20 Sep 2020  

KBH: Overskyet, dis, 11 °C

Midt i klimakrisen stiger Danmarks olie- og gasproduktion eksplosivt

Prognose fra Energistyrelsen

Midt i klimakrisen stiger Danmarks olie- og gasproduktion eksplosivt

Energistyrelsen forudser i ny prognose, at den danske olieproduktion vil stige med 28 procent frem til år 2024, og gasproduktionen vil blive tredoblet. Den voldsomme stigning i olieproduktionen skyldes, at Tyrafeltet i Nordsøen er blevet renoveret – med milliardstøtte fra den danske stat.

Den danske olieproduktion stiger med 28 procent i 2024. Tyrafeltet i Nordsøen er nemlig blevet renoveret og er klar til fra 2022 at nå en topproduktion svarende til 60.000 tønder olie per dag.
FOTO: www.maerskoil.com
1 af 1

Den danske olieproduktion stiger med ikke mindre end 28 procent. Og gasproduktionen bliver tredoblet. Det viser Energistyrelsens prognose for den danske olie- og gasproduktion frem til år 2024.

Den klimamæssige krisesituation, vi står i, kræver en helt anden ansvarlig tilgang til vores samfundsudvikling.
Lars Køhler, Rådet for Grøn Omstilling

Den voldsomme stigning i olieproduktionen skyldes, at Tyrafeltet i Nordsøen er blevet renoveret og åbner i 2022. Feltet var ellers sunket i jorden, i takt med at undergrunden er blevet tømt. Men nu er feltet – med milliardstøtte fra den danske stat – blevet genopbygget. Tyra ventes at nå en topproduktion svarende til 60.000 tønder olie per dag efter år 2022.

Ifølge en pressemeddelelse fra den franske energigigant Total er genopbygningen af Tyra "den største olie- og gasinvestering nogensinde i den danske Nordsø".

Total er Tyrafeltets operatør på vegne af Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der er et partnerskab mellem Total (43,2 procent), Noreco (36,8 procent) og Nordsøfonden (20 procent).

"Lad olien ligge"

Nyheden vækker bekymring blandt klimaaktivister og grønne organisationer.

Da politikerne i 2017 skulle beslutte, om Tyra skulle genopbygges eller ej, havde de mulighed for at vælge at lade olien ligge og i stedet bruge de mange milliarder kroner, det koster at genopbygge oliefeltet, på vedvarende energi.

– Forudsigelsen fra Energistyrelsen er en trist, men velkendt konsekvens af den politiske aftale fra marts 2017, hvor et politisk flertal aftalte at udvikle statens engagement i Nordsøen, siger energi- og klimarådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling Lars Køhler til Arbejderen.

Han kalder aftalen om at genopbygge Tyrafeltet for en "fejlbeslutning".

– Den klimamæssige krisesituation, vi står i, kræver en helt anden ansvarlig tilgang til vores samfundsudvikling end aftalen fra marts 2017. Vi har ikke tid til at udbygge udvindingen af fossile brændsler. Vi ved derimod, at hvis vi skal have en chance for at holde os indenfor rammerne af Parisaftalen, så skal verden lukke fossil infrastruktur ned, siger Lars Køhler.

Han fortsætter:

– Vedligeholdelse og udbygning af den fossile infrastruktur, vi allerede har etableret, går stik imod vores internationale forpligtelser og svigter vores ansvar som grønt foregangsland.

Også i Greenpeace tager man sig til hovedet over Energistyrelsens prognose.

– Det er et problem, at vi investerer i ny infrastruktur, der betyder, at vi øger vores olie- og gasproduktion, siger Helene Hagel til Arbejderen.

– Det er stik imod FN's og klimavidenskabens anbefalinger. De næste ti års planlagte produktion af fossile brændsler som olie og gas er allerede mere end dobbelt så stor, som det er muligt, hvis vi skal overholde Parisaftalen og målsætningen om at holde den gennemsnitlige temperaturstigning på under to grader.

Ifølge FN’s klimapanel skal mindst 80 procent af de kendte reserver af olie, gas og kul blive i undergrunden, hvis den globale temperaturstigning skal holdes under to grader. 

Politikernes argument er, at pengene fra Nordsøen skal bruges til grønne investeringer. Men det argument giver Greenpeace ikke meget for:

– Staten har postet milliarder i genopbygningen af Tyrafeltet via skatterabatter til olieselskaberne i Nordsøen. De penge kunne vi have brugt på den grønne omstilling. Det giver ingen mening at investere i en forældet energiform, der skal udfases, mener Helene Hagel.

>> LÆS OGSÅ: Mærsk får nye skatterabatter i Nordsøaftale

Mere olie- og gasproduktion på vej?

Den danske olie- og gasproduktion kan stige endnu mere i fremtiden end Energistyrelsens nuværende prognose. 

Lige nu overvejer den danske regering nemlig, om den skal gennemføre en ottende udbudsrunde og invitere store internationale olie- og gasselskaber på olie- og gasjagt i Nordsøen til år 2055.

På klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensens bord ligger fire ansøgninger fra Total og tre andre store udenlandske energigiganter, der ønsker at efterforske og udvinde olie og gas i Nordsøen.

>> LÆS OGSÅ: Regeringen overvejer ny olie- og gasjagt i Nordsøen

Rådet for Grøn Omstilling håber, at politikerne ikke begår den samme fejltagelse igen, når de inden længe skal beslutte, om ottende udbudsrunde skal gennemføres eller droppes:

– Den ottende udbudsrunde er regeringens lakmustest. Det er nu, vores regering skal vise, at de forstår alvoren i den situation, vi står i. Og det er nu, de skal vise, at de står ved deres grønne ambitioner og løfter. Og det er nu, de skal vise, at de er villige til at lære af de fejltagelser, der er blevet begået, som aftalen fra marts 2017. Derfor må den ottende udbudsrunde, som også Klimarådet har anbefalet, stoppes. Der er, som vi ser det, ingen argumenter tilbage for at fortsætte med at uddele tilladelser til at lede efter mere olie og gas, siger energi- og klimarådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling Lars Køhler til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Klimarådet i klar udmelding til regeringen: Drop oliejagten i Nordsøen

– Vi kan ikke længere kun fokusere på at nedbringe vores udledninger ved at se på forbrugssiden. Vi bliver også nødt til at se på produktionen. Ifølge både Det Økonomiske Råd og Klimarådet vil et stop for ny dansk oliejagt have positiv indflydelse på klimaet. Desuden er de mulige økonomiske gevinster nu så små, at de ikke kommer i nærheden af at opveje de enorme økonomiske risici ved fortsat oliejagt. Det handler om både ansvarlighed, økonomisk risiko og om videnskabelig respekt, uddyber Lars Køhler.

Den ottende udbudsrunde risikerer at komme til at koste danske skatteydere rigtig mange penge. Den danske stat er nemlig via Nordsøfonden forpligtet til at betale 20 procent af de investeringer, som olieselskaberne foretager i Nordsøen i forbindelse med den ottende udbudsrunde.

– Politikerne har udstedt en blankocheck til olieselskaberne. Hvis regeringen sætter gang i den ottende udbudsrunde, skal staten – og dermed de danske skatteydere – betale 20 procent af alle de investeringer, som olieselskaberne foretager i efterforskning og i at bygge boreplatforme, rør og så videre. Og hvis vi ikke får nogen skatteindtægter ind igen, ender det bare som en udgift for os, siger Helene Hagel.

Hun uddyber:

– Hvis den ottende udbudsrunde bliver en realitet, aner vi altså ikke, hvor mange danske skatteyderpenge der skal betales for at sætte gang i yderligere olie- og gasproduktion – og vi aner ikke, om vi nogensinde får de penge igen om 10 eller 20 år, når olieselskaberne – måske – begynder at indvinde olien og gassen.

– I stedet for at investere en milliard-blankocheck til olie- og gasselskaberne, så kom i gang med at investere i vedvarende energi! Afkastet på at lave grønne investeringer er da større end at investere i fossil produktion, som hele verden skal i gang med at afvikle.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. sep. 2020 - 11:02   09. sep. 2020 - 11:44

Klima

ml@arbejderen.dk