19 Sep 2019  

KBH: Let skyet, 11 °C

Omstridt budgetlov skal op på kommunalt topmøde

Pres fra kommuner

Omstridt budgetlov skal op på kommunalt topmøde

Enhedslisten har fået et flertal i Helsingør Byråd til at stille forslag på det kommunalpolitiske topmøde om konkrete ændringer af budgetloven.

Formand for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard, skal på topmødet tage stilling til forslag om ændring af budgetloven.
FOTO: Kommunernes Landsforening
1 af 1

Den omdiskuterede budgetlov er på dagsordenen, når lokalpolitikere fra hele landet i dag og i morgen mødes til Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg. 

Helsingør Kommune risikerer alvorlige sanktioner, selvom vi har penge i kassen.
Allan Berg Mortensen, Enhedslisten

De delegerede skal tage stilling til et forslag fra Helsingør Kommune med fem konkrete krav til ændring af budgetloven.

Et af kravene er, at de penge, kommunerne må bruge til service, skal reguleres automatisk i forhold til udviklingen i antallet af ældre og børn. Et andet krav er flerårige budgetrammer, så kommunerne kan planlægge med investeringer, der på længere sigt vil give besparelser. 

Budgetloven er en konsekvens af Danmarks tilslutning til EU's finanspagt. Den binder kommuner, regioner og staten til at føre en stram økonomisk politik.

Fem krav

Det er Enhedslisten, der har stillet forslaget, som et flertal i Helsingør Byråd støtter. Kun Venstre og Konservative stemte imod.

I Helsingør er der et voksende antal ældre, og et voksende antal udsatte børn og voksne, men det tager regeringens økonomiske rammer ikke hensyn til, fortæller Allan Berg Mortensen, der er et af Enhedslistens to medlemmer af byrådet.

– Hvert år skal vi spare, og hvis vi overskrider serviceloftet, risikerer vi økonomiske sanktioner på grund af budgetloven, siger Allan Berg Mortensen.

– I 2018 overskred Helsingør den økonomiske ramme med 24 millioner kroner og det ser ud til, at der kommer en overskridelse på 60-68 millioner i 2019. Det betyder, at vi risikerer alvorlige sanktioner, selvom vi har penge i kassen, tilføjer han.

Et af de andre krav i forslaget en en ændring af sanktionssystemet, så der for eksempel indføres en bagatelgrænse for at undgå kommunernes systematisk underforbrug i forhold til de penge, der er sat af til velfærd.

>> LÆS OGSÅ: Penge til velfærd bruges ikke

Derudover er der forslag om at investeringer i energibesparelser skal være undtaget den økonomiske ramme for anlægsudgifter og at investeringer, der på sigt vil betyde besparelser, skal ligge udenfor rammen for serviceudgifter.

>> LÆS OGSÅ: Velfærdsbevægelse øger presset mod budgetloven

– Hvis det her bliver vedtaget på topmødet, er det et tydeligt vink med en vognstang til politikerne om, at der må ske forandringer, og at staten må stoppe med sin detailstyring af kommunerne, siger Allan Berg Mortensen.

Revision udskudt

Efter planen skulle budgetloven revideres i dette forår. Men Finansministeriet meddelte i sidste uge, at revisionen er udskudt til næste folketingsår. Argumentet er, at ministeriet ikke er færdig med en række analyser.

– Det undrer mig, at ministeriet ikke har færdiggjort de relevante analyser om den nuværende budgetlov, når det har været kendt, at budgetloven skulle revideres i dette folketingsår. De nuværende erfaringer med budgetloven viser, at loven trænger til en revision, siger Arne Grevsen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. mar. 2019 - 07:47   28. mar. 2019 - 12:28

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre ½ pct. af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

  • Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.

  • EU anbefaler, at de lande som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 

  • Hvis kommunerne samlet set eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.

Finanspagten
  • Danmark tilsluttede sig i 2012 EU's finanspagt, som fastlægger en række krav til de enkelte landes finanspolitik. Finanspagten trådte i kraft i 2013.

  • Pagten kræver blandt andet, at det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser kun må udgøre 0,5 procent af bruttonationalproduktet, BNP.

  • Det er et krav i finanspagten, at landene skal indføre en grundlovsagtig budgetlov med lofter over både statslige, regionale og kommunale budgetter og en automatisk "straffemekanisme" ved overskridelse af lofterne.

  • Et land kan indklages for EU-domstolen, som kan idømme landet bøder på op til 0,5 procent af landets bruttonationalprodukt, hvis budgetloven ikke er stram og omfattende nok.

  • Finanspagtens bestemmelser skal på sigt indskrives i selve EU-traktaten. Forhandlingerne herom skal starte senest fem år efter pagtens ikrafttræden.