10 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 18 °C

Ministre afviser, at de kan forhindre firmaer i skattely i at få støtte

Strid på samråd

Ministre afviser, at de kan forhindre firmaer i skattely i at få støtte

SF og Enhedslisten har haft to ministre i samråd om støtten fra hjælpepakker til virksomheder i skattely. Regeringen afviser, at den kan forhindre, at det sker.

Skatteminister Morten Bødskov.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Skatteministeren og erhvervsministeren afviser, at der kan gøres mere for at forhindre virksomheder i skattely i at få del i coronastøtten.

Efter Enhedslistens opfattelse er det regeringens manglende vilje til at gribe ind over for misbrug af hjælpepakkerne, der er problemet.
Rune Lund, Enhedslisten

Mandag var begge ministre kaldt i samråd af SF og Enhedslisten. De to partier ville vide, hvad regeringen vil gøre for at sikre, at penge fra hjælpepakkerne ikke ender hos virksomheder, der benytter sig af skattely. 

Kort fortalt var meldingen fra de to ministre, at de ikke ser mulighed for at gøre mere, end de allerede har gjort.

Samrådet var indkaldt efter TV2's afsløringer af, at 247 af de selskaber, der har modtaget lønkompensation fra staten, i sidste ende er helt eller delvist ejet af selskaber i lande, som eksperter definerer som skattely. Samlet set har de modtaget 261 millioner kroner fra staten til lønkompensation.

Det drejer sig blandt andet om Lagkagehuset, Synoptik, Sportsmaster, Babysam og Gate Gourmet.

Der er endnu ikke kommet tal frem om, hvor mange virksomheder i skattely der har modtaget penge fra den langt større hjælpepakke til dækning af faste udgifter som for eksempel husleje.

Regeringen har gjort for lidt

– Vi er i Folketinget blevet enige om, at virksomheder i skattely ikke skal have mulighed for at få del i hjælpepakkerne. Vi oplever, at regeringen ikke har gjort alt, hvad der stod i dens magt for at leve op til den beslutning. Derfor vil vi godt vide, hvad regeringen vil gøre for, at det ikke sker, lagde SF's skatteordfører Carl Valentin ud med at sige. 

Han henviser her til, at Folketinget ved forlængelsen af hjælpepakkerne i april besluttede, at virksomheder i skattely ikke skal kunne få del i hjælpepakkerne.

Efterfølgende er aftalen blevet kritiseret for kun at medregne de 12 lande på EU's skattelyliste i vurderingen af, om en virksomhed har base i skattely.

Det betyder, at en lang række skattelylande som for eksempel Liechtenstein, Luxembourg, Holland med flere ikke er omfattet af Folketingets beslutning. 

Regeringen henholder sig til, at det af hensyn til EU-retten ikke er muligt at gå ud over EU's skattelyliste.

EU-kommissionen har da også meldt helt klart ud, at hverken Danmark eller andre lande må nægte firmaer med hovedsæde eller skattemæssig base i et andet EU-land adgang til hjælpepakkerne.

– Det er helt grundlæggende, at vi skal overholde EU's regler om fri bevægelighed for virksomheder og kapital. Vi kan ikke forhindre udbetaling af kompensation til virksomheder, der indgår i koncernstrukturer med selskaber i andre EU-lande. Vi må ikke stille hindringer i vejen for at etablere sig i et andet EU-land, sagde skatteminister Morten Bødskov på samrådet. 

– Men vi arbejder på at gøre EU's skattelyliste mere ambitiøs. Det foregår der et arbejde i EU-regi omkring, understregede han og gjorde i øvrigt meget ud af at forklare, hvor stort et foregangsland Danmark er i kampen mod skattely. 

Andre lande har skarpere krav

Simon Kollerup brugte en stor del af sin taletid på at slå på de mange job, som hjælpepakkerne har holdt hånden under. 

– Pengene fra lønkompensationsordningen ender i høj grad hos danske lønmodtagere. Virksomhederne tjener ikke penge på ordningen. Og virksomhederne skriver på tro og love under på, at de vil betale den skat, de er forpligtiget til i 2020. Vi har gjort, hvad vi kunne indenfor EU-retten, erklærede erhvervsministeren.

Haline Oguz fra SF ville vide, om regeringen arbejdede for, at lande med en selskabsskat på nul procent kommer på EU's liste over skattely. 

– Som reglerne er i dag, er det ikke nok til at komme på EU's sortliste. Men der er klart, at der er tale om et skattely, hvis der ikke skal betales skat af virksomhedernes overskud, sagde Haline Oguz. 

– Når vi ikke har fastsat en mindstesats for selskabsskat i EU, kan man stille spørgsmålet, om det er rimeligt, at tredjelande skal leve op til et bestemt minimumsniveau, lød svaret fra Morten Bødskov, der samtidig slog fast, at regeringen arbejder for en mindstesats for selskabsskatten i EU.

Carl Valentin fra SF ville vide, hvordan andre lande som for eksempel Skotland kan gå længere end Danmark, når det gælder krav omkring skattely i forhold til hjælpepakker. I Skotland er det nok, at blot dele af overskuddet havner i et skattelyland, før virksomheden ikke kan få del i hjælpepakkerne.

– Det er svært lige at forholde sig til et bestemt land. Men de fleste andre lande er langt efter Danmark, når det gælder bekæmpelsen af skattely. Vi har meget at være stolte af, svarede Morten Bødskov.

Ministeren gled senere af på spørgsmålet om, hvorvidt regeringen ville undersøge, hvad andre lande har gjort, og eventuelt rette de danske regler ind efter det. 

Er EU-retten problemet?

Regeringen har i den endelige betænkning omkring skattely og hjælpepakker lavet en formulering, der gør det endnu sværere at nægte et land i skattely penge fra hjælpepakkerne.

I betænkningen slås fast, at kun virksomheder, der er direkte styret fra et af de 12 skattelylande på EU's liste, kan nægtes støtte fra hjælpepakkerne. Men skattelykonstruktioner består næsten altid af sindrigt konstruerede kæder, hvor ejerskabet flyttes fra land til land, indtil det undervejs passerer et skattely. Aktierne er typisk ikke ejet direkte fra skattely.

Skatteministeren fastholdt på samrådet, at det ikke var muligt for regeringen at gå længere, hvis den skal overholde EU-retten. 

– Hvis vi går længere end det, vil virksomheder kunne anlægge sager mod os for ikke at overholde EU-retten, erklærede Morten Bødskov.

Modsat argumenterede Enhedslistens skatteordfører Rune Lund for, at det ikke er EU-retten, der er problemet i den her sag.

– Regeringen prøver at snige sig uden om det, der er aftalt. Efter Enhedslistens opfattelse er det regeringens manglende vilje til at gribe ind overfor misbrug af hjælpepakkerne, der er problemet, sagde Rune Lund.

Han spurgte den ene gang efter den anden skatteministeren, om Danmark ikke kan bruge EU's egne misbrugsbestemmelser på skatteområdet, der er indføjet i den danske ligningslovs paragraf 3, til også at gælde i forhold til coronastøtten.

På sin facebookside henviser Rune Lund til udtalelser fra skatteadvokat Eduardo Vistisen om, at regeringen godt i henhold til EU-retten kan afvise at give støtte til selskaber ejet i skattely gennem andre selskaber, hvis man kan redegøre for, at der ikke er reel drift imellem selskaberne. Altså at der alene er tale om en skattemæssig konstruktion. 

Morten Bødskov svarede aldrig direkte på Rune Lunds spørgsmål, selvom det blev fremsat mange gange i stadigt mere skarpe formuleringer. Ved samrådets slutning erklærede han, at der ville komme et skriftligt svar på spørgsmålet.

Både Enhedslisten og SF erklærede til slut på samrådet, at problemet med hjælpepakker til virksomheder i skattely efter deres mening langtfra er løst, og at de vil fortsætte kampen for en mere konsekvent indsats på området.

Ingen andre partier deltog i debatten på samrådet.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jun. 2020 - 12:54   09. jun. 2020 - 10:50

COVID-19

ur@arbejderen.dk
EU's liste over skattely

Pr. 27. februar 2020 (datoen for offentliggørelse i EU-Tidende) består EU's liste over såkaldte ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (skattelylande) af:

  • Amerikansk Samoa
  • Caymanøerne
  • Fiji
  • Guam
  • Oman
  • Palau
  • Panama
  • Samoa
  • Trinidad og Tobago
  • De Amerikanske Jomfruøer
  • Vanuatu
  • Seychellerne