18 Sep 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 7 °C

Omfattende kritik af ghettopakke i høringssvar

Boligsocial indsats beskæres

Omfattende kritik af ghettopakke i høringssvar

Det undrer Dansk Socialrådgiverforening, at partierne bag ghettopakken kan finde milliarder til nedrivninger og til at smide folk ud af lejligheder, men ikke til socialt arbejde.

Allerede da regeringen præsenterede sit ghettoudspil, blev der protesteret fra beboerne - her i Mjølnerparken i København.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Organisationer og lejere står i kø for at kritisere de lovforslag, der skal føre den såkaldte ghettoaftale ud i livet, som regeringen har indgået sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF. Det fremgår af de høringssvar, som Arbejderen har indsamlet.

Det er meget ekstraordinært at ekspropriere, fordi man finder beboersammensætningen uhensigtsmæssig. 
Lejernes Landsorganisation

Formålet med ghettopakken er angiveligt at skabe en "positiv forandring" og "bekæmpe integrationsproblemer". Men i praksis skæres der voldsomt ned i den boligsociale indsats, påpeger Dansk Socialrådgiverforening i sit svar.

Dansk Socialrådgiverforening er "… helt uforstående over for, at man i en samlet pakke, der disponerer over betydelige milliardbeløb til omdannelse af de udsatte boligområder med renoveringer, bortsalg, nedrivninger etc. ikke har kunnet finde midler til at fortsætte og udvide det boligsociale arbejde".

I alt skæres 85 millioner kroner af den årlige pulje til boligsocialt arbejde – fra 465 millioner kroner i dag til 380 millioner kroner fra næste år. Udover regeringen og forligspartierne er også Radikale Venstre med i aftalen om finansiering af ghettopakken.

Flere hjemløse

Aftalen stempler 16 særligt udsatte boligområder som "hårde ghettoområder", hvor antallet  af familieboliger skal skæres ned til under 40 procent inden år 2030. De 16 områder råder i dag over 18.000 familieboliger.

De hjemløses organisation SAND forudser, at ghettopakkens krav om nedrivninger af almene boliger vil betyde endnu flere hjemløse.

"Nedrivningen af sociale boliger uden genopførelse af nye boliger kan kun betyde, at den boligmangel, der i forvejen hindrer mange hjemløse i at komme videre, yderligere vil forøge antallet af hjemløse", skriver SAND blandt andet.

SAND tvivler på, at de hårdt pressede kommuner har råd til at bygge nyt. "Det er stærkt bekymrende, at det er staten, der får beslutningskompetencen i relation til nedrivning, men kommunerne der i praksis skal stå for eventuel igangsættelse af nyt byggeri i samarbejde med sociale boligselskaber – uden ekstraordinær finansiering".

Lejeretlig nyskabelse

I dag kan en lejer kun opsiges, hvis lejeren tilsidesætter eller misligeholder boligen eller ikke overholder boligselskabets regler. Men fremover skal lejere kunne smides ud, hvis boligen skal eksproprieres eller sælges til private.

Lejernes Landsorganisation (LLO) skriver i sit ni sider lange høringssvar, at aftalen sætter beboerdemokratiet og lejernes rettigheder ud af kraft. Det er "meget ekstraordinært at ekspropriere, fordi man finder beboersammensætningen uhensigtsmæssig. Tiltaget er i strid med den beboerdemokratiske tanke om, at beboerne har blot en grad af selvbestemmelse over deres egen bolig".

LLO kalder det en "total lejeretlig nyskabelse" at gøre det til en gyldig opsigelsesgrund, at en lejebolig skal sælges til en privat investor.

En anden stor lejerorganisation, Danske Lejere, frygter, at ghettopakken vil "gøre et indhug i en i forvejen for beskeden mænge boliger, der er tilgængelige for de dele af befolkningen, der har brug for en tilstrækkelig billig og tryg lejebolig".

"Man vil få ventelister, der går helt i stå – og derved presse mange ud i en endnu mere desperat situation, når de har brug for en lejebolig", hedder det i høringssvaret.

Andenrangsborgere

Ghettoaftalen åbner op for, at kommunerne kan nægte at anvise mennesker på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse til en almen bolig i de såkaldte "hårdeste ghettoområder".

Dansk Socialrådgiverforening advarer om, at arbejdsløse og førtidspensionister bliver diskvalificeret og udelukket fra en række boligrområder.

"De får i praksis dårligere rettigheder end andre borgere, selvom der ikke er nogen holdbar begrundelse for at udelukke dem", skriver socialrådgiverne og uddyber:

"Man løser ikke sociale eller integrationsmæssige problemer ved at forhindre borgere på overførselsindkomst i at bo i en stor del af de almennyttige boliger. Man risikerer i stedet at skærpe problemerne, fordi disse borgere kan blive tvunget til at flytte ud af byerne til billige men også dårlige boliger i udkantsområder, hvor de vil belaste kommunernes økonomi, vil bryde deres børns liv op, og vil få sværere ved at skaffe sig et arbejde og en sikker tilknytning til samfundet omkring dem".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. aug. 2018 - 07:00   28. aug. 2018 - 07:10

Ghettopakke

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftale på boligområdet

Regeringen, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er i maj 2018 blevet enige om en ghettoaftale på boligområdet.

  • Antallet af almene familieboliger i de såkaldt "hårde ghettoområder" skal bringes ned til under 40 procent inden år 2030. Det kan eksempelvis ske ved nedrivning, salg eller ved at bygge nye boliger eller ommærke eksisterende almene familieboliger til eksempelvis ungdoms- eller ældreboliger.

  • Boligministeren og forligskredsen får frie hænder til at nedrive eller sælge hele boligblokke. 

  • Det skal være lettere at smide lejere ud af deres bolig. I dag kan lejere kun opsiges, hvis deres bolig skal nedrives, eller hvis lejeren tilsidesætter skik og orden. Men fremover skal lejere kunne smides ud af deres bolig, hvis boligen skal sælges til private.

  • Det skal være lettere at sælge almene boliger og grunde.

  • Der indføres et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder.