15 Nov 2018  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Ny lov skal gøre ulovlig PET-praksis lovlig

Mere registrering

Ny lov skal gøre ulovlig PET-praksis lovlig

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har to gange kritiseret, at PET ikke systematisk gennemgår sine arkiver og sletter oplysninger. Nu vil et flertal i Folketinget gøre PET's ulovlige praksis lovlig.

Bag højt hegn og tykke mure har PET – stik imod reglerne – ikke slettet oplysninger, de har været forpligtet til at slette. Denne ulovlige praksis vil et flertal i Folketinget nu gøre lovlig.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal have lov til at beholde oplysninger, som de hidtil har været forpligtet til at slette.

Det er konsekvensen af den ændring af PET-loven, som Venstre-regeringen har samlet flertal for, og som ventes vedtaget den 19. december. Udover Venstre støttes forslaget af Konservative, Socialdemokatiet og Dansk Folkeparti.

Lovforslaget indebærer en betydelig indskrænkning af de opgaver, som tilsynet hidtil har anset som sine væsentligste.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) har to år i træk – i 2015 og 2016 – kritiseret, at PET gemmer oplysninger om både privatpersoner, organisationer og folketingsmedlemmer, som burde have været slettet.

Tilsynet er et særligt uafhængigt kontrolorgan, der blev oprettet den 1. januar 2014 for at føre tilsyn med Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste. Tilsynet, som består af fem uafhængige personer, skal især kontrollere, at de to tjenester behandler oplysninger om borgerne i overensstemmelse med lovgivningen.

PET er forpligtet til løbende at gennemgå sine databaser for sikre, at oplysninger bliver slettet, når de ikke længere er nødvendige for varetagelsen af PET's opgaver. Men det vil efter PET's opfattelse kræve alt for mange ressourcer, at foretage sådan en løbende gennemgang af de omfattende databaser.

Derfor har Justitsministeren nu fremsat et lovforslag, der slår fast, at PET ikke er forpligtet til løbende at gennemgå sine databaser og slette gamle oplysninger. PET er kun forpligtet til at slette oplysningerne, hvis de bliver opmærksom på dem.

Tilsynet har underrettet Justitsministeriet om, at PET afviser at slette en række personoplysninger, som ifølge tilsynet skal slettes. Men trods flere rykkere har ministeriet ikke svaret tilsynet. Men nu er der altså nyt fra Justitsministeriet, som – med tilbagevirkende kraft – vil lovliggøre PET's ulovlige praksis.

Kritik fra eksperter

IT-Politisk Forening  kalder forslaget for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

"Når TET, som det er tilfælde med Årsredegørelse 2015, konstaterer, at PET behandler personopysninger i strid med PET-loven, bør svaret fra PET være, at disse forhold hurtigst muligt bringes i overensstemmelse med loven", skriver IT-Politisk Forening i sit høringssvar.

Foreningen påpeger, at PET har "meget vide rammer for indsamling af personoplysninger", herunder masseovervågning via internettet, eksempelvis sociale medier. Det fører til, at PET får oplysninger om "en meget stor gruppe personer, hvoraf hovedparten formentlig ikke har nogen relevans for PET's varetagelse af opaver". Derfor er det vigtigt, at PET løbende gennemgår sine indsamlede oplysninger, så "irrelevante oplysninger hurtigt bliver slettet, og indgrebet i borgernes ret til privatliv dermed begrænses", skriver IT-Politisk Forening.

Retspolitisk Forening og  Institut for Menneskerettigheder anbefaler ikke at ændre PET-loven.

– PET har vide rammer for indsamling af personoplysninger efter gældende ret. Disse vide rammer skal – for at sikre borgernes retssikkerhed – kombineres med en pligt til at slette unødvendige oplysninger og et uafhængigt tilsyn, der påser, at sletning sker på korrekt vis. Lovforslaget ændrer herpå til ulempe for borgeren, siger direktør hos Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, til Arbejderen.

– Begrundelsen for ændringen – de manglende ressourcer hos PET – er ikke et tungtvejende hensyn i sig selv. PET’s arbejde og bevilling omfatter foruden det operative arbejde også en varetagelse af borgernes retssikkerhed. Fordelingen af ressourcerne bør afspejle dette, påpeger han.

>> Læs høringssvarene til ændringerne i PET-loven

Underminerer kontrol

Tilsynet med Efterretningstjenesterne advarer i sit høringssvar om, at hvis de nye sletteregler træder i kraft, vil de underminere arbejdet med at kontrollere efterretningstjenesterne.

"Lovforslaget indebærer en betydelig indskrænkning af de opgaver, som tilsynet hidtil har anset som sine væsentligste og bevirker derfor, at tilsynet må revurdere tilrettelæggelsen af sine kontroller", skriver TET blandt andet.

Noget tyder på, at regeringen kan være på vej med endnu flere ændringer af PET-loven. I hvertfald har regeringen skrevet ind i sit nye grundlag, at PET-loven skal evalueres for at få et overblik over, om der er "klare og tidssvarende regler for PET’s virksomhed, og at der er en ordentlig og balanceret kontrol med tjenesten".

29. nov. 2016 - 10:44   13. dec. 2016 - 14:50

Overvågning

ml@arbejderen.dk
PET-tilsyn
  • Tilsynet med Efterretningstjenesterne er et særligt uafhængigt kontrolorgan, der blev oprettet den 1. januar 2014 for at føre tilsyn med Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

  • Tilsynet skal især kontrollere at de to tjenester behandler oplysninger om borgerne i overensstemmelse med lovgivningen.

  • Tilsynets fem medlemmer er udpeget af justitsministeren. De nuværende medlemmer er:

  • Landsdommer Ulla Staal, Østre Landsret (formand)

  • Advokat Pernille Backhausen, Sirius Advokater

  • Professor Jørgen Grønnegård Christensen, Aarhus Universitet

  • Direktør Adam Wolf, Danske Regioner

  • Bestyrelsesformand Erik Jacobsen, Roskilde Universitet