09 Dec 2019  

KBH: Spredte skyer, 6 °C

Minister forsvarer TTIP-mørklægning

Vægter hensynet til USA højest

Minister forsvarer TTIP-mørklægning

Hensynet til USA og EU's interne debat bliver vægtet højere end offentlighedens interesse i at se hemmelige dokumenter om handelsaftaler, som EU-kommissionen er i gang med at forhandle på vegne af Danmark.

Handelsminister Mogens Jensen mener, at forhandlingerne om handelsaftalerne TTIP og TiSA skal foregår i fortrolighed. Derfor vil han ikke være med til at offentliggøre de dokumenter, som der forhandles om.
FOTO: Udenrigsministeriet
1 af 1

Der skal ikke kastes lys over de hemmelige tekster, som EU og USA netop nu er ved at forhandle på plads i den såkaldte TTIP-handelsaftale.

Det gjorde handelsminister Mogens Jensen klart på et samråd i fredags om manglen på åbenhed i forhandlingerne om TTIP-aftalen og TiSA-aftalen om liberalisering af serviceydelser, som EU-kommissionen er i gang med at forhandle på vegne af Danmark og de andre EU-lande.

Alt kan ikke bare gøres åbent, hvis man skal have et fortroligt forhandlingsforløb.
Mogens Jensen

– Vi må afveje hensynet mellem offentlighedens interesse i at se dokumenterne – og på den anden side hensynet til at vi ikke skader vores forhandlingsposition. Hvis EU's forhandlingsdirektiver bliver offentliggjort, bliver de læst af vores forhandlingspartnere. Alt kan ikke bare gøres åbent, hvis man skal have et fortroligt forhandlingsforløb, understreger Mogens Jensen.

Ikke forsvarligt

– Der er tekster, det ikke er forsvarligt at offentliggøre. Der er behov for et fortroligt forhandlingsrum. Eksempelvis fordi vores forhandlingspartnere ikke vil acceptere, at vi offentliggør deres forhandlingsdokumenter, eller fordi der er brug for at diskutere internt i EU, hvordan vi opnår det bedste forhandlingsresultat.

Samrådet var indkaldt af Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen, der kalder lukketheden problematisk.

– Det gør det svært at få en ordentlig debat af, hvad der er gang i, påpeger Villumsen.

Han henviser til, at EU og USA ønsker at oprette en særdomstol – et såkaldt "investor-stat tvistbilæggelsessystem" (ISDS) – som giver amerikanske firmaer ret til at sagsøge EU's nationalstater, hvis de vedtager love og regler, der mindsker firmaernes overskud. I så tilfælde kan staterne idømmes bøder i milliardklassen.

Det har fået en række sundheds- og miljø-ngo'er til at advare mod, at politikerne vil holde sig fra at vedtage regler, der beskytter borgernes sundhed, arbejdsforhold og miljøet mod eksempelvis giftige kemikalier.

Godt med åbenhed

– ISDS-domstolen er et eksempel på, at det er godt med åbenhed. Vi blev først opmærksomme på ISDS, efter forhandlingsmandatet blev lækket. Var der ikke kommet et læk, havde vi ikke anet, at det her var i gang. Det er et eksempel på, at der er behov for øget åbenhed, konstaterer Nikolaj Villumsen.

Efter flere læk fra forhandlingerne har EU-kommissionen givet medlemmer af EU-parlamentet indsigt i visse af forhandlingsdokumenter.

Men der er langt fra åbenhed i forhandlingerne, advarer TTIP-netværket i et brev til Europaudvalget og ministeren forud for samrådet. Medlemmerne må nemlig kun læse udkast til aftaleteksten i særlige "læserum", hvor de kun må opholde sig i et begrænset tidsrum, og det, de læser, må de ikke debattere eller dele med andre, eksempelvis kollegaer, journalister eller deres vælgere, konstaterer netværket.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. maj. 2015 - 14:28   26. maj. 2015 - 14:30

TTIP

ml@arbejderen.dk
Fakta om TTIP

Siden juli 2013 har EU-kommissionen og embedsfolk fra USA forhandlet om en handelsaftale mellem de to økonomiske supermagter.

Aftalen vil blandt andet:

  • Give amerikanske firmaer ret til at sagsøge nationalstater for lokal lovgivning, der mindsker firmaernes overskud.
  • Hvis investorernes særdomstol (ISDS) bliver en del af handelsaftalen kan mere end 47.000 amerikanske firmaer bruge domstolen til at gå til angreb på demokratisk valgte regeringers lovgivning.
  • Andre handelsaftaler har en lignende særdomstol. Derfor har lande verden over allerede gjort erfaringer med den slags beskyttelse af udenlandske investorer.
  • Sagerne behandles bag lukkede døre af særlige erhvervsadvokater. De fleste afgørelser hemmeligholdes.
  • Det var oprindelig planen, at TTIP skulle vedtages i 2015. Men der forhandles fortsat om aftalen.
  • Læs alle Arbejderens artikler om TTIP her.
TiSA – Trade in Services Agreement
  • TiSA er en frihandelsaftale mellem 50 lande, som ifølge EU-Kommissionen skal "åbne markeder og forbedre regler på områder som licensgivning, finansielle tjenesteydelser, telekommunikation, e-handel, søtransport og arbejdskraftens midlertidige bevægelse udenlands for at yde servicetjenester".

  • Aftalen er opstået som reaktion på, at forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen WTO brød sammen for syv år siden.

  • Udover EU deltager blandt andre USA, Australien, Canada, Japan og Tyrkiet i forhandlingerne om TISA. En række af udviklingslandene fra WTO deltager ikke.

  • 342 ngo'er fra hele verden har i en fælles udtalelse advaret om, at aftalen vil medføre øget privatiseringspres på alle former for offentlige tjenesteydelser, som eksempelvis sundhed, uddannelse, vand med mere og en yderligere deregulering af private tjenesteydelser, herunder banksektoren.