22 Oct 2019  

KBH: Overskyet, 12 °C

Ole Birk anklager boligforeninger for at skabe sociale problemer

Førstebehandling af ghettopakke

Ole Birk anklager boligforeninger for at skabe sociale problemer

Der var hårde ord fra boligminister Ole Birk Olesen mod både lejerne i den almene boligsektor og boligforeningerne, da Folketinget i sidste uge førstebehandlede den såkaldte ghettolov.

Mange beboere i almene boligområder bor der som en del af en kommunal- og statsstøttet livsform, mener boligminister Ole Birk Olesen.
FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau/Scanpix
1 af 1

Det var to vidt forskellige syn på de almene boliger og de mennesker, der bor der, som tørnede sammen i folketingssalen torsdag i sidste uge, hvor centrale dele af den såkaldte "ghettopakke" blev førstebehandlet.

Der er forskel på at være ejer og på at være lejer. Når du er lejer, så ejer du ikke den bolig, du bor i. Derfor er der nogle andre risici ved at bo til leje i forhold til at eje.
Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti

Pakken består af seks delaftaler, som blev indgået i maj med skiftende flertal. Aftalerne bliver lige nu behandlet i Folketinget via en række lovforslag. Et centralt lovforslag i pakken er boligaftalen L 38, som angiveligt skal bekæmpe "parallelsamfund".

Med lovforslaget revideres samtidig kriterierne for, hvornår et boligområde bliver sat på "ghettolisten". Hvis et område har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde". Ifølge lovforslaget skal de hårdeste ghettoområder udarbejde en såkaldt "udvklingsplan", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Det kan ske ved enten at sælge boligerne til private eller rive boligerne ned og bygge nye ejerboliger. Samtidig lægges op til at skærpe anvisnings- og udlejningsregler, så arbejdsløse og flygtninge ikke kan bo i området.

Lovforslaget udvider samtidig boligministerens og kommunernes ret til at ekspropriere boliger, hvis der ikke kan opnås enighed med boligforeningerne.

>> LÆS OGSÅ: Lovforslag udvider kommuners ret til at ekspropriere boliger

Statsstøttet livsform

I folketingsdebatten var der ikke den store forståelse at finde hos boligminister Ole Birk Olesen for de tusindvis af mennesker, der bliver ramt af loven og dermed tvunget til at flytte, fordi deres bolig skal rives ned eller sælges til private.

– Det lyder som om, de her mennesker ikke har andre steder at bo. Det er ikke rigtigt. Mange af de mennesker, der bor i de her områder, gør det som en del af en kommunal- og statsstøttet livsform, hvor vi betaler en stor del af regningen i form af den bolig, de bor i, og den kontanthjælp, de modtager, og i form af den kriminalitet, de begår. Det er ikke nogle stakler, der ikke har andre steder at bo. Det er mennesker, der har valgt at bo på den måde og med den livsform, lød det fra boligminister Ole Birk Olesen.

Også de almene boligselskaber stod for skud:

– Det særlige ved de almene boligorganisationer er, at de har bygget deres ejendomme med betydelig offentlig støtte. Den offentlige støtte har de fået for at løse sociale problemer. Men nogle boligafdelinger løser ikke sociale problemer, men skaber sociale problemer. Dermed lever man ikke op til den uskrevne kontrakt om, at man skal løse sociale problemer, lød det fra ministeren.

Enhedslisten var dog ikke enig:

– De her boligområder har, om nogen, påtaget sig et ansvar for de kommuner, der har været nødt til at placere mange mennesker med sociale problemer i de almene boligområder. Man har tørret sociale problemer af på de her boligselskaber. Der har ikke været andre steder, hvor mennesker ramt af arbejdsløshed eller sygdom har kunnet få en bolig, lød det fra Pelle Dragsted.

Debatten blev taget i en næsten tom folketingssal. Enhedslisten havde sendt fire medlemmer i salen for at debattere, argumentere og stille spørgsmål. De øvrige partier nøjedes med at sende en ordfører.

Forskel på ejere og lejere

Med de reviderede ghettokriterier betegnes et område fremover som et "udsat boligområde", hvis det opfylder to ud af fire kriterier: Stor andel udenfor arbejdsmarkedet, lav gennemsnitsindkomst, stor andel kun med grundskole og høj andel dømte for lovovertrædelser. Hvis området derudover også opfylder et femte kriterie, hvor mindst 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, bliver det betegnet som et "ghettoområde".

Det ord bryder De Radikale, som står uden for boligaftalen, sig ikke om.

– Ghettostemplet er ikke godt. Jeg har som flere af de tidligere ordførere store problemer med den stigmatisering, der ligger i sprogbruget, og det er for mig at se arbitrære grænser, der er sat op for, hvornår et område er en ghetto. Den yderste konsekvens af forslaget kan være, at man nedriver gode boliger aldeles unødigt, lød det fra den radikale Rasmus Helveg Petersen.

Men en lovgivning har altid nogle "utilsigtede konsekvenser", forklarede Merete Dea Larsen, boligordfører for Dansk Folkeparti:

– Der er ingen tvivl om, at det her går ud over nogle, hvor det er utilsigtet. En lovgivning har altid nogle utilsigtede konsekvenser.

Samtidig gjorde hun det klart, at "der er forskel på at være ejer og på at være lejer":

– Når du er lejer, så ejer du ikke den bolig, du bor i. Derfor er der nogle andre risici ved at bo til leje i forhold til at eje, sagde Merete Dea Larsen.

Hendes svar fik Pelle Dragsted til at tage ordet:

– Der er forskel på lejere og ejere. Det er et ærligt svar. Det her ville aldrig ske i et parcelhuskvarter. I øvrigt er de her områder ejet af beboerne gennem demokratiske boligforeninger. Det er privat ejendom, man nu vil rive ned og sælge til private.

>> LÆS OGSÅ: Etnicitet sender boliger på ghettoliste

Hvor skal de bo?

Enhedslisten forsøgte også at få svar på, hvor de tusindvis af mennesker skal bo, som bliver tvunget til at flytte, når deres boliger skal rives ned. Især i de store byer er det svært at finde boliger, som er til at betale for almindelige mennesker.

De borgerlige partier vil ikke sikre, at kommunerne får ret til at anvise borgere til private boliger. Derfor står kommunerne med et konkret problem, når man skal genhuse de mange beboere.

– Skal de anvises private lejeboliger? Det er ikke muligt i dag. Skal de købe en ejerlighed? Det har de ikke råd til. Skal de købe en andelsbolig? De er ofte dyre, og der er lange ventelister. Hvor skal de her mennesker bo? Det skylder I svar på, lød det fra Rosa Lund.

Partierne bag boligaftalen (V, K, LA, S, SF, DF) kom ikke med svar på, hvor de mange mennesker skal flytte hen.

– Hvor skal de bo præcist? Vi laver ikke love herinde på den måde, at når man forudsætter, at folk flytter, så skal der stå, hvilke adresser man skal flytte hen til. Det er ikke en fornuftig måde at føre en debat på, mente Liberal Alliances boligordfører, Villum Christensen.

SF sætter sin lid til, at kommunerne vil begynde at bygge nye almene boliger.

– Jeg tror, at vi vil se, at kommunerne vil stå i kø og kræve bedre muligheder for at bygge alment, lød det forhåbningsfuldt fra SF's boligordfører, Kirsten Normann Andersen.

Hun frygter heller ikke, at en masse almene boliger vil blive eksproprieret.

– Vi kan være nogenlunde rolige. Der er en grænse for, hvor mange penge boligministeren har til at ekspropriere almene boliger i Danmark, forsikrede hun.

I stedet tror Kirsten Normann Andersen på, at dialog vil løse problemerne:

– Jeg tror på, at kommunerne og boligorganisationerne vil lykkes med at indgå i en fælles dialog, og man fælles løser de lokale udfordringer.

Enhedslistens prikkede dog hul på SF's drøm om dialog og fælles løsninger.

– Den "dialog", der er tale om, er at kommunerne har en stor kølle bag ryggen. Og hvis ikke boligselskaberne makker ret, så kommer ekspropriationsminister Ole Birk med bulldozeren. Det er ikke dialog. Det er en krænkelse af beboerdemokratiet i den almene boligsektor, lød det fra Pelle Dragsted.

Loven træder i kraft den 1. december 2018. Der bor omkring én million mennesker i den almene boligsektor.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. okt. 2018 - 07:00   17. okt. 2018 - 11:12

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftalen

Regeringen har i foråret 2018 indgået seks aftaler med skiftende flertal, som skal sikre regeringens mål om at afskaffe ghettoer inden år 2030:

  1. Ti milliarder kroner tages fra Landsbyggefonden i perioden 2019-2026 til finansiering af planen. En del af pengene skal gå til nedrivning og renovering af almene lejligheder, som skal sælges.
  2. Der indføres nye ghettokriterier. Såkaldte hårde ghettoområder, der har stået på ghettolisten fem år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030, blandt andet ved nedrivning og tvangsflytning. Målet er at ændre beboersammensætningen.
  3. Personer i kontanthjælpssystemet får forbud mod at flytte ind i de hårdeste ghettoområder.
  4. Et-årige i udsatte boligområder skal have et "obligatorisk læringstilbud" og der indføres skærpet straf til ledere i daginstitutioner for pligtforsømmelser, såsom manglende indberetning.
  5. Bedre fordeling af børn fra udsatte områder i daginstitutioner.
  6. Sprogprøver for børn i 0. klasse. Sanktioner over for skoler med dårlige resultater.
Ghettokriterierne

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF revideret ghettokriterierne i maj 2018. Fremover gælder følgende kriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere:

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euroforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4 betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5 betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde".

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udvklingsplan", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.  Planen skal godkendes af boligministeren. 

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Ghettoaftale på boligområdet

Venstre, Konservative, Liberal Alliance, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev i maj 2018 enige om en ghettoaftale på boligområdet.

  • Antallet af almene familieboliger i de såkaldt "hårde ghettoområder" skal bringes ned til under 40 procent inden år 2030. Det kan eksempelvis ske ved nedrivning, salg eller ved at bygge nye boliger eller ommærke eksisterende almene familieboliger til eksempelvis ungdoms- eller ældreboliger.

  • Boligministeren og forligskredsen får frie hænder til at nedrive eller sælge hele boligblokke. 

  • Det skal være lettere at smide lejere ud af deres bolig. I dag kan lejere kun opsiges, hvis deres bolig skal nedrives, eller hvis lejeren tilsidesætter skik og orden. Men fremover skal lejere kunne smides ud af deres bolig, hvis boligen skal sælges til private.

  • Det skal være lettere at sælge almene boliger og grunde.

  • Der indføres et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder.