20 May 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 21 °C

Ny valglov sætter unionsstat på skinner

EU-valgkredse ved næste Parlamentsvalg

Ny valglov sætter unionsstat på skinner

Fremover skal en andel af medlemmerne af EU-parlamentet vælges på en tværnational EU-stemmeliste. Og europæiske partier skal fremmes i valgkampen. Folkebevægelsen mod EU advarer om, at det er endnu et skridt henimod at eliminere nationalstaterne i EU.

Europæiseringen af EU-parlamentsvalget er endnu et forsøg på at presse en europæisk offentlighed og identitet ned over hovedet på befolkningerne for at skabe legitimitet for EU-staten, siger Rina Ronja Kari.
FOTO: European Union 2015
1 af 1

Ved valget til EU-parlamentet i 2019 kan du blive bedt om at sætte dit kryds på to stemmelister - en national og en fælles EU-liste med kandidater til parlamentet.

Sådan lyder et forslag fra EU-parlamentet, der vil ændre EU's valglov, der regulerer valgene til EU-parlamentet.

Det er endnu et forsøg på at presse en europæisk offentlighed og identitet ned over hovedet på befolkningerne. 
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

EU-parlamentet lægger op til, at der ved næste parlamentsvalg skal oprettes en EU-valgkreds, hvor samtlige stemmeberettigede borgere i EU - udover at stemme på deres nationale partier - også skal kunne stemme på kandidater fra såkaldte europæiske partier.

Formålet med den nye valglov er at "styrke ideen om unionsborgerskabet" og gøre EU-parlamentets arbejde "mere legitimt", hedder det blandt andet i EU-parlamentets forslag, som skal vedtages på et EU-topmøde af stats- og regeringslederne senere på året, hvis det skal blive til lov.

– Signalværdien er ikke til at tage fejl af: Europæiseringen af EU-parlamentsvalget er endnu et forsøg på at presse en europæisk offentlighed og identitet ned over hovedet på befolkningerne for at skabe legitimitet for EU-staten. Forslaget fra EU-parlamentet skal nu behandles i Rådet, hvor medlemsstaterne skal træffe beslutning med enstemmighed. Forhåbentligt har Lars Løkke Rasmussen nok respekt for de danske vælger til at takke nej til dette nye skridt mod EU-staten, siger Rina Ronja Kari til Arbejderen.

Hun er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og forudser, at EU vil få store problemer med at skabe et "EU-demokrati".

– Der findes jo ikke en fælles, europæisk offentlighed. Der findes ingen fælles medier eller et fælles sprog, hvor debatten kan foregå, uddyber Rina Ronja Kari.

EU-partier skal fylde mere

EU-parlamentet kræver, at de europæiske partiers navne og logoer skal fremgå af stemmesedlerne og på valgmaterialet. Og medlemsstaterne skal fremme de europæiske partier i nationale tv- og radiodebatter.

I dag findes der allerede 13 europæiske partier, der får støtte af EU-parlamentet. Finansieringen sker i form af et driftstilskud, som kan udgøre op til 85 procent af partiets udgifter, mens resten skal dækkes gennem egne midler, som medlemskontingenter og donationer.

Det er endnu uklart, hvor mange kandidater fra de europæiske partier der fremover skal vælges til EU-parlamentet. Flere grupper i EU-parlamentet lægger op til at ti procent af EU-parlamentarikerne vælges på den fælles EU-liste.

Skal repræsentere alle i EU

Direkte valg af europæiske partier er ikke den eneste måde, EU-parlamentet vil gøre Parlamentet mindre nationalt og mere europæisk.

EU-parlamentet foreslår, at alle Parlamentets medlemmer fremover skal repræsentere alle borgerne i Unionen. De danske medlemmer af EU-parlamentet skal altså ikke bare repræsentere danskerne, men alle borgerne i EU. Ligesom at medlemmerne der er valgt i eksemelvis Tyskland og Polen skal repræsentere danskerne – selvom de ikke er valgt af danske vælgere.

– Formålet er, at EU's parlamentarikere ikke længere skal repræsentere de lande, hvor de er valgt, men alle EU's borgere. Det er endnu et forsøg fra EU-føderalisternes side på at eliminere den nationale identitet og de selvstændige lande, vurderer Rina Ronja Kari.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. feb. 2016 - 07:33   28. feb. 2016 - 07:40

EP-valg

ml@arbejderen.dk
Fakta om EU-parlamentet
  • Det nuværende EU-parlament blev valgt den 25. maj 2014 og består af 751 medlemmer

  • Danmark har 13 medlemmer af EU-parlamentet

  • Den overordnede stemmeprocent i EU var 42,54 procent. Danmarks valgdeltagelse lå på 56,3 procent

  • Medlemmerne blev valgt på nationale lister i de enkelte medlemslande

  • EU-parlamentarikerne har ikke fri taleret. Taletiden i Parlamentet er nøje afmålt efter gruppernes størrelse. Taletiden fordeles internt i de enkelte grupper. Har man ingen gruppe får man ingen taletid.

  • De forskellige nationale partier i EU-parlamentet kan danne grupper. Det kræver minimum 25 medlemmer fra syv forskellige lande at danne en gruppe i Parlamentet