16 Nov 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 7 °C

Odense nedlægger mindst 1000 almene boliger

Enigt byråd indgår aftale

Odense nedlægger mindst 1000 almene boliger

Mere end en fjerdedel af Vollsmoses almene boliger skal nedlægges. I stedet skal der bygges private ejer- og lejeboliger i bydelen.

Der bor 9100 mennesker i Vollsmose i 3600 almene boliger. Nu skal en fjerdedel af boligerne rives ned.
FOTO: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
1 af 1

Mindst 1000 almene familieboliger i Odense-bydelen Vollsmose skal rives ned, sælges til private eller omdannes til ældre- eller studieboliger.

I stedet for at flytte folk, bør politikerne gøre mere ud af den sociale indsats overfor børn og unge og sikre folk et arbejde.
Bjarne Andersen, Samarbejdsrådet i Vollsmose

Til gengæld skal der bygges 1600 nye private ejer-, leje- eller andelsboliger  i Vollsmose, som skal bygges af private investorer.

Det er indholdet i den 19 sider lange aftale, som samtlige partier i Odense Byråd skrev under på tirsdag aften.

LÆS OGSÅ: Op til 11.000 boliger risikeres nedlagt

Huslejestigning

– Der er ingen tvivl om, at vi lægger op til en gennemgribende foranding, der kommer til at påvirke mange mennesker. Målet er at ændre beboersammensætningen i Vollsmose ved at ændre boligsammensætningen, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), til Arbejderen.

Aftalen kommer som en konsekvens af den såkaldte ghettoaftale, et flertal i Folketinget har indgået, som dog endnu ikke er blevet omsat til lovgivning.

– Der er flertal på Christiansborg for at nedbringe antallet af almene familieboliger til under 40 procent. Med den her aftale nærmer vi os målsætningen, siger borgmesteren, som ikke kan garantere, at huslejen ikke vil stige for dem, der må flytte. 

Aftalen åbner op for, at kommunen skal indgå i en dialog med de lokale boligforeninger i Vollsmose. Men ikke alt er til forhandling.

– Der er nogle dele i den her aftale, der ikke er til forhandling, blandt andet at vi skal have ændret beboersammensætningen, fastslår borgmesteren.

Aftalen handler ikke kun om at nedlægge boliger. Politikerne vil også blande sig i, hvornår børnene skal lære dansk, og hvilken skole de skal gå i.

Til at føre planen ud i livet nedsættes en bestyrelse bestående af kommunens økonomiudvalg og de lokale boligforeninger. Bestyrelsen skal suppleres af et "advisory board", der blandt andet skal bestå af private investorer.

LÆS OGSÅ: Byråd river 1000 familieboliger ned

Modstand hos beboerne

Beslutningen om at nedlægge de mange boliger møder modstand blandt de lokale beboere. 

– Jeg kan ikke se, at den gør en forskel. Politikerne har tidligere prøvet at smide kriminelle familier ud af Vollsmose. Det hjalp ikke noget. Tværtimod. Man flyttede bare problemerne, men gjorde ikke noget ved problemstillingen, siger Bjarne Andersen til Arbejderen. 

Han har boet i Vollsmose de sidste tyve år og er formand for Samarbejdsrådet, som samler de ni beboerforeninger i Vollsmose.

– Planen nævner ikke et ord om, hvor man vil gøre af de flere tusinde mennesker, der skal tvangsflyttes. I stedet for at flytte folk, bør politikerne gøre mere ud af den sociale indsats overfor børn og unge og sikre folk et arbejde.

I Odense er der allerede nu dannet en lokal gruppe af Almen modstand - Forsvar beboerdemokratiet. 

– Aftalen løser ingenting. Det er ikke boligerne, der er problemet. Men nogle af de mennesker, der bor i boligerne, har sociale problemer. Dem skal de have hjælp til. Men der står intet konkret i aftalen om den store sociale indsats, der skal til, siger Lene Junker til Arbejderen.

Hun er med i den lokale arbejdsgruppe, som mødes igen den 13. september.

LÆS OGSÅ: Beboere vil demonstrere mod ghettoplan

Enhedslisten er med

På trods af, at Enhedslisten ikke er med i den aftale, som er indgået i Folketinget, har partiet valgt at være med i Odense:

– Vi er gået med i aftalen for at forsøge at minimere konsekvenserne af den ghettoaftale som et flertal har indgået på Christiansborg. Det er selvfølgelig ikke i orden at nedrive velfungerende almene boliger. Men vi er på en bunden opgave. Hvis ikke byrådet var nået frem til en aftale, så havde ministeren lavet en plan for nedrivning, forklarer Ulla G. Chambless til Arbejderen. Hun er et af Enhedslistens to medlemmer i byrådet.

– Nu har vi sikret, at beboerne og boligforeningerne bliver inddraget i processen. Men det er korrekt, at byrådet har truffet beslutningen om at nedrive eller omlægge 1000 almene familieboliger til ungdomsboliger eller familieboliger, lyder det fra Ulla G. Chambless.

LÆS OGSÅ: Ghettoaftale sætter beboerdemokrati ud af kraft

07. sep. 2018 - 12:37   07. sep. 2018 - 14:39

Ghettopakke

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftale i Odense

Samtlige partier i Odense byråd underskrev i september 2018 en aftale, der :

  • Nedlægger mindst 1000 almene familieboliger ud af Vollsmoses i alt 3600 almene boliger.
  • Bygger 1600 nye private ejer-, leje- eller andelsboliger  i Vollsmose, som skal bygges af private investorer.
  • Sætter loft over, hvor mange børn fra udsatte områder, der må gå i muslimsk friskole.
  • Kræver at børn fra udsatte områder lærer dansk fra de er et år.
  • Nedsætter en bestyrelse bestående af kommunens økonomiudvalg og de lokale boligforeninger til at føre planen ud i livet. Bestyrelsen skal suppleres af et "advisory board", der blandt andet skal bestå af private investorer.
Ghettoaftalen

Regeringen har i foråret 2018 indgået seks aftaler med skiftende flertal, som skal sikre regeringens mål om at afskaffe ghettoer inden år 2030:

  1. Ti milliarder kroner tages fra Landsbyggefonden i perioden 2019-2026 til finansiering af planen. En del af pengene skal gå til nedrivning og renovering af almene lejligheder, som skal sælges.
  2. Der indføres nye ghettokriterier. Såkaldte hårde ghettoområder, der har stået på ghettolisten fem år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030, blandt andet ved nedrivning og tvangsflytning. Målet er at ændre beboersammensætningen.
  3. Personer i kontanthjælpssystemet får forbud mod at flytte ind i de hårdeste ghettoområder.
  4. Et-årige i udsatte boligområder skal have et "obligatorisk læringstilbud" og der indføres skærpet straf til ledere i daginstitutioner for pligtforsømmelser, såsom manglende indberetning.
  5. Bedre fordeling af børn fra udsatte områder i daginstitutioner.
  6. Sprogprøver for børn i 0. klasse. Sanktioner over for skoler med dårlige resultater.