09 Dec 2019  

KBH: Overskyet, regn, 5 °C

På en p-plads i Ballerup gødes jorden for oprustning

Våbenindustriens modeshow

På en p-plads i Ballerup gødes jorden for oprustning

Under skarp bevogtning viste dansk våbenindustri i sidste uge sit nyeste militære udstyr frem for Forsvarsministeriets indkøbere, der med det nye forsvarsforlig har fået milliarder på lommen. Arbejderen var med.

Missiler, håndgranater, droner, kampfly, maskingeværer, bazookaer, mobile espressomaskiner ... Forsvarsministeriets indkøbsstyrelse bød industrien indenfor og lovede, at man er "Open for Business" for milliarder af skattekroner.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

“We are open for business”.

Sloganet på navnekort, store bannere og de flag, som Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har hejst i dagens anledning, efterlader ingen tvivl hos de 270 danske og udenlandske våbenproducenter, der er dukket op til Industridag 2019 i styrelsens hovedkvarter i Ballerup:

Den militære Indkøbsstyrelse, der hvért år forvalter ni milliarder skattekroner, er klar på at gøre forretninger!

Da vi afholdt den første industridag for syv år siden, deltog 50 virksomheder. I dag er vi mere end 270 virksomheder.
Flemming Lentfer, direktør Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 

Større og vildere ...

FMI's direktør, generalløjtnant Flemming Lentfer, bød velkommen til Industridagen, som han kaldte for "større og vildere end nogensinde før".

– Da vi afholdt den første industridag for syv år siden, deltog 50 virksomheder. I dag er vi mere end 270 virksomheder. Det er et markant vidnesbyrd om vores stadig tættere dialog og samarbejde med industrien. Og som et klart udtryk for at industrien har noget at tilbyde indenfor for hele spektret af militær kapacitet. Det er ganske imponerende, lød det fra FMI's direktør.

– Et succesrigt og frugtbart samarbejde vokser ud af gensidig anerkendelse, stærke relationer og tillid. Dagen i dag giver FMI mulighed for at blive inspireret af forsvarsindustrien. Og industrien kan høre om Forsvarets behov og planer og sludre uformelt over frokosten, uddyber direktøren.

Det er kun et år siden, den daværende regering indgik et nyt forsvarsforlig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale. Forliget løftede det danske militærbudget med i alt 12,8 milliarder kroner frem til og med år 2023. 

Det årlige forsvarsbudget øges fra i dag 22 milliarder kroner til næsten 27 milliarder i 2023. Det er den største militære oprustning i 30 år.

Slushice og missiler

En af de populære boder er den svenske våbenproducent SAAB, der lokker med slushice, popcorn, kuglepenne og keyhangers, alt sammen gratis.

Men den vare, som SAAB for alvor er taget turen over Sundet for at sælge, er langtfra gratis. På ladet af en Volkswagen har SAAB opstillet et missilbatteri. Få meter derfra sidder en platform, der kan dreje rundt, så en soldat med særlige briller og en computer kan få øje på fjendtlige fly.

– Platformen, der affyrer raketterne, kan erhverves for cirka 20 millioner kroner, fortæller SAAB-sælgeren.

Han vil meget gerne vise, hvad de danske skatteydere får for pengene, og beder sin kollega sætte sig op på platformen. Publikum kan følge med på storskærm – lige fra det fjendtlige fly nærmer sig, til det bliver "låst" med en lille rød firkant, til der bliver affyret et missil, og flyet begynder at ryge og styrter ned – til stor jubel for SAAB-folkene i slips.

Missilerne kan også bruges på landjorden mod eksempelvis tanks og pansrede mandskabsvogne. Han vil ikke ud med, hvor meget missilerne koster. Prisen falder dog, desto flere raketter man køber, afslører SAAB-sælgeren. 

Han vil ikke ud med, hvem det er, Danmark skal forsvare sig imod – og om vi står overfor en reel og umiddelbar trussel.

– Det er op til politikerne at vurdere, siger han meget rigtigt.

Den store svenske våbenproducent har godt styr på de danske forhold. Hvis ikke dansk militær lige står og mangler platform og raketter til flyforsvar, så har SAAB andre varer på hylderne. 

– Det danske forsvar har lige indkøbt et artillerisystem. Vi producerer også granater i forskellige størrelser, der kan bruges mod panser, huse og soldater, fortæller SAAB-sælgeren.

Espresso og gin til soldaterne

En af årsagerne til, at FMI's Industridag endnu en gang sætter rekord, er, at flere og flere mindre civile virksomheder forsøger at få en bid af det stadigt voksende forsvarsbudget.

En af de civile virksomheder er Operators Coffee Club.

– De udsendte soldater skal have det godt. De skal have mulighed for at lave sig en kop god, friskbrygget espresso, når de er på mission. Derfor har vi opfundet en trådløs kaffemaskine, der kan lave espresso, uanset hvor du befinder dig i verden, fortæller sælgeren fra Operators Coffee Club.

Han hælder lidt formalet kaffe ned i en lille, aflang, sort "dims" og tilsætter kogende vand.

– Så pumper du bare otte gange. Og så har du en kop god espresso ..., forklarer sælgeren.

De danske soldater skal ikke kun have adgang til en god kop espresso. De skal også have adgang til snack og luksussaftevand fra Løgismose. 

– Når du eksempelvis er i Irak, så kan du ikke bare gå i 7-Eleven og købe snolder. Derfor har vi lavet nogle små kits med kaffe og mandler og chokolade. Og vi sælger også nogle lidt større kits, til når der skal tages store beslutninger, eller til når der skal debriefes efter en mission. Dette sæt indeholder blandt andet gin og tonic, så tungen kan komme på gled, når der skal udveksles erfaringer, eller hvis en koalitionspartner kommer på besøg i lejren, forklarer sælgeren.

Forsker på pengejagt

De danske universiteter spiller i højere og højere grad en central rolle i udviklingen af morgendagens militærteknologi.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har oprettet Danmarks første universitetscenter, der skal forske i militært udstyr som radarer, droner og kampfly. Centeret har indgået samarbejdsaftaler med verdens største våbenfirma, Lockheed Martin.

En af de universitetsforskere, der har taget turen til våbenmesse i Ballerup, er da også Henning Heiselberg fra netop DTU.

Arbejderen møder ham i Termas stand, hvor han får en snak med repræsentanterne fra Danmarks største våbenfirma.

– Jeg er kommet for at finde samarbejdspartnere, der er interesseret i fælles projekter, så vi sammen kan søge midler hos EU's Forsvarsfond, fortæller Henning Heiselberg til Arbejderen.

– DTU samarbejder tæt med forsvarsindustrien. Vi samarbejder allerede i dag med Terma om at udvikle lette og stærke kompositmaterialer til kampfly. Og vi samarbejder med Weibel om at udvikle radarteknologi og udvikle en radar, der kan sikre en bedre billedopløsning. På den måde er vi bedre forberedt, hvis Rusland sender raketter mod Danmark. Truslen mod Danmark er reel. Rusland har lige opstillet mellemdistancemissiler i Königsberg, hvorfra de kan ramme hele Europa.

>> LÆS OGSÅ: Våbenfirmaer og universiteter styrker samarbejde

Udbud for milliarder på vej

Sideløbende med den omfattende udstilling af avancerede våben, kommunikationsudstyr, skudsikre veste, walkier, radarer, missiler og granater og ammunition afholder FMI i løbet af hele dagen en række oplæg om støttemulighederne for industrien og om, hvilke ordrer der er på vej.

FMI's fire indkøbschefer – for land, luft, vand og it – står igennem hele dagen til rådighed for våbenindustrien, og i den store sal holder de hver et indlæg for industrien om Indkøbsstyrelsens konkrete planer for at købe nyt materiel indenfor netop deres område.

– Partierne bag forsvarsforliget har besluttet et "substantielt løft" til Forsvaret, fortæller Christian Ishøj, der er chef for FMI's indkøb på land.

– I øjeblikket har FMI gang i 200 anskaffelsesprojekter. Vi er i gang med at få leveret 309 Piranha-pansrede mandskabsvogne og 44 Leopard-kampvogne. Partierne bag forsvarsforliget har besluttet at oprette en brigade, der blandt andet skal have panserværnskapacitet. Blandt de ordrer, vi sender i udbud i 2019, er: Ammunition, generatorer og telte, uddyber FMI-chefen.

Han bliver efterfulgt af den FMI-ansvarlige for det luftmilitære område og den FMI-ansvarlige for det maritime område, der kan fortælle, at der skal anskaffes luftvarslingsradarer til Skagen og Bornholm og købes antiubådssystemer. Og Challenger-flyene skal have opdateret deres radarer. Og så skal hæren også være udstyret med luftværn, så vi opfylder NATO's styrkemål. I alt har vi 15 udbud på vej.

Der er også muligheder for store ordrer på det maritime område: De danske fregatter skal allerede fra i år og frem mod 2023 gøres klar til ubådskrig og udrustes med nye missiler, så de kan indgå i NATO's missilforsvar.

Ved siden af frokostteltet er der parkeret en af de 305 spritnye Piranha 5-pansrede mandskabsvogne, som dansk militær netop har fået leveret til en samlet pris på 4,5 milliarder kroner.

Soldater med skarpladte pistoler og maskinpistoler bevogter arrangementet. Og alle deltagere har på forhånd fået at vide, at hvis man observerer personer med “mistænkelig adfærd”, så skal man kontakte militærpolitiet, der vil “håndtere situationen”.

Droner er fremtidens våben

I skyerne over FMI's hovedkontor svæver en drone. 

Netop droner er udset til at spille en særlig rolle i fremtidens danske militær. Forsvarsforliget, der løber fra 2018 til 2023, slår fast, at Danmark skal have en ikke nærmere specificeret "dronekapacitet", som skal være en integreret del af Forsvarets nye udsendingsparate – eller "deployerbare" – brigade på 4.000 soldater, der skal være kampklar i år 2024.

Partierne har endda skrevet et løfte til våbenindustrien ind i forsvarsforliget: "På droneområdet vil Forsvaret styrke mulighederne for at understøtte industrien i Danmark".

– Politikerne har i forsvarsforliget slået fast, at man ønsker, at den nye danske brigade skal have droner. Det er en god idé. Man kan tage dronerne med overalt i verden. Vores droner har kameraer med 30 gange zoom. Det betyder, at vi kan overvåge et område, uden at man kan se eller høre dronen. Dronerne er udstyret med termisk overvågning, så fjenden kan ikke skjule sig, fortæller Kim Larsen fra Dronevolt, der sælger droner for det franske våbenfirma Nexter.

Han uddyber:

– Droner kan bruges til alt det, et almindeligt fly også kan bruges til. Droner kan eksempelvis bruges til at flyve ind over militære mål og få informationer, som danske soldater kan bruge i en kampsituation herunder opdage fjender og finde ud af, hvor fjendtlige soldater befinder sig. 

Speeddating og nye profitmuligheder

Klokken 13 er der speeddating med de forsvarsattachéer, som de danske ambassader har ansat til at servicere industrien og skabe kontakter og “sparke døre ind” overalt i verden.

Forsvarsattachéerne sidder foran hvert deres lille flag. Der er ikke adgang for pressen. Men et smugkig ind i datinglokalet viser Tyskland, Frankrig, Polen, Afghanistan, Storbritannien og USA.

Den danske våbenindustri nyder især godt af danmarkshistoriens største våbenindkøb – 27 nye F-35 Joint Strike Fighter-kampfly for tyve milliarder kroner. 

Et af de danske våbenfirmaer, der har nydt godt af kampflyindkøbet, er Danmarks største våbenfirma, Terma. Firmaet har opstillet en fin stand med en stor planche med et F-35-kampfly (også kaldt Joint Strike Fighter). Planchen viser de 34 forskellige dele, som Terma foreløbig leverer til kampflyet.

I 2020 ventes den amerikanske våbenproducent Lockheed Martin at have leveret 600 F-35-kampfly rundt om i verden. Antallet af F-35-kampfly ventes at stige til mere end 3.200 kampfly.

– Hvilke muligheder har den danske forsvarsindustri for at komme ombord, spørger Henrik R. Landstein fra Forsvarsministeriets F-35-kampflyprogram – og giver selv svaret:

– Det er indenfor drift og vedligeholdelse, at der er ordrer at hente for danske virksomheder. Foreløbig har danske virksomheder vundet opgaverne med at vedligeholde 16 forskellige komponenter i de F-35-kampfly, der bliver leveret i Europa.

Dansk våbenindustri har foreløbig vundet kontrakter til en samlet værdi af cirka tre milliarder kroner.

– Vi skal have endnu flere danske firmaer med. I løbet af i år vil vedligeholdelsen af yderligere 200 delkomponenter blive udbudt, fortæller repræsentanten fra Forsvarsministeriets kampflyprogram til de mange interesserede våbenfirmaer, der spidser ører.

Men der er mange om buddet. I øjeblikket er ikke mindre end 1.500 virksomheder og 220.000 mand involveret i at producere og vedligeholde F-35-flyene.

Derfor har Erhvervsministeriet, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet taget initiativ til at oprette et industripartnerskab for at promovere den danske våbenindustri og sikre ordrer til Terma og kompagni.

– Vi holder informationsmøder og stiller rådgivere til rådighed. Især forsvarsattachéen i Washington spiller en central rolle. Og overalt hvor jeg kommer frem, forsøger jeg at promovere danske forsvarsvirksomheder og fortæller om alt det, I er i stand til, fortæller Henrik R. Landstein.

Våbenindustri på støtten

De nye kampfly er ikke de danske våbenfirmaers eneste mulighed for at få penge i kassen.

De danske våbenfirmaer og de danske myndigheder arbejder på højtryk for, at forsvarsindustrien skal få snablen i de 100 milliarder kroner, som EU har afsat til at styrke den europæiske forsvarsindustri og forske og udvikle egne militærteknologier uden at skulle være afhængig af USA.

– Danske virksomheder kan godt søge penge hos EU's Forsvarsfond på trods af det danske forsvarsforbehold. Og den danske stat kan godt bakke op om både fonden og de danske virksomheder på trods af forbeholdet. EU's Forsvarsfond er nemlig ikke en del af EU's forsvarspolitik, men EU's industripolitik, fortæller Anders Bomholt fra Erhvervsstyrelsen.

– Vi har nedsat en rådgivende arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andre Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet, industrien og universiteterne.

Det første pilotprojekt, en slags forløber for EU's Forsvarsfond, har deadline for ansøgninger den 20. september.

>> LÆS OGSÅ: Danske våbenfirmaer får offentlig støtte til forskning

"En stribe" danske våbenfirmaer har søgt fonden, oplyser Erhvervsstyrelsen. FMI har allerede underskrevet seks støtteerklæringer til konsortier, hvor danske virksomheder deltager, der søger om støtte hos EU's Forsvarsfond.

Men de danske våbenfirmaer behøver ikke tage hele vejen til EU med hatten i hånden. Den danske stat har afsat 150 millioner skattekroner frem til år 2023 til at støtte dansk våbenindustris forskning og udvikling af militærteknologi.

Den seneste ansøgningsrunde er netop overstået, og FMI har udvalgt otte projekter, som tilsammen får 37 millioner kroner.

Et uddrag af artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. aug. 2019 - 14:21   27. aug. 2019 - 11:12

Våbenindustri

ml@arbejderen.dk
Open for Business

Dansk militærs deltagelse i internationale operationer giver ifølge Forsvarsministeriet ”goodwill” til Danmark i mange lande. Den skal udnyttes til at markedsføre våbenindustriens produkter.

I 2013 lancerede regeringen en "Open for Business-strategi", der skal hjælpe den danske våbenindustri til at øge omsætningen.

Open for Business-strategien har tre fokuspunkter:

  • De 11 danske forsvarsattachéer skal hjælpe de danske virksomheder. Attachéerne kan åbne døre via deres kontakter til myndigheder, interesseorganisationer og udenlandske virksomheder. Ifølge udspillet skal forsvarsattachéerne "levere bistand til danske virksomheder med det formål at fremme danske erhvervsinteresser og derved skabe grundlag for øget afsætning og vækst for danske virksomheder".
  • Dansk militær skal samarbejde med industrien.
  • Forsvarsministeren skal støtte promovering af danske virksomheder.