22 Jul 2018  

KBH: Skyfrit, 26 °C

Nedskæringer forringer uddannelser

Uddannelsesalliance advarer

Nedskæringer forringer uddannelser

Uddannelsesalliancen dokumenterede på en konference på Christiansborg, hvordan kvaliteten af uddannelserne har ændret sig negativt i takt med flere års nedskæringer. Udsagn fra tidligere minister og ekspert understøttede dette.

De uddannelsessøgende fortæller om, hvordan flere års besparelser på studierne har ført til dårlig undervisning og mindre hjælp fra læreren.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Et uddannelsesforløb, som eleverne er motiveret for, og hvor de, med lærernes vejledning, selv kan gå på opdagelse i stoffet. Det er det, der skal til, hvis kvaliteten i uddannelserne skal sikres.

Det kom tydeligt frem på en konference på Christiansborg arrangeret af Uddannelsesalliancen i slutningen af maj måned, hvor temaet var "kvalitet i uddannelse".

Jeg har prøvet at sidde 50 minutter og vente uden at kunne få hjælp af læreren.
Studerende

Men desværre har flere års nedskæringer ført til det modsatte, nemlig dårligere undervisning på større hold, mindre personlig vejledning og utilstrækkelig adgang til de nødvendige hjælpemidler.

– Jeg må tit hjælpe de andre, fordi de ellers skal vente. Jeg har prøvet at sidde 50 minutter og vente uden at kunne få hjælp af læreren, forklarede en studerende på Niels Brock Handelsgymnasium, som går i klasse med 31 andre elever. Hendes lærer er sat til at undervise en anden klasse med 15 elever samtidigt med, at han tager sig af hendes klasse.

To mands arbejde

Helene Glundholt er formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO). Hun er under uddannelse som grafisk tekniker og kan berette om de nedskæringer, som siden 2012 har ramt uddannelsen.

– Tidligere var der mange flere lærere, som kunne give lektiehjælp, og meget mere vejledning end i dag. Lærerne skal nu have to hold i grundforløb, hvor de tidligere kun havde et, og de møder tit op i klassen uden at have forberedt sig. De ved derfor nogle gange ikke, hvad de skal sætte eleverne igang med.

Helene Glundholt skal meget snart aflægge svendeprøve. Hun er usikker på, hvordan hun skal klare sig, fordi besparelserne har ført til, at hun ikke er blevet undervist i stofområder, som hun burde kende til.

Flere af deltagerne på konferencen havde tilsvarende grelle eksempler på, hvordan besparelserne giver vanskelige betingelser for at klare studierne. Problemer med manglende lærerhjælp og manglende eller dårlig undervisning var gennemgående temaer i løbet af konferencen.

Kvalitet - et politisk spørgsmål

Udover de studerende selv havde Uddannelsesalliancen inviteret to forskere til at fortælle om sammenhængen mellem uddannelseskvalitet og læring.

De mange vidnesbyrd fra de studerende på tværs af uddannelsessystemet samt fra lederen af Gymnasieskolernes Sammenslutning afslørede en tydelig forskel mellem den aktuelle viden og praksis.

Tidligere undervisningsminister Christine Antorini, som udtalte sig som formand for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, understregede, at spørgsmålet om, hvad der er kvalitet i uddannelserne, dybest set er et politisk spørgsmål. Hun forklarede, at det vigtigste, ud fra hendes holdning og på tværs af alle uddannelserne, var, at den uddannelsessøgende blev nysgerring på noget og fik lyst til at opdage noget nyt.

– Mit mål er, at alle uddannelsessøgende skal blive dygtigere og sætte  sig selv i spil, sagde den tidligere minister for området og tilføjede, at hun er optaget af, hvad der er hensigtsmæssige undervisningsformer med henblik på øget social mobilitet og ønsker ændringer, så uddannelsessystemet bliver mere fleksibelt og det bliver lettere at skifte studieretning.

Forskernes input

Arndt Vestergaard Louw fra Center for Ungdomsforskning fortalte om sine klasserumsstudier ved nogle erhvervsuddannelser. Han var blandt andet optaget af den forskel, som den unges motivation har for udbyttet i undervisningen. Han nævnte, at det at lære alene for at kunne præstere ved eksamen ofte fører til, at man efterfølgende glemmer det lærte igen. Han beklagede derfor, at præstationskulturen i disse år er i vækst i Norden igen.

Daniel, som er pædagogstuderende, gjorde sit vidnesbyrd om de studerendes vilkår til et opråb om behovet for at stå sammen, fortsætte kampen og at tænke på nye måder. Sana Mahin Doost, som er leder af Danske Studerendes Fællesråd, gav opfordringen om sammenhold og fælles kamp mod nedskæringer og for øget uddannelseskvalitet videre, som en slags konklusion på dagen.

07. jun. 2017 - 12:45   07. jun. 2017 - 12:50

Konference

bs@arbejderen.dk