Fejring
Mere end halvdelen af forældre i fattigdom oplever, at brugerbetaling i folkeskolen presser deres økonomi. Og brugerbetalingen – til eksempelvis klassekasse, lejrskoler, skolefotos, dagsture, skoleudstyr og sociale arrangementer – påvirker børnenes muligheder for at deltage i klassens fællesskab, fordi ikke alle familier har råd til at betale.
Det viser en undersøgelse blandt 1739 forældre til børn i folkeskolen – heraf 505 forældre, der lever under fattigdomsgrænsen, som Epinion har foretaget for Egmont. Undersøgelsen suppleres af interviews med elever i 7.-9. klasse fra familier med en trængt økonomi samt forældre og lærere gennemført af analyse- og rådgivningsbureauet Maple.
Fællesskab må ikke afgøres af forældrenes pengepung
Undersøgelsen vækker bekymring hos en række organisationer.
– Børns muligheder for at være en del af klassens fællesskab må ikke afhænge af forældrenes pengepung. Når udgifter i skolen betyder, at nogle børn står uden for fællesskabet, svigter vi et grundlæggende princip i folkeskolen: At alle børn skal kunne være med. For skolen skal mindske sociale skel, ikke fastholde dem, og derfor er der brug for politisk handling, så vi får gjort op med egenbetalingen i folkeskolen, siger generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen.
Blandt forældre, der lever under fattigdomsgrænsen, svarer over halvdelen (54 procent), at brugerbetalingen i skolen udfordrer familiens økonomi.
Det er nødvendigt, at regeringen kommer i gang med det opgør med egenbetalingen, som den har varslet. Alt for mange børn fra udsatte familier føler sig i forvejen uden for fællesskabet.
Ninna Thomsen, Mødrehjælpen
Og brugerbetalingen har konsekvenser: 22 procent af de forældre i fattigdom, der svarer, at de føler sig udfordret af udgifterne, forklarer, at barnet nogle gange ikke kan deltage i ture og aktiviteter i skoletiden. 30 procent vurderer, at deres barn nogle gange ikke kan deltage i klassens aktiviteter efter skoletid. Og 27 procent oplever, at barnet føler sig uden for fællesskabet i klassen.
Skoleelevernes organisation, Danske Skoleeelever, advarer om, at brugerbetaling kan gå ud over mulighederne for at deltage i fællesskabet.
– Ingen elev skal blive hjemme, når klassen tager på tur, fordi familien ikke har råd. Det går ud over fællesskabet og venskaberne. Vi skal tage ansvar for, at eleverne oplever en skole, hvor ens økonomiske baggrund ikke er en stopklods for at være med, siger formand for Danske Skoleelever Madicken Luther.
Organisationer kræver handling
Regeringen skriver ellers i sit regeringsgrundlag, at man vil “… gøre op med, at særligt udsatte familier oplever krav om egenbetaling i folkeskolen”. Nu er det tid til at omsætte løfter til handling, mener Mødrehjælpen.
– Det er nødvendigt, at regeringen kommer i gang med det opgør med egenbetalingen, som den har varslet. Alt for mange børn fra udsatte familier føler sig i forvejen uden for fællesskabet. Det kan vi ikke være bekendt. For det skal ikke kun være gratis at gå i folkeskole, det skal også være gratis at høre til, siger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.
Flere kommuner har bedt de lokale folkeskoler og dagtilbud tage aktivt stilling til brugerbetaling. Det gælder eksempelvis Odense Kommune, hvor der er afsat penge til lokale initiativer på byens folkeskoler som eksempelvis indkøb af cykler, som eleverne kan låne, gratis skolearrangementer og skoleudstyr.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
