03 Dec 2020  

KBH: Overskyet, 2 °C

Organisationer kræver Folketingets kontrol styrket i ny epidemilov

Kritiske høringssvar

Organisationer kræver Folketingets kontrol styrket i ny epidemilov

Vidtgående beføjelser, der åbner op for tvang og begrænsning i borgernes rettigheder, kræver legitimitet i Folketinget, mener en række organisationer, som har afgivet høringssvar til regeringens forslag til ny epidemilov, som nu er trukket tilbage.

Sundhedsminister Magnus Heunicke og regeringen får for meget magt, hvis forslaget til en ny epidemilov bliver indført, advarer en række organisationer.
FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix
1 af 1

Læger, juridiske eksperter og fagforbundet FOA kræver mere demokratisk kontrol ind i den nye epidemilov, som Folketinget inden længe skal vedtage. 

Det fremgår af en række kritiske høringssvar til regeringens forslag til en ny epidemilov.

Når der laves så vidtgående indgreb i borgernes rettigheder ... bør Folketinget kunne kontrollere og sige fra.
Louise Holck, Institut for Menneskerettigheder

Det nye forslag til epidemilov indfører begrebet "samfundskritisk sygdom", der beskrives som "en alment farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner".

Lovforslaget åbner op for, at det alene skal være sundhedsministeren, der – uden et flertal i Folketinget og udenom sundhedsmyndighederne – kan beslutte, hvornår der er tale om en "samfundskritisk sygdom".

>> LÆS OGSÅ: Ny epidemilov giver vidtgående magt til minister

Hvis en sygdom bliver defineret som "samfundskritisk", får sundhedsministeren ret til – udenom Folketinget og myndighederne – at iværksætte en række tvangsbeføjelser som eksempelvis at indskrænke bevægelses- og forsamlingsfriheden og foretage tvangsvaccinationer, tvangsundersøgelser, tvangsindlæggelser og tvangsbehandlinger.

Styrk Folketingets kontrol

Men de vidtgående beføjelser – og måden de skal indføres på – vækker bekymring hos både læger og menneskeretseksperter.

Blandt de organisationer, der har udarbejdet lange og grundige høringssvar, er Institut for Menneskerettigheder.

– Når der laves så vidtgående indgreb i borgernes rettigheder, som epidemilovgivningen giver mulighed for, bør Folketinget kunne kontrollere og sige fra, hvis de oplever, at regeringen vil gå for langt. Derfor foreslår vi, at brede tiltag, der begrænser borgernes rettigheder i væsentlig grad, og øvrige tiltag, der har stor samfundsmæssig betydning, skal underlægges særskilt parlamentarisk kontrol i form af forelæggelse for relevante udvalg i Folketinget, der har mulighed for at afvise tiltaget, siger direktør for Institut for Menneskerettigheder Louise Holck.

Den juridiske tænketank Justitia mener, at Folketinget og demokratiet bliver kørt ud på et sidespor, og opfordrer til at styrke Folketingets kontrol.

"Det må anses for et stort demokratisk problem, at det er op til regeringen selv at vurdere, hvorvidt og hvornår der er behov for at udløse så vidtgående beføjelser … Jo mere vidtgående en beslutning er, jo bredere skal den også være forankret parlamentarisk. Dette kan enten ske gennem en bedre inddragelse af Folketinget eller af et særligt folketingsudvalg", skriver Justitia blandt andet i sit høringssvar.

Fagforbundet FOA efterlyser i sit høringssvar, at Folketinget bliver inddraget, så beslutningerne får demokratisk legitimitet.

"Medarbejderne i frontlinjen kan under en epidemi stå i meget svære situationer. For eksempel kan medarbejdere på plejecentre stå i situationer, hvor de er nødt til at isolere en borger mod personens vilje. I disse tilfælde er det afgørende for medarbejderne, at de arbejder inden for klare rammer. Det er derfor vigtigt, at epidemiloven sikrer, at der både er et sundhedsfagligt fundament og demokratisk legitimitet bag de store beslutninger. Dette gælder særligt i forhold til definitionen på en samfundskritisk sygdom i paragraf 2, hvor FOA mener, at det skal være en beslutning, der træffes af Folketinget frem for sundhedsministeren alene".

Mangler klarhed

Institut for Menneskerettigheder mener, at forslaget til den nye epidemilov er alt for uklart.

– Udkastet til epidemiloven giver mulighed for at lave en række vidtgående indgreb i borgernes rettigheder, vi normalt ikke ville acceptere. Det er forventeligt, for det er en lov, der alene skal tages i brug, når folkesundheden er i fare. Men loven mangler klarhed og præcisering, der kan sikre den rette balance mellem effektiv bekæmpelse af en epidemi på den ene side og beskyttelsen af borgernes grundlæggende rettigheder på den anden, vurderer Louise Holck.

Som eksempel nævner hun, at lovudkastet åbner op for at forbyde forsamlinger på helt ned til tre personer – i både det private og offentlige rum. Men der er ikke fastsat krav om, hvornår forsamlingsforbuddet kan iværksættes af regeringen. Det er heller ikke tydeligt, om forbuddet kræver en indstilling fra sundhedsmyndighederne.

– Når der gribes så intensivt ind i borgernes frihedsrettigheder, er det særligt vigtigt, at Sundheds- og Ældreministeriet gør det klart, at forsamlinger på mere end to personer ikke alene kan forbydes ud fra forsigtighedsprincippet. Et så vidtgående forsamlingsforbud bør kun kunne iværksættes, hvis det er bevist, at det vil have en positiv og forebyggende effekt for folkesundheden, mener Louise Holck.

Uklart "forsigtighedsprincip"

Institut for Menneskerettigheder er skeptiske overfor, at regeringen med den nye epidemilov vil indføre et såkaldt "forsigtighedsprincip", der åbner op for eksempelvis tvangsvaccinationer, selvom virkningen ikke er videnskabeligt bevist eller testet.

Men lovforslaget beskriver ikke, hvordan forsigtighedsprincippet skal forstås, eller hvilken instans der skal afgøre, hvornår princippet kan anvendes.

– Der mangler klarhed om, hvornår og af hvem forsigtighedsprincippet kan tages i brug. Det er bekymrende. Der bør i lovforslaget sættes en klar ramme for, hvornår princippet kan bruges. Jo større et indgreb i borgernes rettigheder, jo større sikkerhed bør der være for effekten. For eksempel mener vi ikke, at der bør kunne indføres tvangsvaccination alene ud fra et forsigtighedsprincip, siger Louise Holck.

Lægeforeningen er bekymret over, at de kan blive tvunget til at bruge magt. Særligt hvis det alene er en minister, der kræver det – uden at regeringen har flertal i folketinget. Det kan svække tilliden til sundhedsvæsenet.

Lægerne mener, at den enkelte læge, sygeplejerske eller anden sundhedsperson skal kunne afvise at deltage i eksempelvis tvangsvaccinering og andre tvangsindgreb mod borgerne.

Lægeforeningen henviser til, at tvangsindgrebet ikke bygger på en selvstændig faglig vurdering fra den enkelte læge eller anden sundhedsperson – men er en forvaltningsretlig afgørelse truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Domstole skal tage stilling til frihedsberøvelse

Den nye epidemilov åbner op for, at borgere skal kunne tvangsisoleres og tvangsindlægges. Alle indgreb, der har karakter af frihedsberøvelse, bør automatisk indbringes for domstolene, mener Institut for Menneskerettigheder.

– For at styrke den enkeltes retssikkerhed over for myndighederne bør det fremgå af loven, at påbud, som udgør administrativ frihedsberøvelse som for eksempel tvangsisolation og tvangsindlæggelse, altid og automatisk skal indbringes for domstolene, mener Louise Holck. 

Besøgsrestriktioner

Epidemiloven lægger også op til, at Styrelsen for Patientsikkerhed eller en minister kan underlægge beboere i botilbud påbud og besøgsrestriktioner i deres egen bolig. 

Men beboere på plejehjem og i bofællesskaber har – ligesom andre mennesker – råderet over deres egen bolig, påpeger Institut for Menneskerettigheder.

– Der er tale om en persongruppe, som oplever et voldsomt indgreb i deres ret til et selvstændigt og privat liv alene på baggrund af deres boform. Tilsidesættelsen af disse principper er meget vidtgående og kan i nogle situationer resultere i en decideret afskærmning fra omverden og beboerens kontakt til sine allernærmeste, siger Louise Holck.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at restriktioner eller forbud mod besøgendes adgang kun kan indføres i fællesarealer og ikke i egen bolig. 

For vidtgående adgang til personoplysninger

Hvis den nye lov bliver vedtaget, får myndighederne en "for vidtgående" ret til at behandle og videregive personoplysninger, advarer Lægeforeningen i sit høringssvar.

Lægeforeningen kritiserer, at det ikke er klart afgrænset, hvornår myndighederne kan behandle og videregive oplysninger om borgerne.

Lægeforeningen er bekymret for, at de nye beføjelser kan blive anvendt til "en uacceptabelt bred indsamling og behandling af følsomme personoplysninger, herunder helbredsoplysninger".

Lovforslaget forpligter nemlig sundhedspersoner til – uden borgerens samtykke – at videregive personoplysninger, herunder helbredsoplysninger om patienter, der udviser en særlig risikoadfærd, hvis det er "relevant" for Sundhedsstyrelsens beslutning.

"Hvorvidt en oplysning er 'nødvendig' eller 'relevant' for myndighedernes arbejde, vil være vanskeligt at vurdere, ikke mindst under de ekstraordinære omstændigheder med stor faglig usikkerhed, hvor epidemiloven vil finde anvendelse", advarer Lægeforeningen.

Herudover kan det gå ud over tilliden mellem læge og patient, hvis lægen i hemmelighed videregiver oplysninger om patienten.

"Videregivelse af oplysninger uden patientens samtykke kan udgøre et væsentligt brud med fortroligheden i læge-patientforholdet og kan dermed være en trussel imod det tillidsforhold, som er nødvendigt for en effektiv patientbehandling", advarer lægerne.

Ifølge Lægeforeningen er det svært for den enkelte læge at vurdere, hvornår en patients adfærd er "relevant" for Sundhedsstyrelsen og derfor skal indberettes.

Hvis lægen tolker oplysningspligten for bredt, kan det føre til, at "lægen videregiver for mange oplysninger og dermed kompromitterer patientens privatliv mere end nødvendigt", skriver Lægeforeningen blandt andet i sit høringssvar.

Lovforslaget skal erstatte den nuværende epidemilov og de medfølgende hastelove, der blev gennemført under det første coronaudbrud tilbage i marts. Epidemiloven sætter rammerne for, hvordan Danmark skal håndtere fremtidige epidemier.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. nov. 2020 - 07:00   18. nov. 2020 - 10:52

Epidemilov

ml@arbejderen.dk
Epidemilov
  • Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme – i daglig tale epidemiloven – udgør den juridiske ramme for danske myndigheders forebyggelse af alvorlige smitsomme sygdomme.

  • Den nuværende epidemilov blev ændret, da statsministeren lukkede Danmark ned den 11. marts 2020 for at bekæmpe covid-19 epidemien.

  • Dagen efter hastebehandlede Folketinget en række midlertidige ændringer i epidemiloven, der gav sundhedsministeren en række vidtgående magtbeføjelser.

  • I loven blev der indskrevet en såkaldt solnedgangsklausul, der betyder, at stramningerne udløber til marts næste år. Solnedgangsklausulen indebærer, at hele den nuværende epidemilov bortfalder den 1. marts 2021. Derfor skal Folketinget inden marts 2021 vedtage en ny lov.