20 Sep 2020  

KBH: Overskyet, tåge, 12 °C

På rundtur med Amager Fælleds Venner for at se på konsekvenserne af gigantisk byggeprojekt

Reportage

På rundtur med Amager Fælleds Venner for at se på konsekvenserne af gigantisk byggeprojekt

Arbejderen var søndag med på en rundtur i det område på Amager Fælled, hvor der planlægges en helt ny bydel med 5000 indbyggere. Undervejs afdækkede Amager Fælleds Venner byggeriets konsekvenser for natur, miljø og mennesker. Byggeplanerne er lige nu i høring.

Erhardt Franzen fra Amager Fælleds Venner fortæller om de mange giftige stoffer, der er i jorden under det planlagte byggeri.
FOTO: Carl-Aage Jensen
1 af 1

Det er søndag den 13. september klokken 11. Foran vandrerhjemmet på Amager Fælled har en gruppe mennesker samlet sig for at deltage i den rundvisning, som Amager Fælleds Venner har arrangeret for at vise konsekvenserne af det planlagte nybyggeri på Amager Fælled. Rundvisningen er den tredje af sin art og vil senere på dagen blive efterfulgt af endnu en.

Vejlands Kvarter vil fylde et område, der er større end hele Kongens Have.
Knud Erik Hansen

Københavns Kommune har besluttet at bygge en helt ny bydel med 2000 boliger, som kan rumme 5000 indbyggere. Det svarer til det antal mennesker, der bor i hele Nykøbing Sjælland. 

Ud over de mange nye boliger skal der være en fem-sporet skole, butikker, daginstitution, plejehjem, parkeringspladser med mere. 

Selve bydelen vil komme til at fylde et område på godt 18 hektar på Lærkesletten i området omkring det nuværende vandrehjem, der er dømt til nedrivning, fortæller Knud Erik Hansen fra Amager Fælleds Venner. Han er også næstformand i Danmarks Naturfredningsforening København.

– Det svarer til et område, der er større end hele Kongens Have, forklarer Knud Erik Hansen.

Knud Erik Hansen fortæller om forhistorien bag byggeplanerne.
Carl-Aage Jensen

Byggeriets officielle navn er Vejlands Kvarter. Beslutningen om byggeriet blev taget i forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget for 2019 og blev støttet af alle partier i Borgerrepræsentationen på nær Enhedslisten og Alternativet.

– Det hele handler om penge. Salget af byggegrundene skal skaffe 1,9 milliarder kroner, der skal være med til at dække selskabet By & Havns metrogæld. Oprindelig var planen at bygge på Strandengen på Amager Fælled. Men det opgav overborgmester Frank Jensen efter mange protester, siger Knud Erik Hansen.

Men socialdemokraterne ville ikke opgive at bygge på nogle af byens grønne områder. I stedet for Strandengen med dens rige, oprindelige natur blev det besluttet at bygge på Lærkesletten på Amager Fælled, Selinevej længere ude på Amager samt Stejlepladsen i Sydhavnen. De planer har også mødt massiv folkelig modstand.

>> LÆS OGSÅ: Krav om byggestop på Amager Fælled og Stejlepladsen preller af på flertal

Strid om naturværdi

Partierne bag beslutningen fastholder, at de valgte områder har en ringe naturværdi.

– Men der er masser af sjælden natur også på Lærkesletten. Det er et område, hvor naturen har udviklet sig rigtig meget gennem de senere år, understreger Knud Erik Hansen.

De valgte områder var da også fredede, da beslutningen om byggeriet blev taget. For at kunne bygge på dem var politikerne nødt til at få gennemført en affredning. Det skal normalt ske gennem Fredningsnævnet.

– Helt exceptionelt valgte de københavnske politikere at gå til Folketinget og få områderne affredet ved lov. Områderne var jo fredet, fordi man godt ville bevare dem som natur. Men det så man stort på, konstaterer Knud Erik Hansen. 

>> LÆS OGSÅ: Minister vil tvangsophæve fredninger i København

– Vi arbejder stadig på at få forhindret byggeriet. Der er en stor folkelig modstand, så der er håb for, at det lykkes. Derfor er det vigtigt, at mange sender høringssvar ind, tilføjer han.

Københavns Kommune har for nylig sendt både forslag til lokalplan, miljørapport og VVM-redegørelse for Vejlands Kvarter i høring. Høringen løber frem til den 22. oktober.

Lærker og rådyr er truet

Vi bevæger os videre til den første post på rundturen. Den ligger ved en sø, der kommer til at ligge klos op ad det planlagte byggeri.

Det her er en vigtig biotop for mange dyr. For eksempel er der lige fundet en ny slags snudebille her for første gang i landet. 
Frej Schmedes

Søen ligger i dag 60 meter fra vandrerhjemmet, men den vil kun komme til at komme til at ligge omkring 12 meter fra det planlagte byggeri, og der er planlagt en sti ned til søen.

I lokalplanen står der, at søen skal bevares, men Amager Fælleds Venner frygter konsekvenserne for dyrelivet, hvis byggeriet gennemføres.

– Det her sumpagtige område er attraktivt for mange fugle, både trækfugle og standfugle. Her er mange arter, også sårbare arter. Her er for eksempel svaleklire, og både viben og lille præstekrave yngler her. Her er også lærker og rådyr, siger Jette Blok Worn fra Amager Fælleds Venner.

Jette Blok Worn ved vandhullet med det rige dyreliv, der nu er truet.
Carl-Aage Jensen

– Tidligere var naturværdierne her beskyttet af naturbeskyttelseslovgivningen på grund af fredningen. Men det er slut nu efter affredningen. Det er både uetisk og kritisabelt, at man vil bringe det her område i fare, tilføjer hun.

Frej Schmedes, der er aktiv i både Amager Fælleds Venner og Arternes Ambassade, påpeger, at der egentlig mere er tale om et vandhul end om en sø. Hvert år tørrer vandhullet ud for så igen at være fyldt med vand, når foråret kommer.

– Det er et perfekt levested for padder. Her er ingen fisk til at spise dem. Det her er en vigtig biotop for mange dyr. For eksempel er der lige fundet en ny slags snudebille her for første gang i landet. Her er også 16-20 rådyr, arten vil forsvinde fra kommunen, hvis der kommer en by med 5000 mennesker på deres levested, siger han.

>> LÆS OGSÅ: Aktivister blokerer på tredje dag for at beskytte Amager Fælled

Området fungerer i dag i et vigtigt samspil med Strandengen, men det vil et stort byggeri på det ene af de to områder ødelægge, konstaterer Frej Schmedes. 

Jette Blok Worn bevæger sig fra snakken om naturen over til indretningen af selve byggeriet, der er planlagt som tre store rundkredse med friarealer ind imellem. 

Carl-Aage Jensen

Politikerne lægger stor vægt på, at 25 procent af de samlede boligetagemeter skal være almene boliger.

– Men det er bemærkelsesværdigt, at hele 60 procent af de almene boliger er placeret i den rundkreds, der ligger tættest på Vejlands Allé og dermed dem, der bliver mest generet af støj. Det er også her, at der er placeret mest erhverv, og er mindst natur. Uligheden skinner igennem projektet, mener Jette Blok Worn.

Det er By & Havn, der sammen med Pension Danmark står for byggeriet. De siger, at der vil blive tale om lejligheder til rimelige priser. Amager Fælleds Venner har spurgt, hvad en to-værelses lejlighed kommer til at koste, men har ikke fået noget svar.

Påstår at byggeriet vil øge biodiversiteten

De omkring 30 deltagere i rundturen bevæger sig henover Fælleden til post nummer to, der ligger midt på Lærkesletten.

De påstår, at fordi de laver grønne tage og facader på bygningerne og sætter redekasser op, vil der komme nye arter til området. Det holder ikke. 
Jette Blok Worn

– Det her er et slettelandskab, hvor der lever mange forskellige dyr, blandt andet krybdyr og rovfugle som for eksempel tårnfalken. Byggeriet vil komme til at sprede sig cirka hertil. Folkene bag byggeriet kalder det et greb ind i naturen. Men sandheden er, at det vil ødelægge naturen, siger Christina Stougaard Hansen fra Amager Fælleds Venner.

– Arkitekterne bag byggeriet påstår, at det ligefrem vil øge biodiversiteten (variationen i naturen – red.) i området. Men det har flere eksperter, blandt andre Carsten Rahbek, der er professor og forsker i biodiversitet, sagt er noget vrøvl. Når et naturområde splittes op og fragmenteres, som planen er her, falder biodiversiteten. Naturen har brug for plads for at kunne øge biodiversiteten, tilføjer hun.

Amager Fælleds Venner kritiserer, at kommunen ikke har haft uafhængige eksperter inde og vurdere konsekvenserne for biodiversiteten i området.

– De påstår, at fordi de laver grønne tage og facader på bygningerne og sætter redekasser op, vil der komme nye arter til området. Det holder ikke. Det her er et unikt naturområde midt i en storby. Her er masser af insekter og fugle. Blandt andet er der omkring 20 lærkepar, der yngler på Lærkesletten. Også skovhornuglen yngler her, hvor den kan finde mus. I rapporten står der, at det her område vil få en mindre påvirkning af byggeriet. Vi er ikke enige i den vurdering. Det vil have en ødelæggende indvirkning, indskyder Jette Blok Worn.

Hun peger blandt andet på, at folkene bag byggeriet henviser til, at lærken sagtens kan yngle andre steder end lige på Lærkesletten, for eksempel på den nærliggende kunstige høj, hvor der dagligt kommer mange mennesker.

– Fakta er, at vi ikke har set lærken yngle andre steder end her på sletten. Og det er da helt usandsynligt, at den vil bygge rede på højen.

24 meter høje bygninger

Gruppen bevæger sig videre til den næste post, som er oppe på højen. Her er opsat et meterbånd, der viser, hvor meget de planlagte tre meters jordopfyldning på byggepladsen vil øge højden af byggeriet med.

Sandheden er, at det vil virke kolossalt højt og er meget langt fra den landsby, de forsøger at fremstille det som.
Steffen Rasmussen

– Oven på de tre meter skal der så bygges seks-etages huse, der er op til 24 meter høje. Samlet set betyder det, at byggeriet vil være 27 meter højere end det omkringliggende landskab. Det vil komme til at virke meget massivt, siger Steffen Rasmussen, talsmand for Amager Fælleds Venner.

Han viser to billeder fra de officielle rapporter. Ét af området før byggeriet og ét af området med det planlagte byggeri. Det sidste er taget fra højen i ti meters højde.

– Det får byggeriet til at se mindre ud, end det faktisk er. Der er tale om et manipuleret foto. Sandheden er, at det vil virke kolossalt højt og er meget langt fra den landsby, de forsøger at fremstille det som, erklærer Steffen Rasmussen, mens deltagerne ivrigt studerer de to fotos. 

Steffen Rasmussen med billeder der dokumenterer, hvordan højden på byggeriet underspilles i de officielle materialer.
Carl-Aage Jensen

Herfra går turen hen til et større område med krat, der ligger op til Strandengen. En stor del af krattet skal ryddes for at skabe plads til byggeriet.

– Her lever et væld af sangfugle som løvsanger, græshoppesanger, gulbug, jernspurv, gøg, og omkring ti nattergalepar yngler her i krattet. Nattergalene er en trækfugl, der hvert år flyver herop til Amager Fælled fra områder syd for Sahara. Det er så unikt, at vi kan have sådan en artsrigdom her i en storby, siger Jette Blok Worn.

– I rapporten står der, at der kun vil komme en mindre påvirkning af området, og at der vil blive plantet nyt krat med stor artsrigdom andre steder på området. Men vi taler altså om, at der skal placeres en hel by med 5000 indbyggere klos op og ned ad det her unikke område. Mange dyr er sky, som for eksempel nattergalen. Det er helt urealistisk, at den vil bo så tæt på mange mennesker, tilføjer hun.

Her ved kratbevoksningen, der i dag er leve- og ynglested for mange forskellige fuglearter, men som bliver voldsomt minimeret ifølge planerne.
Carl-Aage Jensen

Byggeriet vil betyde et farvel til mange arter, mener også Frej Schmedes.

– Krattet her fungerer sammen med Lærkesletten som yin og yang. Her kan dyrene finde skjul, og på sletten kan de finde mad. Byggeplanerne vil for eksempel ødelægge levesteder for stor vandsalamander, der er beskyttet af international lovgivning. Byggeriet vil ødelægge en stor del af det landområde, den lever på, siger Frej Schmedes.

En bombe under byggeplanerne

Han mener, at de forringede leveforhold for stor vandsalamander er en bombe under kommunens byggeplaner. Dens levesteder er beskyttet gennem Bernkonventionens liste II og EU's habitatsdirektiv bilag 2 og 4.

Stor vandsalamander kan stoppe hele lokalplan Vejlands Kvarter, da dens levesteder er beskyttet på samme niveau som pandaens.
Frej Schmedes

– I miljøkonsekvensrapporten påstår de, at stor vandsalamander kun har vinterhi på Amager Fælleds Lærkeslette. Men det er forkert. Arternes Ambassade i København har dokumenteret, at mange store vandsalamandere lever året rundt på Lærkesletten, på nær de der i foråret yngler i vandhuller. I rapporten konkluderes der forkert, at der godt kan bygges i området i perioden maj til august på vandsalamanderens levesteder. Fagkundskaben siger i øvrigt også, at padden kan findes i op til 1200 meter fra vandhullet, erklærer Frej Schmedes.

Han kritiserer skarpt Københavns Kommune for planerne om at søge dispensation til at tømme Lærkesletten for den internationalt fredede padde ved at bygge en paddemur langs hegnet omkring hele byggeriet, gennem de 10 år det varer, og gennem såkaldte "pit fall traps", der er en slags fælder for små dyr.

Frej Schmedes fortæller om truslerne mod stor vandsalamanders levesteder.
Carl-Aage Jensen

– Det gør de, fordi stor vandsalamander kan stoppe hele lokalplan Vejlands Kvarter, da dens levesteder er beskyttet på samme niveau som pandaens, siger Frej Schmedes.

– Stor vandsalamander er listet som opmærksomhedskrævende på den danske gulliste, men er ikke udrydningstruet. Der, hvor den er, er der en stor artsrigdom uden gylle og sprøjtemidler. Derfor er den så vigtig. Bygherrerne ved godt, at det her kan risikere at stoppe hele projektet, tilføjer han. 

Amager Fælleds Venner planlægger at rejse en klagesag med udgangspunkt i truslen mod stor vandsalamander. Derfor samler de i øjeblikket penge ind for at dække de store udgifter til en sådan sag, der først skal rejses overfor de danske myndigheder, inden den kan rejses i EU-systemet. Støtte kan indbetales på mobilepay 22112 eller bankonto reg.nr. 8411 kontonr. 0004191182.

– Det vil være en lang proces, men det er en af de chancer, vi har for at stoppe den her vanvittige massakre på fredede arter, konstaterer Frej Schmedes.

Han fortæller, at der også er planer om at etablere en fem meter bred asfalteret cykelvej med belysning henover Strandengen, der er et unikt naturområde med gammel uberørt natur. 

– Det vil berøre de lysfølsomme nataktive dyr som for eksempel den uhyre sjældne sommerfugl Kridtuglen. Samtidig vil en asfalteret vej, hvor der bliver cyklet stærkt, være en dødsfælde for padder og krybdyr, der vil søge hen på den varme asfalt. På den her måde bliver et naturområde gjort til by af hensyn til menneskenes komfort og sikkerhed, konstaterer han. 

Giftige stoffer i jorden

Vi bevæger os videre ind på det område, hvor den nye bydel skal bygges. Området er tidligere losseplads, der blev anvendt op til 1974, derfor er undergrunden meget forurenet. 

Det er problematisk at bebygge sådan et område. Rapporter fortæller, at der hele tiden siver gasarter op på hele arealet. 
Erhardt Franzen

– Vi står oven på en million kubikmeter skidt og møg. Her er forskellige typer farligt affald, blandt andet ganske meget affald fra industrivirksomhederne i området, som kunstgødnings- og kemivirksomheden Superfos med rester af giftige sprøjtemidler og tungmetaller i løs vægt samt virkelig giftige sager fra maling- og lakindustrierne Sadolin & Holmblad og Dyrup. Dertil kommer kemi- og biologisk affald fra det store medicinalfirma Dumex på Prags Boulevard, fra Sojakagefabrikken og meget andet, fortæller Erhardt Franzen fra Amager Fælleds Venner. 

– Det er problematisk at bebygge sådan et område. Rapporter fortæller, at der hele tiden siver gasarter op på hele arealet. Det drejer sig især om metan, men også om cyanid og klorholdige giftstoffer, hvor vinylklorid er decideret kræftfremkaldende. Det er meget, der siver op, men de siger, at det sikkert ikke betyder så meget, tilføjer han.

I stedet for at erklære området for uegnet til at bygge helårsboliger på, peger både VVM-rapporten og Miljørapporten på mulige afværgeforanstaltninger som for eksempel at lægge mere jord på arealet, at kapsle undergrunden ind med tætte membraner under bygninger og opholdsarealer og så etablere et netværk af udluftningskanaler, hvor de opstigende gasser kan sive til skorstene mellem boligerne og op i luften. 

– Vi mener, at det vil være alt for risikabelt. De tror, at de kan styre forureningen og via teknologi fjerne den, så den ikke berører mennesker. Vi mener, at sundhedsmyndighederne skal ind over det her. De har indtil nu ikke været hørt. Der er foretaget målinger på området, og undersøgelserne er stadig i gang. Det er grotesk, at den nuværende høringsperiode kun løber frem til den 22. oktober, når der er så mange uafklarede ting, erklærer Erhardt Franzen.

Knap 30 deltog i rundturen. Senere på dagen var 35 med i en lignende rundtur.
Carl-Aage Jensen

– Vi er ikke i fare i forhold til de opsivende gasser, når vi står her i frisk luft i kort tid. Men det er farligt at bygge boliger, hvor gassen kan komme ind i lukkede rum, indskyder Steffen Rasmussen, mens Frej Schmedes advarer om, at der kan ske en eksplosion i det tilfælde, hvor et enkelt dræn ikke fungerer efter hensigten.

Turen var oprindelig planlagt til at skulle vare højest to timer. Men på grund af stor snakkelyst hos de engagerede aktivister fra Amager Fælleds venner er tiden overskredet. 

6000 flere biler

Vi bevæger os op mod vandrerhjemmet, hvor turen sluttes af med de sidste oplysninger. 

Erhardt Franzen sætter fokus på den stærkt øgede trafik i området, der vil være en konsekvens af den helt nye bydel med 5000 beboere og en skole med 1500 elever. 

– Beregninger viser, at Vejlands Kvarter vil betyde 6000 ekstra biler, der skal ind og ud ad området hver dag. Det kommer oven i 4000 ekstra biler på grund af andet nybyggeri i området og de 30.000 biler, der allerede nu kører hver dag på Vejlands Allé. Vejen kan ikke klare det ekstra pres, men rapporten siger bare, at man regner med, at Københavns Kommune løser der problem, forklarer han.

Høring og borgermøde

Amager Fælleds Venner opfordrer alle, der er imod byggeriet på Lærkesletten, til at indsende høringssvar. Københavns Kommune har for nylig sendt både forslag til lokalplan, miljørapport og VVM-redegørelse i høring. Høringen løber frem til den 22. oktober. Du kan læse mere her.

Kommunen inviterer til rundvisning på området og borgermøde om byggeriet onsdag den 23. september klokken 18. Se indbydelsen her.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. sep. 2020 - 07:37   16. sep. 2020 - 11:29

København

ur@arbejderen.dk