Landet rundt
I juli 2020 kom EU-kommisionen med en henstilling til alle medlemslande om ikke at udbetale coronastøtte til virksomheder, der er ejet i et land på EU’s liste over skattely.
Kommissionen slår fast, at henstillingen gælder, uanset om virksomheden er ejet direkte i skattely eller indirekte, ved at der er opbygget en kæde af selskaber inden den reelle ejer i skattely.
Skattelykonstruktioner består næsten altid af sindrigt konstruerede kæder, hvor ejerskabet flyttes fra land til land. Det er sjældent, at virksomheden er ejet direkte fra et skattely. Der er typisk en række selskaber skudt ind imellem.
På trods af henstillingen fra EU-kommissionen fastholder den danske regering, at det vil være i strid med EU-retten at nægte at udbetale hjælpepakker til en virksomhed ejet indirekte i skattely.
Torsdag den 24. februar var skatteminister Jeppe Bruus i samråd om sagen. Han fastholder, at uanset hvad EU-kommisionen siger, er det fortsat regeringens holdning, at den ikke kan nægte virksomheder ejet i indirekte skattely adgang til hjælpepakkerne.
– Jeg er nødt til at basere mig på den vejledning og rådgivning, jeg får fra embedsmændene i Skatteministeriet og Justitsministeriet, sagde Jeppe Bruus på samrådet.
Han understregede, at ministeriernes fortolkning stadig er, at det vil være i strid med EU-retten at stoppe støtte til virksomheder ejet i indirekte skattely.
Ministerium var otte måneder om at svare
Det var Søren Søndergaard, Enhedslistens EU-ordfører, der stod bag indkaldelsen af samrådet. Han undrer sig over, at regeringen fastholder sin fortolkning af EU-retten på trods af en klokkeklar henstilling fra EU-kommissionen, der efterfølgende er blevet præciseret i flere svar fra Kommissionen til Danmark.
– Vi har også fået vores EU-parlamentariker til at rejse spørgsmålet i EU-parlamentet. Svaret er, at Kommissionen henstiller til at nægte støtte til virksomheder, der direkte eller indirekte har tilknytning til skattely på EU’s liste over skattelylande. Det er svært at se, at det kan blive ret meget klarere. Jeg kan ikke forstå, at vi sidder her mere end halvandet år efter henstillingen og stadig ikke har en klar dansk linje, sagde Søren Søndergaard på samrådet.
EU-kommissionen har talt usædvanligt klart og tydeligt. Man sidder lidt tilbage med en fornemmelse af, at regeringen ikke vil acceptere det, som Kommissionen skriver, og på pinlig vis har trukket tiden vildt meget ud.
Lisbeth Bech-Nielsen, SF
Jeppe Bruus henviste til, at der i løbet af det halvandet år har været udvekslet breve mellem Danmark og EU-kommissionen.
– Når der er gået så lang tid, er det fordi, ministerierne har forsøgt at være meget grundige i analysen af praksis fra EU-domstolen. Men EU-kommissionen har ikke helt konkret og udtrykkeligt taget stilling til de juridiske argumenter, vi har fremført. Vi har gentagne gange anmodet om at få et møde med Kommissionen for at få afklaret vores forskellige juridiske fortolkninger, men det har ikke kunnet lade sig gøre, sagde Jeppe Bruus.
Søren Søndergaard prøvede uden held at få Jeppe Bruus til at forklare, hvilke juridiske argumenter der er tale om.
Det langstrakte forløb undrer Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.
– EU-kommissionen har talt usædvanligt klart og tydeligt. Man sidder lidt tilbage med en fornemmelse af, at regeringen ikke vil acceptere det, som Kommissionen skriver, og på pinlig vis har trukket tiden vildt meget ud. På et tidspunkt var Skatteministeriet otte måneder om at svare på er brev fra Kommissionen, sagde hun under samrådet.
Baggrunden for samrådet
Da Folketinget tilbage i april 2020 besluttede at forlænge hjælpepakkerne til coronaramte virksomheder, blev det slået stort op, at virksomheder i skattely ikke skulle have del i hjælpepakkerne.
– Det er en klar betingelse, at virksomheder ikke må benytte skattely, hvis de skal have del i de statslige hjælpepakker under coronakrisen. Denne regering har – om nogen – sat sig i spidsen for at komme efter dem som skatteplanlægger, sagde Socialdemokratiets skatteordfører Troels Ravn til Politiken, kort efter at der var lavet aftale om at forlænge hjælpepakkerne.
Det viste sig hurtigt, at Troels Ravn ikke havde ret i den påstand.
Folketingets partier besluttede at bruge EU’s liste over sortlistede skattelylande som udgangspunkt for vurderingen af, om et firma har base i skattely.
På det tidspunkt var der 12 lande på EU’s liste. Det var de lande, som alle EU’s medlemslande havde kunnet enes om at udpege som skattely. Mange skattelylande som for eksempel Liechtenstein og Cypern var og er ikke med på listen. I dag er listen nede på kun ni lande. I oktober 2020 besluttede EU at fjerne Caymanøerne fra listen.
– Det er fuldstændig absurd. Caymanøerne er et af verdens værste skattely. De er simpelthen i superligaen. At de ryger af EU’s sortliste viser, at listen har spillet totalt fallit, sagde Christian Hallum, skatteekspert fra Oxfam IBIS, dengang til Arbejderen.
Han konstaterede, at EU’s liste over skattely dermed ikke indeholdt et eneste af verdens vigtigste skattely.
Fra 5. oktober 2021 består EU’s liste over såkaldte ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (skattelylande) af:
- Amerikansk Samoa
- Fiji
- Guam
- Palau
- Panama
- Samoa
- Trinidad og Tobago
- De Amerikanske Jomfruøer
- Vanuatu
Ud over at regeringen tilbage i 2020 valgte at basere sig på EU’s ufuldstændige liste over skattely, kom selskabsskattejuristerne i Skatteministeriet også på det tidspunkt med vurderingen af, at EU-retten gør det umuligt at nægte selskaber, der ikke er direkte ejet i skattely, adgang til hjælpepakker.
Konsekvensen af beslutningen om at basere sig på EU’s liste over skattely og bruge denne fortolkning af EU-retten er, at stort set ingen virksomheder er blevet omfattet af Folketingets beslutning om, at virksomheder i skattely ikke må få del i hjælpepakkerne.
Millioner til virksomheder i skattely
Den betyder, at en lang række virksomheder i skattely har fået millioner af kroner fra hjælpepakker betalt af de danske skatteydere.
Det vakte opsigt, da TV2 i maj 2020 afslørede, at 247 selskaber ejet i skattely på det tidspunkt havde fået coronahjælp i form af lønkompensation fra staten.
Arbejderen kunne i juli 2020 afsløre, at hotelkæden BC Hospitality Group på det tidspunkt havde fået coronastøtte på mindst 66 millioner kroner fra den danske stat. Kæden er ejet i skattely af selskaber i Cypern og Liechtenstein, som ikke er på EU’s liste over skattely. Beløbet fremgik af en aktindsigt i Erhvervsstyrelsens udbetalinger af coronastøtte.
Samme aktindsigt afslørede, at virksomheden Gate Gourmet, der laver flymad, på det tidspunkt havde fået mere end 58 millioner kroner i coronahjælp.
Læs også
Indland
I strid med Folketingets beslutning
Firma ejet i skattely på EU’s sortliste har fået 58 millioner kroner fra hjælpepakker
Bag Gate Gourmet Denmark er en sindrig selskabskonstruktion bestående af en lang række selskaber i forskellige lande. I den sidste ende er Gate Gourmet ejet af et selskab på Caymanøerne, der i sommeren 2020 stadig var på EU’s liste over skattely.
Når firmaet alligevel fik støtte, skyldes det regeringens fortolkning af, at firmaer, der indirekte er ejet i skattely, ikke kan nægtes støtte. En fortolkning, der altså er i direkte modstrid med EU-kommissionens vurdering.
På trods af regeringens praksis i den her sag erklærede Jeppe Bruus flere gange på samrådet torsdag, at regeringen prioriterer kampen mod skattely meget højt.
Principielt spørgsmål
Den melding fik Lisbeth Bech-Nielsen fra SF til at udfordre ministeren. Hun understregede, at regeringens fortolkning af reglerne er i strid med den definition af det “reelle ejerskab”, som det internationale samfund efterhånden er nået frem til i kampen mod skattely.
– Det reelle ejerskab er den, der i sidste ende ejer virksomheden, understregede SF-politikeren.
Hun afkrævede ministeren et svar om regeringens holdning til det spørgsmål.
– Jeg er stort set lige trådt ind ad døren som skatteminister og vil nødigt komme med en nagelfast holdning omkring direkte og indirekte ejerskab, erklærede ministeren.
Det fik Lisbeth Bech-Nielsen til at kræve et skriftligt svar fra ministeren om regeringens holdning.
– I en situation, hvor det internationale samfund er blevet enige om en definition af det reelle ejerskab, ser vi skatteministeren sige, at det er måske ikke den definition, Danmark går med, konstaterede hun.
Det stod klart ved afslutningen af samrådet, at debatten om sagen langtfra er slut.
Søren Søndergaard understregede, at selvom coronaepidemien er ved at være overstået, kan der komme en ny situation, hvor det bliver aktuelt med nye statslige hjælpepakker, og at der derfor er brug for en afklaring.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
