24 Aug 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 23 °C

Ny justitsminister har tortursag i bagagen

Tavse Hækkerup forsøgte at undgå irakiske torturofre

Ny justitsminister har tortursag i bagagen

Den nye justitsminister, Nick Hækkerup, var forsvarsminister fra 2011 til 2014. Under hans ledelse gjorde Forsvarsministeriet alt, hvad man kunne for at undgå en retssag om Danmarks mulige medansvar for tortur.

Nick Hækkerup ankommer til Amalienborg i København, torsdag den 27. juni 2019, hvor Mette Frederiksen præsenterer sin nye regering efter flere uger med forhandlinger.
FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
1 af 1

Nick Hækkerup blev i dag udnævnt til justitsminister i den nye S-regering.

Nick Hækkerup var forsvarsminister, da Arbejderen i sommeren 2013 kunne offentliggøre det militære efterretningsdokument – den såkaldte Target Folder – fra den danskledede operation Green Desert i Irak i 2004.

Nick Hækkerup fastholdt kravet om, at de irakiske torturofre skulle betale 40.000 kroner, hvis de ville have deres erstatningssager for en dansk domstol.

Dokumentet afslører, at dansk militær i Irak allerede før operationen var advaret om, at efterretningerne bag operationen ikke holdt stik, og at der sandsynligvis ville være civile, der ikke gjorde modstand, på målene.

De tilfangetagne civile irakere fra operationen blev efterfølgende udleveret til irakisk politi, der udsatte dem for voldsom tortur.

Tavshed om Green Desert

Arbejderen forsøgte efter afsløringerne at få Nick Hækkerup til at svare på en række spørgsmål:

Hvorfor blev en så stor militær operation som Green Desert iværksat på baggrund af en enkelt kilde med lav troværdighed? Hvor mange af de mål, som blev udpeget for operationen, blev rent faktisk taget til fange eller identificeret på missionen? Det lykkedes aldrig at få vristet svar ud af Nick Hækkerup.

>> LÆS OGSÅ: Ingen svar fra de ansvarlige

Da Hækkerup overtog Forsvarsministeriet, rullede de irakiske erstatningssager allerede. Og Forsvarsministeriet forsøgte at bruge alle kneb for at undgå, at sagerne kom for en dansk domstol. Eksempelvis krævede Forsvarsministeriet, at irakerne skulle betale 40.000 kroner hvér for at få lov at føre sagerne.

Som ansvarlig minister kunne Nick Hækkerup have valgt at droppe kravet. Det gjorde han ikke. Han fastholdt, at de fattige, civile irakiske torturofre hvér skulle betale 40.000 kroner for at få deres sag prøvet.

>> LÆS OGSÅ: Vil ikke tage ansvar for torturofre

Kravet fik irakernes advokat, Christian Harlang, til at anklage Nick Hækkerup for konventionsbrud. Ifølge artikel tre i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og artikel 12 i FN’s torturkonvention har Danmark pligt til hurtigt at undersøge sager om tortur.

Hvis ikke Procesbevillingsnævnet i 2015 havde givet irakerne fri proces, havde sagen risikeret aldrig at komme for en dansk domstol.

Ny regering kan droppe ankesag

Sidste år lykkedes det for 18 af de irakiske torturofre at få Østre Landsrets ord for, at de hver har krav på en erstatning på 30.000 kroner fra den danske stat.

Afgørelsen blev dog anket på stedet af Forsvarsministeriet.

Irakernes juridiske rådgiver, Christian Harlang, opfordrede tidligere i denne måned en ny regering til at droppe ankesagen og i stedet samarbejde om sagens opklaring og sikre, at de irakiske torturofre får udbetalt erstatning.

>> LÆS OGSÅ: Iraker-advokat til ny regering: Drop tortur-ankesag

Tavs om overvågning

Den alvorlige sag om dansk militærs medansvar for tortur af civile irakere er langt fra den eneste sag, hvor Nick Hækkerup som forsvarsminister valgte at give sig selv mundkurv på.

I kølvandet på den amerikanske efterretningsofficer Edward Snowdens afsløringer af USA's overvågning af internettet, afviste Nick Hækkerup at svare på spørgsmål om, hvorvidt den danske regering har indgået en aftale med USA, der giver USA's efterretningstjeneste NSA direkte adgang til at overvåge danske statsborgeres tele- og internetkommunikation.

Nick Hækkerup afviste også at svare på andre centrale spørgsmål – eksempelvis om Danmarks deltagelse i krige rundt om i verden betyder, at Forsvarets Efterretningstjeneste har mulighed for at aktivere paragraf 17 i forsvarsloven, der giver efterretningstjenesten ret til at sætte grundloven ud af kraft og aflytte enhver borger uden en dommerkendelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jun. 2019 - 09:24   27. jun. 2019 - 13:30

Nick Hækkerup

ml@arbejderen.dk
Operation Green Desert
  • Den 25. november 2004 førte chefen for den danske bataljon i Irak, oberst John Dalby, omkring 1000 danske, britiske og irakiske soldater an i den hidtil største dansk-ledede operation i Irak, operation Green Desert.
  • På operationen blev 36 civile irakere taget til fange og udleveret til mishandling og tortur hos det irakiske politi op til 70 dage, inden de alle blev løsladt uden hverken sigtelse eller dom. 23 af dem har siden anlagt sag mod Danmark for medvirken til tortur og mishandling. Flere danske læger har efterfølgende bekræftet, at de er blevet udsat for tortur.
  • På mindst et af operationens fire mål så danske soldater passivt til, filmede og kommenterede, mens irakerne blev hevet ud af deres huse og sparket og slået.
  • Bataljons- og forsvarsledelsen har efterfølgende gentagne gange løjet om både de danske soldaters rolle, operationens forløb og videooptagelsens eksistens.
  • I oktober 2012 stod den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard frem med optagelserne fra den omstridte operation. Det førte til en intern undersøgelse i Forsvaret, som i maj fik forsvarschef Peter Bartram til at beklage, at der er givet urigtige svar omkring optagelserne.
  • Arbejderen har nu fremlagt en fortrolig efterretningsrapport som viser, at bataljonschefen allerede dagen inden operationen vidste, at der efter al sandsynlighed befandt sig civile på de mål, som operationen skulle ramme.
  • Alligevel sendte bataljonen efter operationen en pressemeddelelse afsted, hvor de tilfangetagne blev beskrevet som "hårde modstandere" og "personer, som ikke vil Irak det godt".
  • Da pressen 10 dage senere begynder at skrive om torturanklagerne, vælger John Dalby at tie med sin viden i en intern rapport til Hærens Operative Kommando. I stedet fastslår han, at de tilbageholdte vurderes til "entydigt at kunne forbindes til anti-irakiske styrker". Rapporten fik Forsvarets Auditørkorps til at indstille den første undersøgelse af operationen.
  • Ingen fra forsvarstoppen er endnu stillet til ansvar for operationen, men Anders Kærgaard er pålagt en bøde på 13.000 kroner, fordi han ikke vil udlevere navnet på den kollega, der har givet ham optagelserne. Sagen er anket, og Forsvaret kræver nu Kærgaard idømt et halvt års fængsel.

>> Læs alle artikler om operation Green Desert på Arbejderens temaside


>> Se dokumentation og video fra operation Green Desert her