16 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, -3 °C

To nye boligområder skal skære i deres almene boliger

Nye ghettolister er udkommet

To nye boligområder skal skære i deres almene boliger

For første gang siden 2018 bliver der sat nye boligområder på den hårde ghettoliste. Det betyder, at de skal skære ned i antallet af familieboliger.

Boligminister Kaare Dybvad har flere gange besøgt de almene boligområder på hans "ghettolister". Her er han på besøg i Ringparken i Slagelse i marts 2020.
FOTO: Evan Foto
1 af 1

To nye almene boligområder bliver nu sat på boligminister Kaare Dybvads liste over såkaldt "hårde ghettoer", der skal skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.

Det fremgår af de nye såkaldte "ghettolister", som blev offentliggjort i dag.

Det er himmelråbende uretfærdigt. Ghettolisten er ikke baseret på virkeligheden, men på gamle tal. Vores område er inde i en god udvikling.
Vivian Engelbredt, Sønderborg Andels Boligforening

Det er de almene boligområder Solbakken i Odense og Nørager/Søstjernevej i Sønderborg, der har stået på den almindelige ghettoliste i fem år, og derfor automatisk overføres til den hårde ghettoliste.

Himmelråbende uretfærdigt

Beboerne på Nøragervej/Søstjernevej i Sønderborg er frustrede over, at blive stemplet som en "hård ghetto", der skal skære i deres almene boliger.

– Det er himmelråbende uretfærdigt!

Sådan lyder reaktionen fra Vivian Engelbredt, formand for Sønderborg Andels Boligforening (SAB), der administrerer Nørager-Stjernevej, hvor der bor 1300 mennesker.

Eksempelvis bygger ghettolisten for 2020 på gamle arbejdsløshedstal fra 2018 og 2019.

– Ghettolisten er ikke baseret på virkeligheden, men på gamle tal. Vores område er inde i en god udvikling. Vi har et godt samarbejde med det lokale jobcenter, og har fået flere beboere i arbejde. Hvis vi havde haft et år til at arbejde videre med vores gode projekter, så ville vi sandsynligvis slet ikke været på ghettolisten, siger Vivian Engelbredt til Arbejderen.

– Vi opfatter os slet ikke som en "hård ghetto". Vi er et stille og roligt område. Kriminaliteten i vores område er faktisk mindre end i resten af Sønderborg. Vi er inde i en god udvikling.

Vil søge dispensation

Boligselskabet vil nu forsøge at få dispensation til "kun" at skære 40 procent af sine almene boliger, og ikke de 60 procent som ghettoloven kræver.

Hvis boligselskabet får lov til "kun" at skære 40 procent af de almene boliger, vil konsekvensen for boligområdet Nøragervej/Søstjernevej være, at de må rive lejligheder ned. Selvom der bliver opført nye rækkehuse, så vil det betyde 180 færre boliger.

Også Boligselskabernes Landsorganisation (BL) undrer sig over, hvor bredt den "hårde ghettoliste" rammer.

– Solbakken og Nørager/Søstjernevej var næppe områder, politikerne havde i tankerne, da parallelsamfundslovgivningen blev lavet. Solbakken har været i en meget positiv udvikling, hvor mange er kommet i uddannelse og beskæftigelse. Det er derfor fuldstændigt marginalt, at man ikke er røget af listen, og her har boligorganisationer og kommune allerede præsenteret en udviklingsplan for området, så man undgår nedrivninger og ufrivillige flytninger af beboere, siger administrerende direktør i BL, Bent Madsen.

Samlet set bliver den såkaldt "hårde ghettoliste" lidt mindre, fordi fire områder ryger af listen. I år er 13 områder opført på den "hårde ghettoliste" mod 15 områder sidste år.

Rundt om i landet har beboere organiseret sig i Almen Modstand for at kæmpe mod ghettoloven og ghettolisterne. De har netop sat slutspurgten ind for at få de sidste underskrifter i hus til et borgerforslag om at afskaffe ghettoloven og ghettolisterne.

Få marginaler er afgørende

I Solbakken er det kun nogle få personer, der har været afgørende for, at boligområdet nu bliver stemplet som en hård ghetto: Det er kun én person for meget, der har en dom. Samtidig er der kun 13 personer personer for mange, der kun har en uddannelse på grundskoleniveau.  

I Nørager/Søstjernevej er boligområdet først og fremmest på listen, fordi området huser 200 førtidspensionister. Førtidspensionister tæller i ghettokriterierne som arbejdsløse, selvom førtidspensionister slet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Giv ghettokriterier et "serviceeftersyn"

Boligministeren offentliggjorde i dag i alt tre lister: over udsatte boligområder, over almindelige "ghettoer" og over "hårde ghettoer".

På den almindelige ghettoliste er i år opført 15 almene boligområder. Det er næsten en halvering i forhold til sidste år, hvor der var opført 28 boligområder.

På listen over såkaldt "hårde" ghettoområder er opført 13 områder. Fire områder er blevet taget af listen, fordi de ikke længere opfylder kriterierne for at være en "ghetto".

– Hele fire boligområder, som i 2018 fik stemplet "hård ghetto" ifølge kriterierne, er slet ikke ghettoer længere. Og måske vil Solbakken, der bliver en hård ghetto i år, slet ikke være en såkaldt ghetto til næste år. Det er meget tankevækkende og må give anledning til overvejelser omkring, hvorvidt at de kriterier, som danner grundlag for udarbejdelsen af ghettolisten, bør gennemgå et grundigt serviceeftersyn, mener BL-direktøren.

– Vi opfordrer til i højere grad at se på udviklingen i områderne. Går det den rigtige vej? Går det fremad med uddannelsesniveauet? Kommer flere i beskæftigelse? Falder kriminaliteten? En sådan kvalificering af kriterierne indgår BL meget gerne i en dialog med boligminister, regering og Folketingets partier om, lyder det fra Bent Madsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. dec. 2020 - 14:36   02. dec. 2020 - 08:51

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettolisterne 2020
  • 15 boligområder er opført på listen over almindelige "ghettoområder" per 1. december 2020. Det er et fald med 13 boligområder ift. 2019, hvor 28 almene boligområder stod opført på listen. 
  • 13 områder er opført på den såkaldt "hårde ghettoliste" per 1. december 2020. Sidste år stod 15 områder opført på denne liste. Der er kommet to nye områder til:  Solbakken i Odense og Nørager/Søstjernevej i Sønderborg. Og fire boligområder er blevet taget af listen: Agervang i Holbæk Kommune, Finlandsparken i Vejle Kommune, Munkebo i Kolding Kommune og Gadehavegård i Høje Taastrup Kommune.
  • 25 områder er opført på listen over udsatte boligområder per 1. december 2020. Sidste år stod 40 områder opført på listen.

Du kan finde de tre lister på Boligministeriet.dk

Her kan du også finde de data, der ligger til grund for Boligministeriets stemplinger af almene boligerområder som "ghettoer" og "hårde ghettoer".

Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite