19 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 7 °C

Nordjysk nej-bastion holder skansen

Danmarksrekord i EU-modstand

Nordjysk nej-bastion holder skansen

Byen Kaas har aldrig stemt ja ved en EU-afstemning og gjorde det heller ikke den 3. december. Den generelle mistro til EU, og at Folkebevægelsen mod EU er synlig året rundt, lyder forklaringen fra lokale aktivister.

Gitte Madsen (tv), Niels Jørn Christensen og Lis Jensen står skulder ved skulder i den nordjyske EU-modstand.
FOTO: noc@arbejderen.dk
1 af 1

Når der bliver stemt nej ved et valg, der handler om EU, så bliver det bemærket. Ikke mindst, når det samme valgsted gang på gang stemmer nej til mere EU.

Sådan er det i forsamlingshuset i den lille by Kaas i Jammerbugt Kommune lidt nordvest for Aalborg.

Kan vi ikke vinde mediebilledet, så kan vi vinde kampen om gaden.
Lis Jensen

Ved folkeafstemningen den 3. december krydsede 1.185 vælgere, svarende til 76,4 procent, nej til at afskaffe EU-retsforbeholdet. Det er langt over landsresultatet på 53,1 procent nej-stemmer, og faktisk både denne afstemnings nordjyske og danske rekord. 

– Vi har altid stemt nej i Kaas Forsamlingshus. Tilbage i 1972, hvor vi skulle stemme om medlemsskab af EF, som det hed, stemte vi første gang nej. Det blev desværre et samlet ja i Danmark, men her i Kaas har vi ved alle efterfølgende EU-afstemninger haft flertal af nej-sigere, fortæller Lis Jensen med tydelig stolthed i stemmen.

Lis Jensen er 63 år og storesøster til Gitte Madsen på 54. Begge er født og opvokset i Kaas, ligesom Niels Jørn Christensen, der har rundet de 70 år.

Grundlæggende EU-skepsis

Alle tre har været aktive EU-modstandere "lige så længe de kan huske". Lis Jensen har sågar haft fem "forbandede år" som medlem af Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Med deres samlede erfaringer og indgående lokalkendskab er de derfor topkvalificerede til at forklare, hvorfor flertallet af cirka 2.500 borgere i lige præcis deres by ikke bryder sig om EU.

Forklaringen kommer over en kop kaffe og et rundstykke, som indtages i genbrugsbutikken "Lopper mod EU".

– Helt grundlæggende handler det om EU's udvikling og manglende demokrati. EU har fået alt for stor indflydelse på, hvilken politik der skal føres i Danmark, er de tre enige om.

Dertil kommer, at Folkebevægelsen mod EU har været aktiv og synlig i byen siden starten af 80'erne. I mere end 20 år blev der holdt et årligt loppemarked på byens skole. Opbakningen fra byens borgere inklusiv erhvervsliv var enorm, og de bidrog til overskuddet, som gik til arbejdet med at gøre folk klogere på, hvad der foregår i EU.  

Loppemarkedet blev afløst af "Lopper mod EU", som nu i fem år har været omdrejningspunktet for den lokale EU-modstand. 

– Vi er aktive alle årets 365 dage og ikke kun, når der er en folkeafstemning om et EU-spørgsmål eller et valg til Europaparlamentet hvert 5. år. Og når folk kommer i butikken, så benytter vi selvfølgelig muligheden for at snakke om EU og Folkebevægelsen med dem, der skulle have lyst til det, siger Gitte Madsen.

En arbejderby

18 aktivister sørger på skift for, at butikken kan holde åbent to gange om ugen, så folk kan komme og gøre et godt loppefund, få en kop kaffe og/eller en snak.

Nej'et bunder også i byens faglige traditioner, påpeger Niels Jørn Christensen.

– Kaas er jo en gammel industriby - en arbejderby. Det betød meget, at SiD-fagforeningen, da vi havde den, anbefalede sine medlemmer at stemme nej ved EU-afstemningerne og at stemme på Folkebevægelsen, når der var valg til Europaparlamentet, forklarer aldersveteranen i det kvindelige selskab.

Christensen er tydeligves ikke selv imponeret over, at han stadig er aktiv og tager en tørn med butikspasningen en gang om måneden.

– Alder er jo bare et tal, siger han med glimt i øjet. 

Butikken har under den nu veloverståede kampagne for endnu et nej tiltrukket flere kunder end nogensinde før. Snakken med kunderne og med folk på gaden, når der blev delt nej-matriale ud i omegnsbyerne, gav inden valget en god fornemmelse af, hvor afstemningen ville lande.

– Folk er trætte af EU, men hvor mange tidligere valgte sofaen og ikke gad gå hen for at stemme, så var det anderledes den her gang. Og der var markant mange EU-tilhængere fra alle ja-partierne, som her i butikken har sagt, at nu ville de stemme nej, fortæller Lis Jensen. 

Mangfoldigt nej

Mange unge valgte nej-krydset den 3. december, og den kendsgerning, at EU-modstand og skepsis går på tværs af alder og politiske skel, lover godt for Folkebevægelsen mod EU. 

Kunsten eller udfordringen bliver imidlertid at samle modstanden op og klæde den på til kommende slag. Her findes ingen nemme løsninger.

– Jeg tror, vi skal fortsætte som nu med at være synlige og snakke med folk der, hvor vi nu færdes i dagligdagen, mener Gitte Madsen, og der nikkes rundt om bordet.

– Kan vi ikke vinde mediebilledet, så kan vi vinde kampen om gaden, som vi gjorde under den her afstemning, siger Lis Jensen og henviser til, at Folkebevægelsen har svært ved at trænge gennem den borgerlige mediestrøm.

Nu hvor afstemningen er slut, foregår forvaltningen af nej'et blandt de politiske partier i Folketinget og Folkebevægelsen skal kæmpe for at blive hørt.

Derfor er der ikke andet for end at klø på, lyder det fra Kaas. Her er aktivisterne klar til at knokle på for at få flere til at melde sig ind i Folkebevægelsen. De er overbeviste om, at en stærk og bred folkelig bevægelse er den bedste garant for en endelig udmeldelse af EU.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. dec. 2015 - 08:09   08. feb. 2016 - 16:42

EU-modstand

noc@arbejderen.dk
Fakta ja/nej

Folkeafstemningen om at afskaffe retsforbeholdet og i stedet indføre en såkaldt tilvalgsordning blev afholdt den 3. december 2015.

Landsresultat:

  • 53,1 procent stemte nej.

  • 46,9 procent stemte ja.

  • Stemmeprocenten var på 72.

Resultatet i Kaas:

  • 76,4 procent stemte nej

  • 23,6 procent stemte ja

  • Stemmeprocenten var på 69,96