06 Jun 2020  

KBH: Spredte skyer, let regn, 12 °C

Minister skal forklare masseovervågning

Partier klar med spørgsmål om logning

Minister skal forklare masseovervågning

I dag skal justitsminister Søren Pind svare på, hvorfor han vil genindføre den såkaldte sessionslogning, der masseovervåger danskernes færden på nettet. Fagforbundet Prosa vil skabe debat om emnet.

Søren Pind skal nu svare på, hvad hans holdning er til, at sessionslogning er et grundlæggende indgreb i borgernes frihed til privatliv.
FOTO: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
1 af 1

Hvorfor vil regeringen genindføre masseovervågning af helt almindelige menneskers aktiviteter på internettet? Hvad er justitsministerens holdning til, at sessionslogning er et grundlæggende indgreb i borgernes frihed til privatliv?

Det er vigtigt, at vi som borgere og som samfund tager en debat af, om vi ønsker den her type overvågning i Danmark.
Niels Bertelsen, formand, Prosa.

Sådan lyder et par af de spørgsmål, som justitsminister Søren Pind i dag vil blive bedt om at svare på i et samråd i Folketingets retsudvalg om den såkaldte sessionslogning.

Et skridt i den forkerte retning

– Jeg håber, at vores samråd med justitsministeren kan gøre os alle klogere på fakta – og ikke mindst, hvad udbyttet for Danmark er ved at indføre sessionslogningen. Både interesseorganisationer, politiske partier og ekspertråd er lodret uenige i at indføre logningnen. Lige nu ser jeg hverken en økonomisk, borgerrettighedsmæssig eller sikkerhedspolitisk fordel ved at indføre sessionslogning. Tværtimod ser jeg det som et farligt skridt i den forkerte retning, siger Alternativets ordfører for digitale frihedsrettigheder, René Gade, til Arbejderen.

Det er ham, der sammen med SF's retsordfører Lisbeth Bech Poulsen har indkaldt ministeren i samråd.

Han uddyber:

– Den meget ressourcetunge sessionslogning, giver os en falsk tryghed – fordi den ikke virker i praksis. Og så er den et alvorligt indgreb på byggestenene i vores demokrati, nemlig tankefriheden og privatlivets fred. Sessionslogningen krænker borgernes frihedsrettigheder, ved at de overvåges uden at være under mistanke for en forbrydelse. Det kan og skal vi ikke acceptere.

IT-ansatte kræver offentlig debat

Ikke mindre end 25 organisationer i Danmark, heriblandt de it-ansattes fagforbund Prosa, brancheforeningen Teleindustrien, Dansk Metal, Forbrugerrådet, Andelsboligforeningerne og Amnesty International, sendte i sidste måned en protest til justitsministeren, hvori de advarer mod konsekvenserne af at logge danskernes færden på internettet.

Prosa vil nu arbejde for at få en offentlig debat om Justitsministerens logningplaner:

- Det er vigtigt, at vi som borgere og som samfund tager en debat af, om vi ønsker den her type overvågning i Danmark, hvor samtlige borgere som udgangspunkt er mistænkt og bliver overvåget på nettet. Vil vi have en så omfattende overvågning på så tyndt et grundlag i vores retssamfund, spørger Niels Bertelsen, som er formand for Prosa.

- Hver gang der har været stillet forslag om et nyt overvågningstiltag, er det blevet vedtaget af Folketinget. Derfor er det vigtigt, at vi får etableret et folkeligt pres på politikerne.

Konkret planlægger Prosa en møderække om logningens konsekvenser for privatlivet.

Herudover vil Prosa fortsætte sine såkaldte Crypto-parties, hvor it-eksperter underviser i, hvad man kan gøre for at beskytte sig selv mod overvågning fra staten og fra private firmaer. Endelig overvejer Prosa også at sætte fokus på internet-overvågningen den 1. maj. 

Digitale fodspor

I 2007 blev det indført, at tele- internetselskaberne skulle gemme data om danskernes brug af mobiltelefoner og internettet. Alle som surfer på nettet sætter digitale fodspor. Det er disse "fodspor", som kaldes sessionslogning. Alene i 2013 blev der foretaget 3500 milliarder registreringer af, hvad danskerne laver på nettet. 

Sessionslogningen - altså, registrering af brugernes aktivitet på internettet - blev afskaffet i 2014 af daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), fordi den ikke kunne hjælpe i politiets efterforskning. 

Samtidig havde EU-domstolen underkendt EU's logningsdirektiv, som den danske logningsbekendtgørelse bygger på. EU-domstolen slog fast, at direktivet var i strid med borgernes grundlæggende rettigheder.

Alligevel vil nuværende justitsminister, Søren Pind, genindføre sessionslogningen, som han mener kan være et centralt redskab for politiet og PET i deres efterforskning.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. mar. 2016 - 07:15   17. mar. 2016 - 07:20

Overvågning

ml@arbejderen.dk
Sessionslogning
  • Sessionslogning betyder, at teleselskaberne gemmer oplysninger om borgernes færden på internettet. Eksempelvis skal myndighederne logge - eller gemme - hver gang du taler med nogen på Skype, hvilke hjemmesider du besøger osv.

  • Det er "kun" selve handlingen, der bliver gemt, men ikke indholdet. Det vil sige, at man logger, hvis nogen har sendt en mail, men man logger ikke, hvad mailen indeholder.

  • Det er teleselskaber og internetudbydere, der skal samle de mange milliarder data.

  • Teleselskaberne skal gemme oplysningerne i et halvt år.