19 Aug 2018  

KBH: Spredte skyer, 17 °C

Militæret skal permanent bistå politiet

Soldater i gadebilledet

Militæret skal permanent bistå politiet

Nyt forsvarsforlig åbner op for, at militæret i højere grad spiller en rolle i den nationale sikkerhed. Soldater, værnepligtige, specialstyrker og en helikopter skal permanent stilles til rådighed for politiet.

Det tager to år at blive uddannet politibetjent. Mens soldaterne har en efteruddannelse på tre uger.
FOTO: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
1 af 1

Med det nye forsvarsforlig bliver militærets støtte til politiet sat i system. En række militære enheder bliver afsat til at rykke ud og løse opgaver, som politiet hidtil har stået for. 

Politiet kan allerede i dag bede militæret om støtte i en ekstrem situation, som eksempelvis terror. Men fremover skal militæret også rykke ud til helt normale opgaver, som i dag varetages af politiet. Og det er noget nyt i Danmark.

For to år siden havde jeg ikke troet, at der ville stå soldater i Københavns gader.
Flemming Vinther, Hærens Konstabel- og Korporalforening

– Hidtil har der været bred enighed om, at det er politiet der står for den indre sikkerhed, og militæret står for den ydre sikkerhed. Den adskillelse er i gang med at blive nedbrudt, forklarer professor Henrik Stevnsborg til Arbejderen.

Han underviser i politiret og retshistorie og forsker i samspillet mellem politi og forsvar på Københavns Universitet.

To forskellige kulturer

Han ser en række udfordringer ved at sætte soldater til at udføre politiets arbejde.

– Militærets og soldaternes kultur går ud på at nedkæmpe en fjende. Politiet derimod har en helt anden opgave og har helt andre magtbeføjelser. De skal højest pacificere en borger, og har et helt andet fokus på at hjælpe borgerne videre, forklarer Henrik Stevnsborg.

– Hertil kommer, at det tager to år at blive uddannet politibetjent. Mens soldaterne har en efteruddannelse på tre uger. Politibetjentene har altså en helt anden baggrund for at kunne håndtere konfliktsituationer med borgerne i Danmark end soldaterne har. Det er ikke noget, man lige lærer på kort tid.

Samtidig har forsvarsministeren fremlagt et lovforslag, der skal danne grundlag for militærets samarbejde med politiet.

Lovforslaget åbner op for, at militæret fremover skal kunne løse en række politiopgaver, som eksempelvis "færdselsregulering, kontrol- og afspærringsforanstaltninger ... ulykker, naturkatastrofer mv".

Nej til opgaveglidning

Formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther, er ikke tillhænger af den opgaveglidning, der sker.

– Med forsvarsforliget og den nye forsvarslov rodfæstes Forsvarets støtte til politet. Det er en historisk forandring. Min helt grundlæggende holdning er: Lad nu politiet stå for de opgaver, de er uddannede til og soldaterne stå for de opgaver, de er uddannede til. Derfor er jeg heller ikke tilhænger af den opgaveglidning, der sker, siger han til Arbejderen.

– I dag er der uklarhed om, hvilke beføjelser de bevæbnede soldater i gaderne har. Den situation kan hverken soldater eller borgere leve med. Når vi har fået den her opgave, så er det vigtigt, at selve lovgrundlaget også er på plads. Vi skal ikke have en eller anden militærjunta ind ad bagdøren. Det er vigtigt, at soldaterne kender deres opgaver og beføjelser og ved, hvad de må og ikke må.

– Da soldaterne blev indsat i Københavns gader var det en stor beslutning. Det er det måske også næste gang, der bliver indsat soldater. Men tredje gang, bliver det bare noget "man gør". Der skal ikke falde mange knaldperler i Købehavns Lufthavn, før så beslutter politikerne også at sætte soldater ind her. For to år siden havde jeg ikke troet, at der ville stå soldater i Københavns gader, lyder det fra Flemming Vinther.

Ifølge forsvarsforliget skal hæren afsætte 500 soldater til løsning af nationale opgaver, som med "timers varsel" skal stilles til rådighed for politiet. Der oprettes et permanent helikopterberedskab i hovedstadsområdet, som skal indgå i politiets antiterrorberedskab. Og Den Kongelige Livgarde skal opstille et ekstra hold værnepligtige, der skal stilles til rådighed for politiet. 

Og endnu flere tiltag kan være på vej. Forliget pålægger nemlig Forsvarsministeriet og Justitsministeriet at undersøge yderligere muligheder for, at militæret kan støtte politiet.

02. feb. 2018 - 07:00   02. feb. 2018 - 07:10

Forsvarsforlig

ml@arbejderen.dk
Forsvarsforlig 2018 - 2023
  • Regeringen har sammen med Radikale, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået et nyt forsvarsforlig for perioden 2018 til 2023. Aftalen blev offentliggjort den 28. januar 2018.

  • Med aftalen tilføres dansk militær 12,8 milliarder kroner over de kommende seks år. Det årlige forsvarsbudget øges fra i dag 22 milliarder kroner til næsten 27 milliarder i 2023. Det er den største militære oprustning i 30 år.

  • Danmarks bidrag til NATO styrkes væsentligt. Der oprettes en brigade på 4000 soldater, der er svært bevæbnet med kampvogne, artilleri og droner. Den nye brigade skal kunne indsættes i NATO-operationer overalt i verden. 

  • Der skal hvért år uddannes 500 ekstra værnepligtige, der skal udgøre fødekæden for den nye brigade.

  • Der bliver afsat 285 millioner ekstra kroner til at uddanne 50 procent flere jægersoldater frem mod år 2023.

  • De danske fregatter bliver udstyret med missiler, så de kan indgå i NATO's missilskjold.

  • Der oprettes en let infanteribataljon på 500 mand til at gribe ind nationalt og med få timers varsel støtte politets opgaver. Herudover skal også specialstyrker og værnepligtige fra den Kongelige Livgade stilles til rådighed for politiet. Og militæret oprettet en helikopterenhed på "meget højt beredskab" til politiets antiterrorberedskab.

  • Der købes 27 nye kampfly i perioden 2018 til 2026.