05 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Nyt EU-budget koster Danmark ekstra 31 milliarder kroner

EU på vej med overstatslige afgifter

Nyt EU-budget koster Danmark ekstra 31 milliarder kroner

EU's stats- og regeringsledere blev tirsdag morgen enige om et nyt kæmpebudget på 8000 milliarder kroner samt en genopretningsfond på 5600 milliarder kroner. Til at finansiere de mange milliarder indføres blandt andet flere overstatslige skatter og afgifter.

Statsminister Mette Frederiksen kan nu rejse fra Bruxelles til København, hvor hun de næste syv år skal finde 31,5 milliarder ekstra kroner, der skal sendes til EU.
FOTO: John Thys/POOL/AFP/Scanpix
1 af 1

Danmark skal de næste syv år betale i alt omkring 31,5 milliarder kroner ekstra til EU's budget.

Det står klart, efter at EU's stats- og regeringsledere tirsdag morgen nåede til enighed om EU's næste langtidsbudget for perioden 2021 til 2027 samt en genopretningsfond, der skal være med til at hjælpe EU-landenes økonomier på fode igen efter coronakrisen.

Det nye EU-budget er skidt nyt for alle, der ikke ønsker mere magt til EU. Med flere penge til EU følger mere magt. Desto flere penge, der ryger til EU, desto mere får EU ret til at bestemme, hvordan pengene skal fordeles.
Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU

EU's nye langtidsbudget bliver på ikke mindre end 8000 milliarder kroner.

– Det er rigtig mange penge, som Danmark skal betale ekstra – oveni de 20 milliarder kroner vi i forvejen hvert eneste år sender ned til EU, siger formand for Folkebevægelsen mod EU Susanna Dyre-Greensite til Arbejderen.

– På finansloven blev afsat en halv milliard kroner til minimumsnormeringer i landets børnehaver. Det fik vi en hel valgkamp til at gå med at debattere, om pengene skulle gå til børn eller skattelettelser. Og nu tager regeringen så ni gange det beløb og smider det ekstra efter EU hvert eneste år uden større debat, tilføjer hun.

Også Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard advarer om, at Danmark med vedtagelsen af det nye budget står med en stor ekstraregning, der skal betales.

– EU-budgettet bliver en dyr fornøjelse for de danske skatteydere. Trods den stort opreklamerede "rabat", så skal Danmark hvert eneste år de næste syv år betale 4,5 milliarder kroner mere til EU. Til sammenligning afsatte regeringen kun tre milliarder kroner i de sidste finanslovsforhandlinger, som Radikale, SF og Enhedslisten kunne lave forbedringer for. Enhedslisten afviser kategorisk, at velfærden eller de dårligst stillede i Danmark skal bidrage til denne store ekstraregning til EU, siger Søren Søndergaard.

Mange flere milliarder til militæret

Det nye EU-budget sætter næsten 112 milliarder kroner af til sikkerhed og militær.

Det er en voldsom stigning i forhold til det nuværende budget for 2014-2020, hvor der er afsat 21 milliarder kroner til militær og sikkerhed.

De mange ekstra milliarder skal blandt andet gå til at styrke den militære mobilitet over grænserne. EU vil sikre fri bevægelighed for EU's militær, så der effektivt kan transporteres soldater og materiel imellem EU-landene.

EU-kommissionen har udarbejdet en "Handlingsplan for militær mobilitet", der lægger op til, at en lang række vigtige veje, broer og jernbaner rundt om i Europa skal indrettes, så de kan holde til at bære tunge militære køretøjer.

>> LÆS OGSÅ: Dansk opbakning til fri bevægelighed for EU-militær

Herudover er en af de centrale poster på militærbudgettet oprettelsen af en Forsvarsfond, der skal booste opbygningen af en selvstændig våbenindustri i EU.

>> LÆS OGSÅ: EU's militærbudget eksploderer

– EU's forsvarsfond giver penge til EU's våbenindustri – blandt andet til virksomheder, der eksporterer militært udstyr til diktaturstater. EU-landenes samlede største eksportmarked er Saudi-Arabien. Det er denne industri, som EU's Forsvarsfond nu understøtter. Til trods for at flere EU-lande – heriblandt Danmark – har besluttet, at vi ikke ønsker at støtte Saudi-Arabien. Men nu bliver vi altså alligevel – via Forsvarsfonden – tvunget til at støtte våbeneksport til Saudi-Arabien, fordi især den franske våbenindustri har store interesser i våbensalg til landet. Det er et kæmpe problem, at vi på den måde er med til at støtte et diktatur med våben, der kan ende med at blive brugt til at bombe skolebørn i Yemen, mener Susanna Dyre-Greensite.

Overstatslige indtægter

Med budgettet tager EU et nyt skridt i retning mod føderationen, vurderer Folkebevægelsen mod EU. Susanna Dyre-Greensite henviser til, at EU sikrer sig egne indtægter i form af fælles EU-afgifter og skatter, der skal opkræves i medlemslandene.

EU vil med virkning fra den 1. januar 2021 indføre en EU-afgift på ikke-genanvendt plastik. Herudover vil EU fra den 1. januar 2023 indføre en CO2-told og en digital afgift og udvide EU’s CO2-kvotesystem til også at omfatte luft- og skibsfart.

Endelig vil EU også frem mod det næste langtidsbudget fremsætte andre forslag til egne indtægter – blandt andet overvejer EU en skat på finansielle transaktioner.

– EU må i virkeligheden slet ikke opkræve skatter. Det kræver en traktatændring. Nu laver man så en lille finte med, at medlemslandene opkræver EU's plastikafgift, og herefter går pengene til EU. Det er en svinestreg, forklarer Susanna Dyre-Greensite.

– Det nye EU-budget er skidt nyt for alle, der ikke ønsker mere magt til EU. Med flere penge til EU følger mere magt. Desto flere penge der ryger til EU, desto mere får EU ret til at bestemme, hvordan pengene skal fordeles, tilføjer hun.

Penge øremærkes til "klima"

EU's ledere forsøger at sælge deres nye budgetaftale med, at 30 procent af det nye budget og Genopretningsfonden skal bruges på tiltag, der fremmer klimabeskyttelse. 

Det er ikke første gang, at EU øremærker penge til klimatiltag. På det nuværende budget har EU vedtaget, at 20 procent skal øremærkes til klimaforbedringer.

Susanna Dyre-Greensite mener ikke, at en stigning fra 20 til 30 procent er særlig ambitiøst i lyset af, hvor meget klogere vi er blevet på omfanget og konsekvenserne af klimakrisen i løbet af de seneste år.

Samtidig stiller hun et stort spørgsmålstegn ved, om det, EU kalder grønne tiltag, kan holde for et nærmere eftersyn.

– EU's egne revisorer har kritiseret, at den såkaldte grønne del af EU's landbrugsstøtte i virkeligheden ikke har den store grønne effekt. For der er ingen kontrol med, hvad pengene bliver brugt til. Der er heller ikke særligt høje krav til, hvornår et tiltag er "grønt", så der er rig mulighed for, at landmændene kan være kreative, siger formanden for Folkebevægelsen mod EU.

EU's revisorer offentliggjorde i 2017 en omfattende kortlægning af de såkaldte "forgrønnelsesordninger" indenfor EU's landbrugsstøtte, der konkluderede at: "Forgrønnelsesordningen har ført til meget begrænsede ændringer i landbrugsmetoderne".

Også Enhedslistens Søren Søndergaard beklager, at det trods lange forhandlinger hverken lykkedes at modernisere EU’s budget eller at sikre den nødvendige grønne omstilling. 

– Det skete desværre ikke. I stedet for massive omlægninger til gavn for klimaet og de fattige så ruller milliarderne fortsat til traditionel landbrugsstøtte og de omdiskuterede strukturfondsmidler. Indholdet i klimaposterne er uklare og kan ikke sikre den nødvendige grønne omstilling.

Genopretningsfond

EU's stats- og regeringschefer blev enige om at afsætte 5600 milliarder kroner til en Genopretningsfond, der skal hjælpe med at få EU-landene ud af den økonomiske krise, der er en konsekvens af coronaepidemien.

Næsten halvdelen af pengene – 2900 milliarder kroner – skal gives som tilskud, der ikke skal betales tilbage, mens de resterende milliarder skal tilbydes som lån til trængende lande.

For at oprette Genopretningsfonden optager EU-kommissionen – på vegne af alle medlemslandene – et lån.

– Pengene bliver givet ud fra en helt skæv fordelingsnøgle. Eksempelvis er Polen blandt de lande, der er mindst ramt af corona. Alligevel står Polen til at få flest penge. Jeg stoler ikke på, at de her penge bliver fordelt på en ordentlig, solidarisk måde. Jeg har intet imod, at vi hjælper vores nabolande. Men det kunne Danmark også gøre uden EU, forklarer Susanna Dyre-Greensite.

Også miljøorganisationen Greenpeace er skuffet over, at Genopretningsfonden ikke ekskluderer de største CO2-syndere.

– Det er dybt skuffende, at EU's regeringer desværre misser chancen for at få gang i en gennemgribende grøn genopretning efter coronakrisen, som de ellers har lovet gang på gang. De har beskåret penge til sundhed, forskning og klima, og samtidig kommer de til at sende fællesskabets penge til de mest forurenende industrier, siger klima- og miljøpolitisk leder hos Greenpeace Helene Hagel.

– De europæiske ledere har ikke formået at ekskludere de mest forurenende industrier fra at få adgang til EU's Genopretningsfond. Selvom 30 procent skal gå til at håndtere klimakrisen, var det ikke muligt at få en eksklusionsliste med over de aktiviteter, vi ikke skal støtte. Det er en kæmpe fejl, vi kommer til at skulle kæmpe hårdt for at gøre god igen, tilføjer hun.

Helene Hagel mener, at en sådan eksklusionsliste burde omfatte olie-, kul- og gasproduktion, fossile biler, lufthavnsudvidelser, nye motorveje, natur- og klimaskadelig animalsk landbrugsproduktion, træfældning med mere.

– Uden en eksklusionsliste kan det betyde, at alle gode grønne investeringer i den økonomiske genopretning kan blive helt udhulet, fordi vi samtidig kommer til at holde kunstigt liv i de sorte industrier, der bør høre fortiden til, konstaterer hun.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. jul. 2020 - 12:36   28. jul. 2020 - 14:40

EU-budget

ml@arbejderen.dk