23 Mar 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 7 °C

Overnational EU-udenrigspolitik lurer

Vetoret under pres

Overnational EU-udenrigspolitik lurer

Står det til EU-kommissionen, skal det være slut med, at et enkelt land som Italien kan blokere for, at EU anerkender den selvudnævnte "præsident" Guaidó i Venezuela. Vetoretten skal nemlig afskaffes.

EU's kommissionens formand Jean-Claude Juncker kræver en overnational udenrigspolitik i EU.
FOTO: Etienne Ansotte/European Union
1 af 1

EU-landene skal blive bedre til at tale med én stemme, når det gælder udenrigspolitik. Det mener EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, som i sin State of the Union- tale i september sidste år foreslog, at gå over til afstemning med kvalificeret flertal på udvalgte områder af udenrigspolitikken.

Der vil ikke længere være plads til neutrale EU-lande, der kan stå udenfor konflikter. Det udenrigspolitiske spillerum bliver mindre.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Målet er, at "give EU en større rolle og mere gennemslagskraft på den globale scene" og "gøre EU til en stærkere global aktør, som i højere grad er i stand til at præge verdens begivenheder og påtage sig internationale forpligtelser".

LÆS OGSÅ: EU vil være militær stormagt inden 2025

I dag træffer EU's udenrigsministre beslutninger med enstemmighed på det udenrigspolitiske område. Det betyder, at de enkelte medlemslande kan blokere for en fælles EU-holdning. 

Det skete så sent som sidste mandag, hvor Italien, efter flere dages debat blandt EU's udenrigsministre, blokerede for en fælles erklæring fra EU, der anerkender den selvudnævnte "præsident" Guaidó i Venezuela.

Kritikere får mundkurv på

Hvis EU begynder at vedtage udenrigspolitiske beslutninger med kvalificeret flertal, så skal samtlige lande bakke op – også dem der er imod.

EU's traktaten slår nemlig fast, at "Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet og respekterer Unionens indsats på dette område. Medlemsstaterne samarbejder for at styrke og udvikle deres gensidige politiske solidaritet. De afstår fra enhver handling, som strider imod Unionens interesser, eller som kan skade dens effektivitet som en sammenhængende faktor i internationale forbindelser".

Kvalificeret flertal betyder, at 55 procent af landene med 65 procent af befolkningen bag sig skal stemme for et forslag for at vedtage det. Det vil sige, at i et EU med 28 lande skal mindst 16 lande være for et forslag med 330 ud af EU's 508 millioner borgere bag sig.

Favoriserer store lande

Beslutninger truffet med kvalificeret flertal gør det let for de store lande i EU at få flertal, fordi de – modsat de mindre lande – hurtigt kan leve op til kravet om, at beslutningen også skal have flertal blandt befolkningerne, påpeger medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari.

Hun mener, at lande, der ser mere nuanceret på verdens konflikter, kommer i klemme, hvis EU-kommissionen kommer igennem med sit forslag om at afskaffe vetoretten.

– Der vil ikke længere være plads til neutrale EU-lande, der kan stå udenfor konflikter. Det udenrigspolitiske spillerum bliver mindre, og EU-landene vil blive tvunget ud i en enten-eller tilgang til omverdenen, hvor en gruppe – især store lande – vil sætte en udenrigspolitisk dagsorden, som samtlige EU-lande skal følge, siger Rina Ronja Kari til Arbejderen.

Hun påpeger, at allerede i dag er EU-landene forpligtet til at arbejde loyalt for EU's udenrigspolitiske linje.

– Den store forskel er, at i dag skal landene være enige. I dag bevarer landene deres handlefrihed i de mange ofte komplicerede og politiske konflikter, hvor EU ikke kan blive enige. Det vil der ikke være plads til, hvis EU fremover træffer beslutninger med kvalificeret flertal.

– Vi skal heller ikke være blinde for, at også EU-lande har sine egne økonomiske og politiske interesser, som de forfølger rundt om i verden. Eksempelvis har tidligere kolonimagter som Tyskland og Frankrig store økonomiske og politiske interesser i Afrika. Det kommer især til udtryk konflikten i Marokkos besættelse af Vestsahara. Derfor er der hårdt brug for plads til, at andre lande kan have andre holdninger til konflikten og agere neutralt. En fælles EU-udenrigspolitik uden vetoret fjerner denne mulighed, lyder det fra Rina Ronja Kari.

>> LÆS OGSÅ: Kurs mod tættere union

Danmark har ikke taget stilling

Den danske regering har endnu ikke taget stilling til, om den støtter EU-kommissionens forslag om at afskaffe vetoretten på udenrigspolitikken.

"Regeringen afventer i første omgang fremlæggelse af alle fire ventede meddelelser fra Kommissionen (udenrigspolitik, skat, energi og socialt) og vil derefter tage konkret stilling til de af Kommissionen fremlagte overvejelser", oplyser Udenrigsministeriets presseenhed i en mail til Arbejderen.

Folketingets Europaudvalg blev i januar orienteret om EU-kommissionens planer.

Afskaffelse af vetoretten til fordel for beslutninger taget med kvalificeret flertal skal blandt andet "… sikre, at EU i højere grad udbreder sine værdier globalt, forsvarer sine interesser og træffer hurtige beslutninger om at 1) reagere kollektivt på overtrædelse af menneskerettighederne, 2) indføre effektive sanktioner og 3) iværksætte og lede civile sikkerheds- og forsvarsmissioner", skriver EU-kommissionen blandt andet på sin hjemmeside.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. feb. 2019 - 07:00   15. feb. 2019 - 11:11

EU-udenrigspolitik

ml@arbejderen.dk
EU – på vej hvorhen?
  • Når Storbritannien forlader EU, er der en helt ny situation.
  • EU-eliten lægger op til mere union i et hurtigt tempo. Er det dét, danskerne vil?
  • Arbejderen sætter i en artikelserie fokus på, hvad det er for et EU, der tegner sig i fremtiden.