18 Jan 2019  

KBH: Spredte skyer, -1 °C

Ny rapport advarer mod CETA

Underminerer demokratiet

Ny rapport advarer mod CETA

Erfaringerne fra den allerede eksisterende handelsaftale mellem Canada, USA og Mexico viser, at virksomheder kræver milliarder af dollar i erstatning for tabte profitter på grund af lovgivning, der skal beskytte sundhed og miljø.

Trods massive protester ventes EU og Canada at underskrive CETA-handelsaftalen den 27. oktober.
FOTO: Thierry Roge/AFP/Scanpix
1 af 1

Om kort tid underskriver EU og Canada en omfattende handels- og investeringsaftale, CETA.

Aftalen, som er på 1500 sider, indfører blandt andet en såkaldte investordomstol, der åbner op for, at et privat firma fra USA, Canada eller EU kan sagsøge den danske stat og kræve erstatning, hvis danske politikere indfører eksempelvis en mere restriktiv miljø-, sundheds- eller arbejdsmiljølovgivning, som påvirker firmaernes profit. 

 Investor-domstolen er den værste del af handelsaftalen. Den underminerer demokratiet:
Paul de Clerck, Friends of the Earth

Netop denne domstol gør nationalstaterne i EU sårbare overfor dyre retssager anlagt af canadiske investorer, og sætter demokratiet ud af kraft.

Sådan lyder advarslen fra mere end tyve ngo'er i en ny rapport, "CETA – Trading Away Democracy". Blandt udgiverne er Corporate Europe Observatory, Friends of the Earth Europe og European Public Services Union.

>> Læs CETA – Trading Away Democracy

– Investor-domstolen er den værste del af handelsaftalen. Den underminerer demokratiet, siger Paul de Clerck fra Friends of the Earth Europe. Og fortsætter:

– Hvis CETA bliver vedtaget, bliver der åbnet en dør for, at alle canadiske selskaber og større amerikanske firmaer via deres canadiske datterselskaber kan sagsøge europæiske regeringer.  Vi kan forvente en strøm af sager, hvor investorer angriber love, der beskytter sundhed, miljø og arbejderrettigheder.

Også European Public Services Union (EPSU), der samler de europæiske fagforeninger for offentligt ansatte, er kritisk:

– Det er ikke acceptabelt, at offentlige serviceydelser som eksempelvis sundhed skal underlægges særlige investor-domstole, når offentlige serviceydelser først og fremmest skal tjene offentligheden. Almindelige mennesker kan se, at det er forkert, at overlade offentlige ressourcer til investorer. Hvorfor kan regeringerne ikke se det, spørger Jan William Goudriaan, generalsekretær i EPSU.

Erfaringer fra NAFTA

Rapporten kortlægger blandt andet erfaringerne fra lignende handelsaftaler, heriblandt NAFTA-handelsaftalen mellem Canada, USA og Mexico, som også indeholder en investordomstol.

Det er først og fremmest firmaer fra USA, EU og Canada, der gør brug af de internationale investordomstole. 602 ud af de i alt 696 kendte sager på internationalt plan er anlagt af selskaber fra de tre blokke. Og langt størstedelen af de sager, som private firmaer anlægger, handler om love, der skal beskytte sundhed, miljø og arbejderrettigheder.

Canada er via NAFTA-handelsaftalen blevet sagsøgt 37 gange af store firmaer. I otte af sagerne blev den canadiske stat dømt til at betale erstaninger på i alt 171 millioner dollar.

I øjeblikket verserer en række endnu ikke afgjorte sager. Blandt andet har firmaer klaget over et midlertidigt stop for fracking. Et andet firma klager over, at en canadisk domstol har annulleret et pharmaceutisk patent, som ikke var innovativt nok til, at der kunne tages patent. I alt løber erstatningskravene fra de nuværende – endnu ikke afgjorte retssager – op i milliarder af dollar.

Liberaliseringer

Også på et andet område skaber CETA debat. CETA-aftalen går nemlig videre end nogen anden handelsaftale i forhold til at liberalisere offentlige serviceydelser.

CETA er således den første EU-handelsaftale med en såkaldt negativliste, som betyder, at alle tjenesteydelser som udgangspunkt er omfattet et krav om liberalisering, medmindre de enkelte regeringer udtrykkeligt har undtaget dem. 

Det inkluderer også fremtidige tjenesteydelser, som vi ikke engang har tænkt på i dag. Negativlisten er en radikal afvigelse fra de hidtil anvendte positivlister, der kun indeholder de ydelser, som regeringer har aftalt at liberalisere.

Danmark har valgt ikke at undtage kerneområder som generelle ydelser på miljøområdet, elektricitetsproduktion og lokale distributionsnetværk, affaldshåndtering, sundhedsområdet, dele af transportsektoren og det meste af uddannelsessektoren, på trods af at andre EU-medlemslande har valgt at undtage disse områder.

CETA-aftalen indeholder også en såkaldt "standstill" klausul og en "skraldeklausul", der betyder at liberaliseringer ikke kan rulles tilbage.

Vedtagelsen er CETA-aftalen sker på trods af store protester internationalt. Især i Tyskland har der været store protester mod aftalen. En række ngo'er, forbrugerorganisationer og fagbevægelsen opfordrer til ikke at underskrive handelsaftalen. Mere end tre millioner europæere har skrevet under mod CETA. Og over 2000 kommuner har erklæret sig CETA-fri.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. okt. 2016 - 08:47   09. okt. 2016 - 13:30

CETA

ml@arbejderen.dk
Fakta om CETA
  • CETA står for Comprehensive Economic and Trade Agreement.
  • Det er en omfattende handels- og investeringsaftale mellem EU og Canada. Dele af aftalen kan træde foreløbigt i kraft allerede i 2017.
  • CETA er den første EU-handelsaftale med en såkaldt negativliste, som betyder, at alle tjenesteydelser som udgangspunkt er omfattet af et krav om liberalisering, medmindre de enkelte regeringer udtrykkeligt har undtaget dem. 
  • CETA-aftalen indeholder også en såkaldt "stand still"-klausul, der betyder, at liberaliseringer ikke kan rulles tilbage.
  • CETA indfører en såkaldt investordomstol, der åbner op for, at et privat firma fra Canada eller EU kan sagsøge nationalstater og kræve erstatning, hvis regeringer indfører eksempelvis en mere restriktiv miljø-, sundheds- eller arbejdsmiljølovgivning, som påvirker firmaets fremtidige profit.
  • Det samme kan alle private firmaer fra lande udenfor EU og Canada, hvis de har et datterselskab i Canada.
  • >> Læs alle Arbejderens artikler om CETA