De seneste års tid er flere og flere Palæstina-aktivister og andre kritikere af Israels folkedrab blevet sigtet for terrorbilligelse i Danmark. Nu ser turen også ud til at være kommet til dagbladet Arbejderen.
Arbejderens støtte til palæstinensernes frihedskamp vil ende ud i en sigtelse om terrorstøtte.
FOTO: Arbejderen
FOTO: Arbejderen
Arbejderens støtte til palæstinensernes frihedskamp vil ende ud i en sigtelse om terrorstøtte.
Marc B. Sanganee, ansvarshavende redaktør, & Lucas Carn, politisk redaktør, Arbejderen30. september 2026 | 12:26
30. september 2026 | 12:26
Tirsdag den 8. september blev vi på Arbejderens redaktion ringet op af Københavns Politi, som meddelte, at der vil komme en sigtelse mod Arbejderen for terrorbilligelse.
Angiveligt skulle det dreje sig om et indlæg, som Arbejderen har bragt i oktober 2023, som påpeger, at palæstinenserne ifølge international lov har ret til at føre væbnet modstandskamp mod besættelsesmagten Israel.
I skrivende stund har vi på Arbejderen stadig ikke modtaget en sigtelse, så vi ved ikke, hvad der videre kommer til at ske. På den måde er vi kommet i samme situation som mange andre, der de sidste tre år er blevet kontaktet af politiet eller sigtet for at støtte terrorisme på grund af ytringer om Palæstina. Forskellen er blot, at Arbejderen er et medie – og det er unægtelig nyt!
De mange sigtelser mod Palæstina-sympatisører kommer ikke ud af ingenting, men er sket på direkte opfordring fra både statsministeren og justitsministeren.
Statsminister Mette Frederiksen sendte allerede i november 2023 et brev til justitsministeren, hvor hun udtrykte bekymring over “en foruroligende adfærd”, som hun havde observeret. “Det viser tydeligt, at der er personer i Danmark, der ikke har taget vores danske værdier til sig”, skrev statsministeren.
Hun bad på den baggrund Justitsministeriet om en redegørelse for, “hvordan politiet og anklagemyndigheden anvender det strafferetlige værn mod blandt andet tilskyndelse til og billigelse af terror m.v. i forbindelse med den seneste tids demonstrationer og offentlige ytringer i relation til konflikten i Israel og Gaza.”
Herefter skete der ting og sager. Justitsministeriet kvitterede og instruerede statsadvokaten i at være ekstra opmærksom på terrorbilligelsessager.
Det førte til, at der blev rejst en lang række sager – og endnu flere er blevet efterforsket. Og statsadvokaten har bedt om at få hver eneste sigtelse om terrorbilligelse fremlagt for sig. Selv sager som politiet vurderer som grundløse.
Hvor mange det præcist drejer sig om, er svært at finde ud af. Men mellem 2023 og 2025 har der ifølge Politiken været 31 sager om terrorbilligelse. Af dem blev ni frikendt, og fire afventede stadig dom, da Politikens opgørelse blev lavet i april sidste år.
Mængden af frikendelser er noget, som blandt andre professor emerita Eva Smith har lagt mærke til. I et indlæg i Altinget i april 2025 skrev hun, at der i “normale” straffesager i Danmark er en 90 procents domfældelse – altså at 90 procent bliver dømt skyldige. Men i sagerne om terrorbilligelse er det kun i 50 procent af tilfældene, at de sigtede bliver dømt.
Normalt rejser politiet nemlig kun sager, som de forventer kan føre til domfældelse – men ikke i disse sager. Det er udtryk for en politisk indblanding i Rigsadvokatens arbejde, som ifølge retsplejeloven burde være uafhængig, mener Eva Smith:
“I de konkrete sager, har de tiltalte måttet leve med den belastning at være tiltalt for en alvorlig og stigmatiserende forbrydelse, ikke fordi anklagemyndigheden troede, at de var skyldige, men fordi man fulgte en politisk henstilling om at få flest muligt sager rejst”, skriver hun.
Terrorloven er altså blevet et politisk instrument for regeringen til at slå ned på synspunkter, som er i modstrid med det officielle Danmarks politik.
Blev indført i 2002 som straffelovens paragraf 114 i kølvandet på angrebene den 11. september 2001 i New York.
Blev strammet i 2006, hvor der blev vedtaget udvidede muligheder for politiet og PET til at efterforske terror, for eksempel udvidede beføjelser til hemmelige ransagninger og telefonaflytninger.
Blev strammet igen i 2020, hvor myndighederne fik skærpede muligheder for at inddrage pas og udstede opholds- og kontaktforbud.
Indeholder bestemmelser om:
At straffen for personfarlig kriminalitet i terrorøjemed er livstid
At det er ulovligt at økonomisk støtte organisationer på den danske terrorliste
Det er ikke første gang, at Arbejderen er i clinch med terrorloven. Det skete også i 2006, hvor Københavns Politi fjernede et dokument fra Arbejderens hjemmeside med henvisning til terrorloven.
Det er værd at erindre om, at terrorloven først kom ind i den danske lovgivning i 2002 – og siden er blevet skærpet. Mange advarede dengang om konsekvenserne af den nye lovgivning. Helt ind i de borgerlige partier var der uro på bagsmækken. Men også politiske aktivister, jurister og fagfolk påpegede den glidebane, der var indledt.
En af dem var tidligere folketingsmedlem Preben Wilhjelm, lic.jur.: “Anti-terrorpakken er en ændring i forholdet mellem statens magtbeføjelser og den enkelte borgers retssikkerhed, som er mere vidtgående end summen af alle de ændringer, som er foretaget, siden den danske retsstat blev grundlagt med retsplejereformen i 1919”, sagde Wilhjelm blandt andet i maj 2002.
Med terrorloven blev politisk aktivisme gjort til terrorisme. Solidaritet med befrielsesbevægelser blev gjort kriminelt, hvis bevægelserne stod på EU’s terrorliste. Det blev påpeget i debatten op til lovens vedtagelse, at hvis loven havde været gældende under Vietnam-krigen eller under det sydafrikanske apartheidstyre, ville store dele af den danske solidaritetsbevægelse være blevet dømt.
Nogle af dem, som satte sig for at udfordre terrorloven, var Foreningen Oprør, som blev stiftet i 2004. Foreningen protesterede mod, at støtte til befrielsesbevægelser som palæstinensiske PFLP og colombianske FARC blev kriminaliseret, fordi USA og EU havde udråbt dem til at være terrororganisationer.
I 2005 offentliggjorde Oprør en international appel, som opfordrede til at støtte frihedsbevægelser, som kæmper for sekulære, demokratiske og humanistiske mål, uanset om de stod på EU’s terrorliste. “Den aktuelle terrorlovgivning bruges af europæiske regeringer til at gennemføre begrænsninger i borgernes ytringsfrihed og politiske rettigheder, herunder retten til at formidle moralsk og materiel støtte til modstands- og befrielsesbevægelser i verden”, skrev Oprør i sin appel. Kort efter blev Oprørs talsmand, Patrick Mac Manus, sigtet for at opfordre til at støtte terrorisme.
Arbejderen, som fulgte Oprørs sag tæt, optrykte appellen i papiravisen og lagde den efterfølgende på sin hjemmeside. Det førte til, at avisens internetudbyder den 24. februar 2006 modtog et brev fra Københavns Politi, som krævede, at udbyderen straks fjernede appellen fra Arbejderens hjemmeside – ellers ville firmaet risikere en straffesag.
Dagbladet Arbejderen hørte selv intet fra det københavnske politivæsen. Vi blev bekendt med sagen, da vores internetudbyder kontaktede os. Da vi på eget initiativ ringede til politiadvokat Michael Jørgensen, lød hans forklaring, at politiets aktion var helt lovlig. Deres aktion svarede til, hvordan de ville have handlet, hvis vi havde børneporno liggende på vores hjemmeside, forklarede han. Og i sådanne tilfælde kan man jo ikke vente på en dommerkendelse…
Ytrings- og pressefrihed
Der var bare det men, at Arbejderen var og er et nyhedsmedie, som er tilmeldt Pressenævnet, og dermed er Arbejderens hjemmeside omfattet af den såkaldte medieansvarslov. Det betyder, at hverken politi eller andre myndigheder har ret til at blande sig i, hvad der står i avisen og på avisens hjemmeside. Hvis myndighederne har indvendinger imod avisens indhold, skal de først henvende sig til den ansvarshavende redaktør og efterfølgende til domstolen.
Det gjorde Københavns Politi ikke i 2006, og det førte naturligvis til, at Arbejderen klagede over politiets aktion til politiadvokaten, til statsadvokaten og til statsministeren, som også er pressens minister. Samtlige partier i Folketinget blev orienteret, og sagen blev rejst i flere spørgsmål til både statsministeren og justitsministeren.
Først i et åbent samråd den 23. juni kom der et svar fra justitsminister Lene Espersen, som erklærede, at terrorloven står over medieansvarsloven – fordi terrorloven har en straframme på ti år. Derfor var det i orden, at Københavns Politi censurerede Arbejderens hjemmeside. En tolkning, som den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen gentog.
Ikke alle eksperter var imidlertid enige. Oluf Jørgensen, daværende underviser på Danmarks Journalisthøjskole og ekspert i mediejura, kaldte i juni 2006 sagen for “absurd”. Det skete i et interview i Arbejderen, hvor han sagde:
“Det at påstå, at Arbejderen er ansvarlig for en handling, der kan koste op til ti års fængsel, er en meget alvorlig anklage. Og avisens redaktør er end ikke blevet præsenteret for en sådan anklage. Det er jo fuldkommen absurd, og det holder simpelthen ikke.”
Han påpegede også, at medier har udvidet ytringsfrihed:
“Arbejderen er et medie, og der er udvidet beskyttelse for medier. Avisens ‘forbrydelse’ skulle bestå i, at den har omtalt og dokumenteret Oprørs økonomiske indsamling. Men medier har fuld ret til at omtale og dokumentere en ulovlig aktion”, lød det fra Oluf Jørgensen i 2006.
Nu er der gået 20 år, og Arbejderen kommer måske igen på anklagebænken. Men lad os slå fast med syvtommersøm: Arbejderen støtter ikke terror og har aldrig gjort det – hverken den som udføres af enkeltpersoner, organisationer eller stater. Vi tager afstand fra drab og andre overgreb på civile.
Vi støtter ethvert folks ret til at kæmpe mod besættelse og undertrykkelse. Vi støtter det palæstinensiske folk og deres ret til at gøre modstand, herunder benytte væbnet kamp, mod den israelske besættelsesmagt, som det også er fastslået i Folkeretten.
Og vi er dybt bekymrede over de konsekvenser, som terrorloven har fået i Danmark – ikke mindst for ytringsfriheden.
En eventuel sigtelse mod Arbejderen for terrorbilligelse kan ikke ses isoleret. Den er et led i en kamp mod palæstinensiske aktivister og stemmer, som kræver et stop for det folkedrab, som pågår i Palæstina. Som kræver et stop for besættelsen og frihed for et folk, som i årtier har været under den mest brutale undertrykkelse.
Noe Munck, formand for Retspolitisk Forening, kalder statsministerens pålæg til anklagemyndighederne om at rejse sager om terrorbilligelse “en af de alvorligste indskrænkninger af ytringsfriheden i nyere tid”. Her på redaktionen er vi helt enige!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Ja, både Arbejderen og partierne til venstre for Enhedslisten er lovlige og legale. For tiden.
Men det er langt fra en selvfølge.
Nedbrydningen af de det danske og andre vestlige retssamfund og de såkaldte demokratier, vel at mærke ’borgerlige demokratier’ er i fuld gang. Ikke mindst i Tyskland og Storbritannien, men også i Danmark. De første skridt med en ideologisk påvirkning (der undertiden mere har karakter af hjernevask) af befolkningen har været i gang især siden slutningen af 1940erne. Næste skridt er at indskrænke mulighederne for at ytre modstand – som artiklen her så fint giver eksempler på.
Bundlinjen er bare – som Hans Scherfig så præcist sagde i 1940:
”Det er det ejendommelige ved det borgerlige demokrati, at det kun er demokratisk i nogenlunde gode tider.
Når der for alvor bliver brug for de demokratiske friheder, bliver de gerne sat ud af kraft”.
Har lige set Mette Frederiksen i `Krigens Døgn` piske sin sædvanlige had- og krigsstemning op mod Rusland. Og selvfølgeligvis ingen nuancer herfra. Fredsbanebrydende statsmand eller statskvinde, der blot når Olof Palme til sokkeholderne, er der vist ingen, ikke engang hendes største tilhængere, der kan påstå, at hun har udviser format til. Og så krænker hun, og de øvrige Nato-ledere jo, udover at udøve sanktioner, som kun FN, og kun Verdensforbundet, FN, har ret til – uanset USA´s og EU´s FN underminerende Folkerets- Menneskerettigheds- og Demokrati fortolkninger, ad hoc fortolkninger som USA- og EU imperialismen naturligvis definerer – så krænker Frederiksen og co jo helt fundamentalt FN´s fredsfremmende internationale retsstatsprincipper.
– Så det er Frederiksen og de øvrige Nato-ledere, der burde være på anklagebænken for international retsstatsbrud. For at piske op til krig, og dermed gøre deres befolkninger til bombemål for gengældelse.
Hvad ytrings- og pressefrihed angår, jf. den grundlovssikrede ytringsret, under ansvar naturligvis, omfatter den åbenbart ikke medierne. Og hvorfor gør den så ikke det? Selv er jeg blokeret af Information, og derudover nok også flere andre kritiske røster, som pludselig ikke ytrer sig mere. Vi bryder debatreglerne,, svarer debat” – moderatoren.” Derimod er der frit slag for pro-Ukraine/pro-Nato tilhængere til at skrive hvad som helst hysterisk krigsfremmende.
Politiken har ligeledes strammet kursen, helt sikkert ud fra direktiver fra EU og den danske regering. Politikens Kundeservice bedyrer stadig, fire uger efter jeg tegnede et abonnement, at jeg ikke er blokeret. Men hvad fanden er jeg så, når jeg stadig ikke kan kommentere?
Hvorfor mon er Frederiksen-regeringen og EU så bange for kritisk debat om Ukraine/Nato/EU?
Men hvad pokker, der var egentlig heller ikke andre end mig, der skrev radikalt kritisk i Politiken inden “Danmarks højeste oplysningsorgans” stramning.- Med borgerdyrenes svinske pro-Ukraine-EU respons til følge.
Og i Information har debat”moderator”, Espen Fyhrie renset ud af al modsvarende intellektuel kritik. Så der ville heller ikke være noget seriøst modspil her.
Men tankevækkende at begge opinionsdannende medier bryster sig af ytringsfrihed, når testabiliteten heraf viser noget andet.
Egentlig står og falder en sådan anklage på, hvor vidt 7. oktober overhovedet kan klassificeres som et terrorangreb. Ganske givet er der foretaget forbrydelser, men hvad der skulle kunne klassificere det som på alle måder ligner en guerillakrigshandling, som terror, mangler en forklaring. Ikke mindst fordi, hændelsesforløbet aldrig er blevet uvildigt kortlagt, men tværtimod obfuskeret med påstande, løgne, propaganda og manipulation eller destruktion af bevismateriale.
Ok, jeg skulle måske have brugt et mere hverdagsagtigt udtryk end testabilitet af hensyn til forståelsen. Men samtidig er det svært at forestille sig en revolution uden revolutionær bevidsthed og en dertil tilhørende, i hvert fald revolutionært orienteret sprogudvikling – da sprog jo afspejler bevidstheden.
Ellers vil det nuværende kapitalistiske-imperialistiske systems immanens – i modsætning til transcendens eller revolution i marxistisk terminologi – fortsætte med at have kontrollen over på den almene status quo bevidsthed. På den anden side skal der selvfølgelig være en forståelig sproglig balance.
Helt aktuelt vil videnskabelig testabilitet – og videnskab er jo et samfunds højeste autoritet, selvom fallibilisme-begrebet eller epistemologisk fejlslutning er et kernebegreb inden for videnskabsteori, og som antydes i nedenstående definition – gendrive Frederiksens og EU-ledernes ofte fremsatte påstande om den russiske “trussel”, som de jo hele tiden bruger for at retfærdiggøre EU´s oprustning.
Testability is a primary aspect of science[1] and the scientific method. There are two components to testability:
Falsifiability or defeasibility, which means that counterexamples to the hypothesis are logically possible.
The practical feasibility of observing a reproducible series of such counterexamples if they do exist.
In short, a hypothesis is testable if there is a possibility of deciding whether it is true or false based on experimentation by anyone. This allows anyone to decide whether a theory can be supported or refuted by data. However, the interpretation of experimental data may be also inconclusive or uncertain. Karl Popper introduced the concept that scientific knowledge had the property of falsifiability as published in The Logic of Scientific Discovery.[2]
Boligaktionen
KP har kørt sig op i en blindgyde fordi de ikke har begået den materialistiske klasseanalyse og tydeligt redegjort hvilke kræfter de faktisk støtter i den palæstinensiske befrielseskamp. De henviser til “Folkenes ret” men bortser fra Hamas reaktionære teokrati ikke er demokrati. Det er en analytisk undladelsessynd der fører til påstandene om uforbeholden Hamas støtte i Palæstina Solidariteten, også selvom dette overhovedet ikke er tilfældet.
Den analyse skal begrunde en reel kritik af staten Palæstina og formulerer kravene til en ny sekulær palæstinensisk ledelse der nyder demokratisk tillid i den palæstinensiske arbejderklasse og byder ind med et program for samfundsopbygning og internationale relationer der kan genplacere dem i forhandlingernes centrum og dermed også definerer den politiske reaktion ved at lægge afstand til den islamiske reaktionære nationalisme Hamas repræsenterer i det palæstinensiske samfund.
Ja, og hvis jeg lige igen skal foretage en ekskurs fra terrordebattråden, ligger de fleste danskere, og mere bredt, europæere, som de har redt.
Jeg tror ikke det alene er et spørgsmål om manipulation fra politikernes og mediernes side. De kan afsøge alternative informationer, hvis de vil have et bredt informationsgrundlag, men har valgt loyalt og blindt at støtte imperialismens narrativ om Ukraine, kalkulerende, at de derved får del i kapitalismen-imperialismens vækst og profitter på sigt. -Så de, dvs. primært det totredjedels samfund, der er integreret i kapitalismens cirkulation, kan øge dets indkomst, og dermed dets i forvejen fetichistiske, klimadestabiliserende overforbrug. Altsammen selvfølgelig under forudsætning af at Nato/Ukraine vinder – med de afledte nederlagseffekter det vil få for Rusland, positivt for Nato/EU-imperialismens målsætning om at få, ikke kun delvis som nu, via Putins udsalg af joint ventures aftaler, men fuld kontrol over Ruslands ressourcer, som de efter Sovjets sammenbrud og i alliance med Ruslands nyrige oligarker var på vej til inden Putin på godt og ondt brød ind. Og som det i øvrigt er beskrevet i amerikanske strategipapirer fra Brezinski; The Grand Chessboard, 1997, Rand Corporation, osv. Det er jo i relation til deres dekadente livsstil danskerne/europæerne, (amerikanerne) piver – ikke over den potentielle sikkerhedsmodtrussel, de udsættes for, men primært over øgede benzinpriser, selvom dette selvfølgelig også er relateret til USAs og Israels krig mod Iran.
Danskerne kan ikke få i pose og sæk, det såkaldte råderum er brugt op. Og nu ser vi de logiske effekter af omkostningerne for kæmpeoprustningen: Nedskæringer over hele linjen, herunder kommunale.
Måske var det en ide, i deres egen materielle og sikkerhedspolitiske interesse, at de satte sig substantielt ind i konfliktens baggrund og kontekst. Og følgelig pressede deres politikere til en fredsløsning, som også Rusland kan acceptere.
Jeg vil i øvrigt enig i Kaj Jensens distinktion.
Kommunister bør operere på et eksplicit marxistisk, religionskritisk grundlag. Og i sin støtte til Palæstina kræve at palæstinenserne ligeledes eksplicit arbejder på at fremme en sekulær udvikling.
Anderledes med fx. Enhedslisten, der udelukkende agerer med et opportunistisk, vælgermaksimerende målsigte.
Ja, hvordan skal man ellers forklare, at EL har smidt sit marxistiske udgangspunkt ud, og siden den Kolde Krigs afslutning eksplicit- for at bruge termen igen – har støttet imperialismen og dens retorik i ex-Jugoslavien, Libyen, Syrien – senest i Ukraine?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
For at give dig den bedst mulige oplevelse bruger vi teknologier såsom cookies til at lagre og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Når du giver samtykke til disse teknologier, giver du os mulighed for at behandle data såsom din browseradfærd eller unikke ID’er på dette website. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og muligheder på hjemmesiden negativt.
Funktionelle
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig for det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at gennemføre overførslen af en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnetværk.
Preferences
The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
Marketing
The technical storage or access is required to create user profiles to send advertising, or to track the user on a website or across several websites for similar marketing purposes.
