af forholdene for beboerne.
  • Kritikken af Kongsgården har ført til, at forstanderen er blevet udskiftet. 13 ansatte har været til tjentslige samtaler, en er blevet bortvist, fem har fået skriftlige advarsler, og syv har fået påtaler. Kongsgården har fået ny områdechef i kommunen, og der skal laves en undersøgelse af hele sagen.
  • Else Marie Larsen er i dag flyttet til et andet plejehjem, hvor hun har fået det bedre.

Kilder: Pårørende til Else Marie Larsen, Ekstra Bladet, DR og TV2

Fakta om ældreplejen
  • I årevis er der blevet sparet på ældreplejen. I perioden fra 2007 til 2017 faldt udgifterne til ældrepleje per ældre over 65 år med 25 procent. 
  • En undersøgelse sidste år blandt landets ældreråd viser, at hver fjerde kommune sparer på ældreområdet i 2020.
  • Fra 2017 til 2019 var der en markant vækst i antallet af ufaglærte på plejehjemmene. Men de udgør stadig en relativ lille andel med seks procent på hverdage og 12 procent i weekenderne.
  • 59-67 procent af de ansatte sosu-assistenter og -hjælpere på plejehjem efterlyste i en undersøgelse i 2019 mere uddannelse og viden omkring demens. 71 procent gjorde det samme i forhold til psykiske sygdomme.
  • Fra 2008-2018 blev der sparet 7,5 million hjemmehjælpstimer trods et stigende antal ældre. 
  • Mindst 73.000 svækkede ældre får ikke nogen hjælp, selvom de har behov for det, viste en undersøgelse fra forskningscentret VIVE i 2019.

Kilder: VIVE, Ældre Sagen, Berlingske m.m.

Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

  • For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

  • Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.

  • EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 

  • Den danske budgetlov betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.