22 Jul 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 25 °C

Offentligt ansattes løn halter bagefter

Når det kommer til lønnen

Offentligt ansattes løn halter bagefter

Den ekstra lønstigning, de offentligt ansatte har fået siden 2008, er ikke nok til, at de har indhentet de privatansattes lønninger.

De offentligt ansattes gennemsnitsløn er fortsat lavere end de privatansattes – selv om titusinder lavtlønnede i det offentlige er blevet massefyret til fordel for ansættelse af højtlønnede.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Et af stridspunkterne ved de nu kuldsejlede overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked har drejet sig om løn. Arbejdsgiverne er gået til forhandlingerne med påstanden om, at de offentligt ansattes lønninger er løbet fra de privatansattes. Omvendt har de faglige organisationer på statens, det regionale og kommunale område krævet fremskridt i reallønnen efter tre kriseoverenskomster i 2011, 2013 og 2015.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at i 2012, var det stadig sådan, at den gennemsnitlige månedsløn i den private sektor lå næsten 2000 kroner over gennemsnittet for en offentligt ansat - også selvom de offentligt ansattes løn ifølge statistikkerne var steget godt et procentpoint mere end de privatansattes.

En nyansat lagerarbejder på 3F-overenskomst tjener omkring 10.000-15.000 kroner mere om året end en nyansat pædagogmedhjælper.

Omregnet til timeløn tjente en privatansat i 2012 i gennemsnit 249,48 kroner i timen, mens en offentligt ansat måtte nøjes med 230,84 kroner. Og det er vel at mærke efter en periode, hvor de offentligt ansattes løn var steget "uholdbart" meget, ifølge innovationsminister Sophie Løhde (V).

Ser man på overenskomsterne inden for det private og det kommunale i dag, kan man også konstatere, at en nyansat lagerarbejder på 3F-overenskomst tjener omkring 10.000-15.000 kroner mere om året end en nyansat pædagogmedhjælper, selv om de begge er ufaglærte og grønne i jobbet.

Arbejdsgiverne kræver alligevel, at den smule, de offentligt ansatte lønmæssigt har halet ind på de privatansatte i perioden 2008-2010, nu skal rulles helt tilbage i den kommende overenskomstperiode, Det vil samlet set betyde et yderligere lønefterslæb for de offentligt ansatte i forhold til privat ansatte.

Ubrugelige gennemsnit

Når Løhde og Co. taler om "løngab", henviser de til tal fra Danmarks Statistik.

Jørgen Elmeskov, der er rigsstatistiker i Danmarks Statistik, har dog direkte advaret mod at bruge tal fra Danmarks Statistiks lønindeks i de nuværende overenskomstforhandlinger. De kan reelt kun bruges til at sammenligne på tværs af landet, ikke over historiske perioder.

"Lidt forsimplet så viser lønindekset udviklingen i gennemsnitslønnen i henholdsvis den private og offentlige sektor. Det er i princippet nemt at forholde sig til, men man skal være opmærksom på, at det indebærer, at forskellige sammensætningsændringer slår igennem i tallene. Hvis der på en given offentlig arbejdsplads er en nettotilgang af relativt højtlønnede medarbejdere, vil dette vise sig som en lønstigning, selv hvis alle lønninger for de enkelte medarbejderkategorier er fastfrosne," skriver Jørgen Elmeskov.

Stor udskiftning

Og det er netop, hvad der er sket. Ifølge en analyse fra Danmarks Statistik er antallet af offentligt ansatte fra 2010 til 2016 ikke blot faldet med 32.000 fuldtidspersoner. Der er også sket en udskiftning fra lavt- til højtlønnede.

I perioden faldt antallet af faglærte og ufaglærte offentligt med hele 57.000, mens antallet af højtlønnede personer med lang videregående uddannelse steg med 22.200.

En del af forklaringen på det såkaldte "løngab" skal altså hentes her. Samtidig skal man huske på, at offentligt ansattes gennemsnitsløn fortsat er lavere end de privatansattes gennemsnitsløn, og at de offentligt ansatte fra 90'erne og indtil 2008 kun akkurat fulgte med de privatansattes lønudvikling, og i sidste del af perioden endda kom bagefter.

01. mar. 2018 - 15:16   02. mar. 2018 - 14:33

OK 2018

he@arbejderen.dk