12 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 17 °C

Minister bakker op om USA's offensiv i Grønland

Samråd om Arktis

Minister bakker op om USA's offensiv i Grønland

Danmarks udenrigsminister bakker op om USA's offensiv i Grønland med millionstøtte, et nyt konsulat og et "kaffehjørne" på universitetet i Nuuk.

Danmark har de seneste år oprustet i Grønland og Arktis med en Arktisk Kommando, krigsskib og kamphelikoptere. Udenrigsministeren bakker op om USA's offensiv i Grønland.
FOTO: Søren Nagel/Forsvarsgalleriet
1 af 1

USA er Danmarks og Grønlands vigtigste allierede i Arktis.

Det fastslog udenrigsminister Jeppe Kofod fredag på et samråd i Folketingets Udenrigsudvalg om stormagternes rivalisering i Arktis og USA's hjælpepakke til Grønland.

USA vil bruge al sin styrke til at fastholde og udvikle sine miltære og udenrigs-politiske interesser i Grønland og Arktis.
Christian Juhl, Enhedslisten

Samrådet var indkaldt af Enhedslistens udenrigsordfører Christian Juhl i kølvandet på den såkaldte "hjælpepakke", som USA's ambassadør i Danmark Carla Sands præsenterede den 23. april. Den 83 millioner kroner store "hjælpepakke" skal blandt andet gå til at udvikle råstofbranchen, turismen og uddannelsessystemet i Grønland.

Herudover åbner USA til sommer et konsulat i Grønlands hovedstad Nuuk. Konsulatet får til huse hos dansk militærs Arktiske Kommando, som styrer alle danske militære aktiviteter i Grønland.

Konsulatet skal være USA's primære platform til at øge den daglige interaktion med Grønlands befolkning, skriver USA's ambassadør i Danmark blandt andet på ambassadens hjemmeside.

– Det har skabt debat, at USA har givet millioner til Grønland. Det kan opfattes som en imperialistisk handling, at man vil købe grønlænderne med støtte, når nu man ikke kan købe Grønland. USA vil bruge al sin styrke til at fastholde og udvikle sine militære og udenrigspolitiske interesser i Grønland og Arktis. Det ligner gamle dages imperialistiske tankegang, sagde Christian Juhl under samrådet.

Han uddybede:

– Det er ikke kun USA, der er interesseret i Grønland og Arktis. Kina har tilbudt Grønland at finansiere udbygningen af deres lufthavne. Rusland er også interesseret i Arktis. Risikerer Grønland at komme i klemme i den stormagtsrivalisering, der er i gang i øjeblikket, og risikerer Ilulissat-aftalen om en fredelig udvikling, lavspænding og dialog og forhandling i Arktis at komme under voldsomt pres? lød spørgsmålene fra Enhedslistens udenrigsordfører.

SF's udenrigsordfører Karsten Hønge mener, at USA's støtte er en del af et større skakspil:

– Hvordan ville Danmark, USA og NATO stille sig, hvis Kina eller Rusland også vil give Grønland et lignende støttebeløb? spurgte Karsten Hønge.

Han uddybede:

– Man kan ikke se USA's 83 millioner kroner isoleret. International politik er et skakspil, hvor alle træk har en betydning. De 83 millioner skal ses i sammenhæng med Trumps tilbud om at købe Grønland og i sammenhæng med, at USA opretter et konsulat i Grønland og et hyggekaffehjørne på universitetet i Nuuk. Det skal også ses i sammenhæng med, at USA har tilbudt støtte til Færøerne i forbindelse med coronakrisen, og at et amerikansk krigsskib sidste år – for første gang siden 1983 – lagde til ved Thorshavn, påpegede Karsten Hønge.

USA er vigtigste allierede

Udenrigsminister Jeppe Kofod slog fast, at USA er Danmarks vigtigste allierede:

– USA er hele kongerigets vigtigste allierede. USA ønsker et tæt samarbejde om Arktis. Det ønsker vi også. Det handler om vores sikkerhed og tryghed. Der er allerede et tæt samarbejde – mere tæt end for få år siden. Det er positivt. USA er garanten for vores sikkerhed. Vi har i flere år arbejdet på, at USA engagerer sig mere i Grønland. Derfor tager vi positivt imod den pakke, svarede udenrigsministeren.

Han uddybede:

– Den globale interesse for Arktis og Grønland er steget. Stormagterne har øget deres fokus på regionen. Vi oplever stigende globale spændinger. Konsekvenserne kan mærkes i Arktis. Vi skal være opmærksom på de geopolitiske dagsordener i Arktis. De amerikanske, russiske og kinesiske positioner i forhold til Arktis er de seneste måneder og år blevet trukket hårdere op.

Og så forsøgte udenrigsministeren at fremmane et billede af et aggressivt Rusland:

– Rusland styrker sine militære kapaciteter i Arktis. Udbygningen er primært defensiv, men rummer også elementer, der kan anvendes offensivt. Det er er vi nødt til at forholde os til. Kina søger adgang til arktiske ressourcer og søruter. USA styrker sit fokus på Grønland og Arktis, både politisk og militært. Grønlands strategiske placering er central for USA's nationale sikkerhed, forklarede udenrigsministeren.

Udenrigsministeren har sat Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) til at udarbejde en sikkerhedspolitisk analyse af Arktis.

Analysen ligger færdig i starten af juni. Analysen skal være input til den nye arktiske strategi, som regeringen er i gang med at udarbejde.

Aftale skal forhindre eskalering

I maj 2008 underskrev ministre fra de fem kyststater i Det Arktiske Ocean (Danmark/Grønland, Canada, Norge, Rusland og USA) den såkaldte Ilulissat-erklæring.

Erklæringen slår fast, at uenigheder i Arktis skal løses med dialog og på baggrund af folkeretten.

– På trods af aftalen bliver der oprustet i Arktis. Danmark har også selv øget de militære aktiviteter i området. Er vi ikke selv med til at underminere aftalen, når vi bringer mere militær til Grønland? På papiret har vi Ilulissat-aftalen. Men de øgede militære aktiviteter viser noget andet, lød det fra Christian Juhl.

LÆS OGSÅ: Forsvarsministeren vil opruste i Grønland

I 2012 oprettede dansk militær en Artisk Kommando i Nuuk, Grønland og Thorshavn, Færøerne med det erklærede mål at sikre det militære forsvar af Grønland og Færøerne og hævde Danmarks suverænitet.

Det seneste forsvarsforlig opruster dansk militær i Arktis. Militæret har købt et inspektionsskib samt ni Seahawk-helikoptere. Derudover har Forsvaret oprettet en arktisk beredskabsstyrke, der skal kunne indsættes i Arktis.

Udenrigsministeren er enig i, at Ilulissat-erklæringen er udfordret. Han understregede, at erklæringen er en vigtig del af det internationale samarbejde om Arktis:

– Men dermed ikke sagt at principperne ikke er udfordret af den øgede geopolitiske interesse for Arktis. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at principperne også fremover bliver styrende for samarbejdet i Arktis, lød meldingen fra udenrigsministeren.

USA opruster

USA's såkaldte hjælpepakke til Grønland og åbningen af et konsulat i Nuuk er blot det seneste eksempel på den offensiv, som USA har indledt i Grønland.

Den 17. september 2018 offentliggjorde USA's Forsvarsministerium en "Hensigtserklæring om forsvarsinvesteringer i Grønland".

Meldingen om USA's militære oprustning blev dengang mødt med opbakning fra den danske regering, der samme dag udsendte en pressemeddelelse, hvor både udenrigsministeren og forsvarsministeren bakkede op om USA:

"Kongeriget Danmark, herunder Grønland, ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde med USA og undersøge mulighederne for fremtidige fælles indsatser i Grønland", lød løftet fra regeringen.

– Arktis er af stigende betydning set fra et geopolitisk synspunkt. Vi sætter stor pris på forsvarssamarbejdet med USA i Grønland, der bidrager til vores fælles sikkerhed, samtidig med at regionen bibeholdes som et lavspændingsområde, udtalte daværende udenrigsminister Anders Samuelsen.

– I fremtiden vil øget civil og militær aktivitet i Arktis kræve udvidet tilstedeværelse og overvågning. Med den danske regerings forsvarsforlig, der løber frem til 2023, styrker vi fortsat vores tilstedeværelse i Arktis. Vi værdsætter det tætte samarbejde med USA om arktiske spørgsmål, også i forhold til at forbedre operationelle kapaciteter, supplerede daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

I maj 2019 besøgte USA’s udenrigsminister Mike Pompeo Grønland for at drøfte et "øget amerikansk engagement i Grønland". Igen bød den danske regering USA varmt velkommen:

– Jeg er meget glad for, at Pompeo nu aflægger sit første besøg i Grønland. Besøget sender et klart signal om den vægt, USA tillægger arktiske spørgsmål, og samarbejdet med Kongeriget Danmark. USA er vores største og vigtigste allierede, og vi har stærke fælles interesser. Jeg tror, at vi i de kommende år kommer til at se et endnu bredere amerikansk engagement i Grønland. Det er positivt, både for Danmark og for Grønland, lød det fra daværende udenrigsminister Anders Samuelsen i anledning af besøget.

Den nye socialdemokratiske regering byder også USA's oprustning i Grønland velkommen.

Det gjorde udenrigsministeren allerede klart, da han i november sidste år tog til Washington for at drøfte sitiationen i Grønland og Arktis med sin amerikanske kollega Mike Pompeo.

– Vi skal sammen med Grønland fortsætte vores konstruktive dialog med amerikanerne om udviklingen i Arktis og Grønland. Den stigende geopolitiske interesse betyder, at vi også ser et stigende amerikansk fokus og engagement. Det er jeg i tæt kontakt med min grønlandske kollega om – det ligger mig meget på sinde at udvikle vores samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitik, der særligt vedrører Grønland. Vi har budt det amerikanske engagement velkommen og ser frem til i fællesskab at drøfte det med Pompeo. Et centralt budskab vil være, at et øget amerikansk engagement kan og bør komme Grønland til gode, lød det fra den danske udenrigsminister.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. maj. 2020 - 13:12   18. maj. 2020 - 18:20

Grønland

ml@arbejderen.dk