31 Mar 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 7 °C

Ministre tavse om tiltag mod tyrkisk stikkerlinje i Danmark

Lukket samråd om NATO-allierets spionage mod danskere

Ministre tavse om tiltag mod tyrkisk stikkerlinje i Danmark

Dansk politi og PET efterforsker lige nu 11 sager, hvor herboende danskere er blevet truet med at blive angivet til de tyrkiske myndigheder via en stikkerlinje. De politiske modstandere af det tyrkiske regime risikerer både at blive anholdt, fængslet eller udvist, hvis de tager til Tyrkiet.

Justitsminister Nick Hækkerup ser med stor alvor på den såkaldte stikkerlinje: Derfor er det uacceptabelt, hvis personer i Danmark hjælper tyrkiske myndigheder med at spionere mod personer her i landet, understregede ministeren på et samråd i sidste uge.
FOTO: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
1 af 1

Hvad gør politiet og PET for at efterforske og retsforfølge Danmarks NATO-allierede Tyrkiets spionage mod danske statsborgere?

Dette spørgsmål må offentligheden ikke få kendskab til. Det blev behandlet på et lukket samråd i sidste uge med udenrigsminister Jeppe Kofod og justitsminister Nick Hækkerup i Folketingets Retsudvalg, der ellers plejer at holde åbne møder.

Herboende borgere er blevet truet med, at de vil blive meldt til stikkerlinjen på grund af fuldt lovlige, demokratiske ytringer.
Søren Søndergaard, Enhedslisten

De to ministre er kaldt i samråd, efter at det er kommet frem, at efter det mislykkede kupforsøget mod præsident Erdogan i sommeren 2016 offentliggjorde de tyrkiske myndigheder et telefonnummer til præsidentens kontor, hvor man kan oplyse navne på personer, der er kritiske overfor præsidenten, den tyrkiske regering og tyrkiske myndigheder, så eksempelvis herboende tyrkere kan stikke herboende kurdiske flygtninge, danske politikere, aktive i solidaritetsmiljøet og tyrkiske kritikere af Erdogan-regimet.

Det er ikke kun den tyrkiske stikkerlinje, der skal skabe frygt og lægge presse på kritikere af regimet i Ankara: Den tyrkiske SETA-tænketank, der er tæt på præsident Erdogan, har offentliggjort en 666 sider lang rapport, der sætter navn og politisk tilhørsforhold på en række danske journalister og politikere og stempler dem som en del af oprørsbevægelsen PKK's netværk i Europa.

>> LÆS OGSÅ: Stikkerlinje, arrestordre og dødstrusler har ændret Hasans liv

Flere herboende kurdere og folkevalgte politikere bliver stemplet som PKK-støtter i rapporten – med navns nævnelse og med henvisning til deres politiske aktiviteter.

Blandt dem, der står oplistet i rapporten, er næstformand i SF og viceborgmester i Gladsaxe Kommune Serdal Benli. Rapporten henviser blandt andet til hans taler ved demonstrationer samt opslag og likes på Facebook.

Regeringen tager afstand

En del af samrådet med de to ministre var dog åbent – og her stod de to ministre på spring for at forsikre Retsudvalget og offentligheden om, at man tager afstand fra den tyrkiske stikkerlinje.

– Vi ser med stor alvor på den såkaldte stikkerlinje. Danmark er et åbent og frit samfund, hvor der skal være plads til debat. Vi har stolt tradition for at debattere vores politiske uenigheder. Det er kernen i vores retssamfund. Derfor skal alle borgere i Danmark selvfølgelig kunne give deres holdninger til kende uden at være bange for at blive angivet til andre landes efterretningstjeneste. Derfor er det uacceptabelt, hvis personer i Danmark hjælper tyrkiske myndigheder med at spionere mod personer her i landet, understregede justitsminister Nick Hækkerup.

Samme udmelding kommer fra udenrigsminister Jeppe Kofod.

– Regeringens holdning er klar: Indsamling og registrering af borgernes politiske tilhørsforhold er ulovlig i Danmark. Og dansk lovgivning skal overholdes i Danmark. Vi vil ikke acceptere, at borgere i Danmark overvåges, angives eller trues, lød det fra udenrigsministeren.

PET efterforsker netop nu 11 anmeldelser fra herboende borgere, der er blevet truet med den tyrkiske stikkerlinje.

Der er flere muligheder for at retsforfølge dem, der har anmeldt – eller truet med at anmelde – borgere til stikkerlinjen. Stikkerne kan eksempelvis blive dømt for trusler. De kan også blive dømt efter den milde spionageparagraf, der kan give op til seks års fængsel. Det er dog kun justitsministeren, der kan rejse tiltale efter spionageparagraffen, der gør det strafbart at sætte en fremmed efterretningstjeneste i stand til at virke i Danmark.

Stikkerlinje har store konsekvenser

Det har store konsekvenser for de personer, der bliver stukket til de tyrkiske myndigheder.

Arbejderen har talt med den 34-årige herboende journalist og forfatter Deniz Berxwedan Serinci, der kan fortælle, hvordan han ikke kan rejse til Tyrkiet for at deltage i eksempelvis familiebegravelser, fordi han frygter at blive anholdt. Herudover har flere familiemedlemmer og venner slettet ham som ven på Facebook.

>> LÆS OGSÅ: Deniz tør ikke længere rejse til Tyrkiet

Deniz Berxwedan Serincis navn står opført i den omfattende SETA-rapport 25 gange og er blevet truet med at blive anmeldt til stikkerlinjen.

Arbejderen har også talt med den 46-årige dansk-tyrkiske journalist Hasan Cücük, der har modtaget dødstrusler og måtte gå under jorden med politibeskyttelse i 14 dage.

Fuldt lovlige, demokratiske ytringer

Den eneste "forbrydelse", Erdogan-kritikerne har begået, er, at de har deltaget i den offentlige debat.

– Herboende borgere er blevet truet med, at de vil blive meldt til stikkerlinjen på grund af fuldt lovlige, demokratiske ytringer, forklarede Enhedslistens udenrigsordfører Søren Søndergaard, der havde taget initiativ til samrådet.

En trussel mod en herboende borger lød: "Jeg informerer den tyrkiske ambassade om din overdrevne kritik rettet mod Tyrkiet samt nedladende billeder af præsidenten". 

– De fleste danskere vil måske trække på smilebåndet og have svært at se den slags som en trussel. Kan man ikke bare grine af det? Problemet er, at kritik af Tyrkiet og præsidenten er forbudt i vores NATO-allieredes land. Tusindvis af mennesker sidder fængslet for at være kritisk overfor regimet. De tyrkiske myndigheder tager stikkerlinjen meget alvorligt og har gjort klart, at hvis de får navne, bliver de naturligvis anholdt, forklarer Søren Søndergaard.

Han henviser til, at en række danske statsborgere har været tilbageholdt i Tyrkiet – en enkelt har været tilbageholdt i over et år – med henvisning til facebookopslag.

– Problemet er, at mange, der er kritiske overfor det tyrkiske regime, afholder sig fra at kritisere regimet offentligt af frygt for repressalier. Der er eksempler på, at danske borgere med rødder i Tyrkiet har slettet deres facebookprofiler, fordi de skal besøge deres familie i Tyrkiet og er bange for at blive anholdt.

Stikkerlinje

Journalist og forfatter Deniz Serinci og politikerne Lars Aslan Rasmussen (S) og Serdal Benli (SF) har alle oplevet, at danskere med tyrkisk baggrund har angivet dem – eller truet med at angive dem – til de tyrkiske myndigheder via den såkaldte stikkerlinje.

Det tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic (SF) modtog i 2017 en facebookkommentar med budskabet: "Jeg vil melde dig til myndighederne i Tyrkiet og håber på, at du kommer på deres oprydningsliste, så du bliver blacklistet".

Hun er ikke den eneste, der har modtaget trusler efter at have deltaget i den offentlige debat på sociale medier.

I januar 2018 skrev Deniz Berxwedan Serinci et opslag på netavisen Jiyan.dk’s facebookside, der handlede om en tyrkisk militæroffensiv i en kurdisk by i Syrien. Her fremgik det, at Tyrkiet og kurderne havde et meget forskelligt syn på, hvor mange tyrkiske soldater der mistede livet.

Efterfølgende skrev en facebookbruger i kommentarfeltet og opfordrede folk til at sende screenshots af jiyan.dk til e-mailadresser tilhørende den tyrkiske sikkerhedstjeneste og anmelde folkene bag internetavisen for at støtte terroraktiviteter.

Den 2. februar 2018 lagde Deniz Berxwedan Serinci endnu et opslag på Jiyan.dk's facebookside om et slag mellem Tyrkiet og den kurdiske oprørsbevægelse YPG i Syrien.

Opslaget fik en dansker med tyrkisk baggrund til at opfordre til, at Deniz Serinci og hans medie blev angivet til de tyrkiske myndigheder: "De profiler og sider, der over de sociale medier laver delinger, som har til formål at støtte terroraktiviteter, kan I sammen med screenshots anmelde til de nedenfor angivne e-mailadresser, der tilhører sikkerhedsstyrkerne. Oplysninger om anmelderen vil være anonym. "DEL BLANDT JERES OMGANGSKREDS", lød den truende opfordring fra dansk-tyrkeren, der samtidig vedhæftede e-mailadresser på fire tyrkiske myndigheder i sin besked.

I april sidste år modtog Lars Aslan Rasmussen en personlig besked på Facebook fra en dansker med tyrkisk baggrund, der truer med, at han vil anmelde ham til de tyrkiske myndigheder: "Jeg informerer den tyrkiske ambassade om din overdrevne og grusomme kritik rettet imod Tyrkiet samt nedladende billeder af præsidenten, som ikke er acceptabel for nogen", lød truslen.

I maj 2019 blev SF's næstformand og viceborgmester i Gladsaxe Serdal Benli truet med at blive angivet. Efter et arrangement i en kurdisk forening i maj blev der lagt et billede op af de to politikere i facebookgruppen for danske tyrkere "Danimarka’da Yasayan Türkler", der tæller næsten 10.000 medlemmer.

Kort efter blev Serdal Benli angivet af en dansker med tyrkisk baggrund til de tyrkiske myndigheder. Dansk-tyrkeren skrev, at: "Hvem ham Serdal end er, tør han mon rejse til Tyrkiet. Jeg tagger alle relevante myndigheder (...) Lad os alle anmelde disse æreløse PKK'ere til relevante myndigheder".

Der kan gøres mere

Søren Søndergaard glæder sig over, at de to ministre tager afstand fra Tyrkiets stikkerlinje og SETA-rapporten, der med navns nævnelse stempler danske journalister og politikere for at være en del af den kurdiske oprørsbevægelse PKK's netværk i Europa. Men Søren Søndergaard efterlyser svar fra regeringen på, om der er blevet gjort tilstrækkeligt, eller om der skal tages flere tiltag for at stoppe truslerne og spionagen mod herboende borgere.

– Vurderer regeringen, at kontakten til Tyrkiet har hjulpet? Har den danske kritik givet resultat? Er antallet af anmeldelser faldet eller steget? Men et års tilbageholdelse er en alvorlig sanktion mod en person, der blot har foretaget lovlige ytringer på Facebook. Som enhver anden alvorlig kriminalitet, så kan myndighederne overveje at oprette en taskforce, der kan sætte yderligere fokus på problemet og opfordre til at melde truslerne til politiet samt advare mod, at det er ulovligt at fremkomme med den slags trusler.

– Man kan også henvende sig til de mange danskere, der er blevet tilbageholdt i kortere eller længere perioder i Tyrkiet. En del af dem har henvendt sig til Borgerservice eller til Den Danske Ambassade i Ankara. Det ville være interessant at få deres forklaring på, hvorfor de er blevet tilbageholdt, og få et overblik over, hvor mange der er blevet tilbageholdt på baggrund af udtalelser på åbne sider på internettet, lød opfordringen fra Søren Søndergaard.

Ingen af de to ministre ønskede at kommentere opfordringen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. dec. 2019 - 13:54   21. dec. 2019 - 14:09

Tyrkiet

ml@arbejderen.dk