22 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

Minister viser ingen nåde over "ghettoer" på vippen

Marginaler afgør fremtiden

Minister viser ingen nåde over "ghettoer" på vippen

Der er intet marginalt over ghettokriterierne, mener boligminister Kaare Dybvad. Torsdag formiddag blev han på et samråd i Folketingets Boligudvalg konfronteret med, at det ofte er nogle få borgere, der er udslagsgivende for, om boligområder skal nedrive eller sælge boliger.

I flere boligområder er det nogle få borgere for meget med en dom eller uden arbejde, der er afgørende for, at der skal sælges eller nedrives boliger. Men boligministeren nægter at justere kriterierne.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Boligminister Kaare Dybvad afviser at ændre så meget som ét komma i de stramme ghettokriterier, der år efter år har sat almene boligområder på listen over "hårde ghettoer", der skal skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.

Det stod hurtigt klart på et samråd i Folketingets Boligudvalg torsdag formiddag.

Der er noget meget frigørende over, at vi har nogle objektive kriterier, der præcist beskriver, hvilke krav man skal leve op til.
Kaare Dybvad, boligminister

– Det er vigtigt, at vi holder fast i de aftaler og de udviklingsplaner, der er lavet. Der er ikke noget marginalt over de kriterier, man skal være under eller over, lød budskabet fra boligminister Kaare Dybvad.

Han uddybede:

– Der er noget meget frigørende over, at vi har nogle objektive kriterier, der præcist beskriver, hvilke krav man skal leve op til.

Samrådet var indkaldt i kølvandet på de nye lister over almene boliger, der per 1. december er blevet stemplet som "ghettoer" og "hårde ghettoer".

>> LÆS OGSÅ: To nye boligområder skal skære i deres almene boliger

På den nye liste over "hårde ghettoer" er opført to ny almene boligområder: Solbakken i Odense og Nørager/Søstjernevej i Sønderborg.

Det er marginaler, der afgør, at de to almene boligområder bliver stemplet som "hårde ghettoer" af ministeriet, mener Enhedslisten.

– Det er små marginaler, der fører til store gener for det store flertal – de 97 procent af beboerne i Solbakken, der ikke har begået noget kriminelt, men risikerer at blive straffet. Er det rimeligt, at små marginaler betyder, at store boligområder bliver pålagt at afvikle 60 procent af boligerne? spurgte Enhedslistens boligordfører og formand for Folketingets Boligudvalg, Søren Egge Rasmussen.

Dømt for småforseelser

I Solbakken i Odense er det kun otte personer, der er afgørende for, at området er blevet stemplet som en hård ghetto: Syv personer for meget har kun grundskole. 30 af de 1300 beboere i Solbakken har fået en dom for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Det er én beboer for meget.

Hvis én beboer mindre var blevet dømt, og syv personer flere havde uddannelse ud over grundskolen, var Solbakken altså ikke blevet sat på den hårde ghettoliste.

Hertil kommer, at en fjerdedel af de domme, som medfører, at Solbakken er blevet stemplet som såkaldt "hård ghetto", er småforseelser, der oprindeligt blev takseret til en bøde. Men bøden er blevet opgraderet til en såkaldt udeblivelsesdom, fordi bøden ikke er blevet betalt.

Over 97 procent af beboerne i Solbakken er ikke dømt for noget. Alligevel risikerer 800 ud af de 1300 beboere i området at få frataget deres hjem, fordi én beboer for meget har fået en bøde.

For mange førtidspensionister

I Nørager/Søstjernevej er boligområdet først og fremmest på listen, fordi området huser 200 førtidspensionister. Førtidspensionister tæller i ghettokriterierne som arbejdsløse, selvom førtidspensionister slet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

– Kan ministeren ikke se, at der kan være gode grunde til at justere på de her kriterier, så vi ikke risikerer, at der til næste år vil være en stribe nye områder, der bliver stemplet som hårde ghettoer, der skal lave udviklingsplaner? spurgte Søren Egge Rasmussen.

Men boligminister Søren Dybvad afviser at ændre på de kriterier, der afgør, om et alment boligområder skal stemples som en ghetto.

– Jeg ville være meget angst, hvis jeg skulle sidde og lave en vurdering af alle de her boligområder. Jeg ville synes, at det var en ubehagelig situation, hvis jeg som minister skulle afgøre, hvilke områder der skal være på de her lister. Det er langt bedre og mere gennemskueligt, at der er nogle objektive kriterier, der afgør det, svarede ministeren.

– Jeg er ikke enig i, at det er marginaler, der afgør, om et boligområde skal lave en udviklingsplan eller ej. I Solbakken er antallet af dømte tre gange over landsgennemsnittet. Det er en massiv overrepræsentation, påpegede boligministeren og fortsatte:

– I Nørager/Søstjernevej er der næsten lige så mange i den arbejdsdygtige alder, som er udenfor arbejdsmarkedet, som er på arbejdsmarkedet. Det sætter en stemning: Går mor og far ud af døren om morgenen og har noget at fortælle, når de kommer hjem? Har en ung, der vokser op i det område, mulighed for at komme i kontakt med voksne på arbejdsmarkedet? 

Ikke så firkantet

Det er ikke kun beboere og boligforeninger, der mener, at ghettokriterierne er for rigide. Også i Socialdemokratiets egne rækker advarer boligordføreren mod at være for "firkantet".

Socialdemokratiets boligordfører Henrik Møller opfordrede, få dage før ghettolisterne blev offentliggjort, til at lade almene boligområder slippe for at komme på den hårde ghettoliste, hvis de er inde i en god udvikling, og det kun er få promille eller procenter, der afgør, om de skal på listen.

– Hvis et boligområde er nogle få procenter eller nogle få promiller fra at undgå at havne på den hårde ghettoliste, så er det et spørgsmål, hvor firkantede vi skal være, lød det fra Socialdemokratiets boligordfører Henrik Møller i sidste måned.

>> LÆS OGSÅ: S-ordfører vil give boligområder mere tid til at undgå hård ghettoliste

Debatten fortsætter

Tidligere på måneden lykkedes det Almen Modstand – efter en fantastisk slutspurt – at indsamle mere end 55.000 underskrifter for deres borgerforslag om at skrotte ghettoloven og ghettolisterne.

>> LÆS OGSÅ: 50.000 underskrifter tvinger Folketinget til at tage stilling til ghettolov

Det betyder, at Folketinget skal tage stilling til borgerforslaget. Dermed får Folketinget mulighed for at tage stilling til ghettolovgivningen igen og genoverveje, om det en god idé at nedrive og sælge almene boliger – eller om det er bedre at droppe idéen og lade beboerne blive boende.

– Den her debat kommer til at fortsætte. Over 50.000 mennesker har skrevet under på et borgerforslag mod ghettoloven, så vi får debatten i folketingssalen igen. Jeg håber, at et politisk flertal indser, at vi skal have justeret på de her rigide regler, som betyder, at gode, almene familieboliger bliver afviklet, påpegede Søren Egge Rasmussen på samrådet torsdag formiddag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. dec. 2020 - 11:09   18. dec. 2020 - 11:59

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite