24 Nov 2020  

KBH: Overskyet, let regn, 8 °C

Ny epidemilov giver vidtgående magt til minister

Regeringen i modvind

Ny epidemilov giver vidtgående magt til minister

Med forslaget til en ny epidemilov får den til enhver tid siddende sundhedsminister ret til at beslutte, at en sygdom er "samfundskritisk" – og det udløser en række magtbeføjelser til ministeren. Ekspert kræver, at Folketinget kommer ind over for at give beslutningen legitimitet.

Forslaget til en ny epidemilov giver sundhedsminister Magnus Heunicke ret til at beslutte, hvornår en sygdom er "samfundskritisk" – og det udløser en række magtbeføjelser til ministeren.
FOTO: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
1 af 1

Regeringen har sendt et forslag til en ny epidemilov i høring hos en lang række eksperter, myndigheder og sundheds- og menneskeretsorganisationer.

Beslutningen om, hvornår en sygdom er "samfunds-kritisk", skal være legitim. Det er den ikke, hvis det er ministeren selv, der kan beslutte at overdrage så meget magt til sig selv.
Kent Kristensen, lektor

Det nye forslag til en epidemilov indfører begrebet "samfundskritisk sygdom", der i lovforslaget beskrives som "en alment farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner".

Lovforslaget åbner op for, at det er sundhedsministeren alene, der – uden et flertal i Folketinget og udenom sundhedsmyndighederne – beslutter, hvornår der er tale om en "samfundskritisk sygdom".

Hvis en sygdom bliver defineret som "samfundskritisk", får sundhedsministeren ret til – udenom Folketinget og myndighederne – at iværksætte en række tvangsbeføjelser.

Legitim beslutning

– Hvis den nye lov bliver vedtaget, får sundhedsministeren ret til selv at skønne, hvornår en sygdom er samfundskritisk – uden om Folketingets parlamentariske kontrol. Der er lagt op til en epidemilov med et demokratisk underskud, der ikke inddrager de folkevalgte tilstrækkeligt. Loven giver alt for vidtgående beføjelser til ministeren, siger lektor ved juridisk institut på Syddansk Universitet, Kent Kristensen.

Beslutningen om, hvorvidt en sygdom er "samfundskritisk", udløser en række vidtgående magtbeføjelser hos sundhedsministeren, der eksempelvis får ret til at indskrænke bevægelses- og forsamlingsfriheden og foretage tvangsvaccinationer, tvangsundersøgelser, tvangsindlæggelser og tvangsbehandlinger.

– Derfor skal beslutningen om, hvornår en sygdom er "samfundskritisk", være legitim. Det vil sige, den skal være taget på et demokratisk grundlag. Det er den ikke, hvis det er ministeren selv, der kan beslutte at overdrage så meget magt til sig selv. Hvis beslutningen skal være legitim, skal den være vedtaget af Folketinget, eller også skal det i loven meget nøje præciseres, hvornår en sygdom er "samfundskritisk". Men i lovudkastet er der kun en meget bred formulering af, hvad en "samfundskritisk" sygdom kan være, uddyber Kent Kristensen.

Den nuværende epidemilov blev ændret, da statsministeren lukkede Danmark ned den 11. marts. Dagen efter hastebehandlede Folketinget en række midlertidige ændringer i epidemiloven, der gav sundhedsministeren en række magtbeføjelser.

>> LÆS OGSÅ: Coronavirus spreder sig til retsstaten

I loven blev der indskrevet en såkaldt solnedgangsklausul, der betyder, at stramningerne udløber til marts næste år. Solnedgangsklausulen indebærer, at hele den nuværende epidemilov bortfalder den 1. marts 2021. Derfor skal Folketinget inden marts 2021 vedtage en helt ny lov.

Kræver kontrol med regeringen

Intet tyder på, at regeringen har flertal for sit forslag til en ny epidemilov. En række partier vender allerede tommelfingeren nedad, før forslaget er fremsat i Folketinget.

Blandt kritikerne er regeringens støtteparti Enhedslisten.

– Regeringen opretter et nyt begreb – "samfundskritisk sygdom". Hvis der er tale om en "samfundskritisk sygdom", vil regeringen kunne give sig selv en række meget vidtgående bemyndigelser til at gribe ind i blandt andet forsamlings- og bevægelsesfriheden. Det er et uacceptabelt lovforslag, siger Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund til Arbejderen.

Han fortsætter:

– Det er fornuftigt, at vi kan reagere hurtigt på nye og ukendte sygdomme. Og det er også fornuftigt, at det er en politisk beslutning, hvordan der skal gribes ind overfor en epidemi. Under corona så vi eksempelvis, at politikerne gik længere end, hvad sundhedsmyndighederne anbefaler. Det er fornuftigt, at vi kan gå videre end, hvad myndighederne mener, at der er evidens for her og nu.

– Men det skal være et flertal i Folketinget, der bemyndiger regeringen til at få adgang til de vidtrækkende tvangsindgreb. Det er vigtigt, at vi holder fast i tredelingen af magten, hvor vi stadig har en lovgivende og en udøvende magt. Vi kan ikke acceptere, at den udøvende magt udvider sin magt udenom Folketinget, siger Peder Hvelplund.

Derfor kræver Enhedslisten, at det er Folketinget, der skal vurdere, hvornår en sygdom er "samfundskritisk". Herudover skal regeringen løbende – en gang om måneden – bede Folketinget om lov til fortsat at bevare sine vidtgående beføjelser.

Forebyggende tvangsvaccinationer

Som noget nyt vil regeringen med det nye lovforslag indføre forebyggende tvangsvaccinationer til "nærmere bestemte risikogrupper".

– Det er meget vidtgående at foreslå forebyggende tvangsvaccinationer. Og det er ikke defineret, hvem det er, regeringen mener, er i en risikogruppe, der skal tvangsvaccineres. Er det ældre, er det buschaufføren, er det borgere med somalisk baggrund? spørger Peder Hvelplund.

Lovforslaget opretter en ny Epidemikommission med repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Rigspolitiet, der skal rådgive sundhedsministeren om håndteringen af smitsomme sygdomme.

Enhedslisten foreslår, at Epidemikommissionen får en bredere sammensætning.

– Kommissionen skal ikke kun bestå af sundhedsfaglige repræsentanter fra staten og af politiet. Der bør også være repræsentanter fra de ansatte i den offentlige sektor, sygeplejersker, læger og socialrådgivere, eksperter i folkesundhed, folk fra Indvandrermedicinsk Klinik. Vi ved, at epidemier altid rammer socialt skævt. Derfor er det vigtigt at få en bred social sammensætning, så vi sikrer, at det ikke kun handler om samfundsøkonomi, men også om folkesundheden, lyder opfordringen fra Peder Hvelplund.

Sundhedsministeren ønsker ikke overfor Arbejderen at forholde sig til kritikken af lovforslaget.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. nov. 2020 - 07:52   06. nov. 2020 - 09:52

Epidemilov

ml@arbejderen.dk