26 May 2019  

KBH: Overskyet, let regn, 12 °C

Mindre kriminalitet i Gellerup end resten af byen

Ghettolov kræver nedrivning

Mindre kriminalitet i Gellerup end resten af byen

Gellerupparken står opført på regeringens liste over såkaldt "hårde ghettoer", som skal rive boliger ned. Det sker på trods af, at kriminaliteten er faldende.

Der er mindre kriminalitet i Gellerupparken end i resten af Aarhus. Alligevel er området blevet udråbt som ghetto, der skal have revet boliger ned.
FOTO: Wikimedia CC BY-SA 3.0
1 af 1

Der bliver begået mindre kriminalitet i Gellerupparken end i resten af Aarhus. Det viser tal fra Østjyllands Politi. I Gellerupparken er der 43,9 straffelovsovertrædelser per 1000 indbyggere mod 67,8 i hele Aarhus.

På syv år er andelen af dømte kriminelle i de udsatte boligområder faldet så kraftigt, at der i dag kun er to af dem, der lever op til kriminalitetskriteriet, før I justerede det.
Roger Courage Matthisen, Alternativet

Gellerupparken står opført på regeringens liste over såkaldt "hårde ghettoer" - og står dermed til at skulle skære andelen af almene familieboliger ned til 40 procent inden år 2030, sådan som kravet lyder i den "ghettopakke", som Folketinget netop nu er i gang med at vedtage.

Selvom loven endnu ikke er vedtaget, har byrådet i Aarhus allerede vedtaget at nedrive 12 boligblokke med i alt 1000 familieboliger Gellerup, Toveshøj og Bispehaven og tvangsflytte op mod 4000 beboere.

Byrådets beslutning kommer på trods af, at kriminaliteten Gellerupparken er faldende. Antallet af anmeldelser i Gellerup/Toveshøj indenfor straffeloven er faldet fra 828 i 2013 til 258 i 2017.

Inde i en god udvikling

Ved førstebehandlingen i Folketinget i sidste uge af ghettopakkens boligaftale forsøgte boligminister Ole Birk Olesen at tegne at billede af, at almene boligområder er "parallelsamfund" med høj kriminalitet, hvor politi, brandfolk, ambulance og postvæsen ikke kan komme.

>> LÆS OGSÅ: Ole Birk anklager boligforeninger for at skabe sociale problemer

Den fremstilling kunne Alternativet, som står uden for boligaftalen, dog ikke genkende. 

– På syv år er andelen af dømte kriminelle i de her udsatte boligområder faldet så kraftigt, at der i dag kun er to af dem – to af de her udsatte boligområder – der lever op til kriminalitetskriteriet, før I justerede det. Så det er jo ikke rigtigt at sige, at der ikke sker noget. Der sker en masse initiativer og sker en positiv udvikling, og det er den, vi mener, at vi skal udvikle og styrke, frem for at stigmatisere, marginalisere yderligere og fratage folk deres rettigheder, som alle andre borgere i Danmark har, lød det fra Alternativets boligordfører, Roger Courage Matthisen.

Generel tendens

Kriminalitet er et af de fem kriterier, som regeringen i dag bruger til at placere et boligområde på "ghettolisten". Det sker hvis 2,7 procent af den voksne befolkning har været dømt for overtrædelser af straffe- eller våbenloven eller loven om euforiserende stoffer.

Med den nye ghettolov skærpes kriminalitetskriteriet, så boligområderne fremover bliver sammenlignet med kriminaliteten på landsplan. Hvis et boligområde har tre gange så meget kriminalitet som landsgennemsnittet, opfylder det kriteriet.

Tre boligområder kom ellers af ghettolisten i 2017, fordi kriminaliteten faldt i deres områder. Men med de nye kriterier risikerer en række boligområder nu at blive sendt tilbage på listen.

Eksempelvis står Sjælør Boulevard til at komme på ghettolisten, fordi området har to dømte for meget. Hvis man havde beholdt de nuværende ghettokriterier, ville området ikke være på ghettolisten.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. okt. 2018 - 07:00   17. okt. 2018 - 07:10

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftalen

Regeringen har i foråret 2018 indgået seks aftaler med skiftende flertal, som skal sikre regeringens mål om at afskaffe ghettoer inden år 2030:

  1. Ti milliarder kroner tages fra Landsbyggefonden i perioden 2019-2026 til finansiering af planen. En del af pengene skal gå til nedrivning og renovering af almene lejligheder, som skal sælges.
  2. Der indføres nye ghettokriterier. Såkaldte hårde ghettoområder, der har stået på ghettolisten fem år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030, blandt andet ved nedrivning og tvangsflytning. Målet er at ændre beboersammensætningen.
  3. Personer i kontanthjælpssystemet får forbud mod at flytte ind i de hårdeste ghettoområder.
  4. Et-årige i udsatte boligområder skal have et "obligatorisk læringstilbud" og der indføres skærpet straf til ledere i daginstitutioner for pligtforsømmelser, såsom manglende indberetning.
  5. Bedre fordeling af børn fra udsatte områder i daginstitutioner.
  6. Sprogprøver for børn i 0. klasse. Sanktioner over for skoler med dårlige resultater.