10 Apr 2021  

KBH: Spredte skyer, 3 °C

Mere overvågning på vej med nyt politiforlig

Flere droner og kameraer

Mere overvågning på vej med nyt politiforlig

Nyt politiforlig opsætter 300 nye politikameraer i det offentlige rum og indkøber nye droner. Institut for Menneskerettigheder efterlyser en debat, om de mange kameraer betyder mere tryghed.

Den nye aftale giver politiet adgang til mere overvågning med både kameraer og droner.
FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
1 af 1

Det tre-årige politiforlig, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative og Nye Borgerlige booster politiets overvågning.

Desto flere steder, der bliver sat kameraer op i det offentlige rum, desto større er indgrebet i vores privatliv.
Marya Akhtar, Institut for Menneskerettigheder

Den nye aftale sikrer 2,6 milliarder ekstra kroner til politiet og anklagemyndigheden. Pengene skal blandt andet gå til at ansætte ekstra betjente, oprette 20 nye nærpolitistationer, købe nye skydevåben og øge politiets adgang til at overvåge borgerne.

Antallet af politiets såkaldte tryghedskameraer i det offentlige rum skal mangedobles – fra 50 til 300 – for at skabe tryghed og sætte ind mod "utryghedsskabende adfærd".

1,5 millioner overvågningskameraer

Institut for Menneskerettigheder maner til betænkning og opfordrer til først at undersøge, om de mange overvågningskameraer, der findes i dag, overhovedet har en effekt.

– For hver gang, der bliver sat ét kamera op, risikerer det at gribe ind i vores privatliv. Desto flere steder der bliver sat kameraer op i det offentlige rum, desto større er indgrebet i vores privatliv, siger jurist og specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder Marya Akhtar til Arbejderen.

Hun erindrer om, at der i forvejen findes cirka 1,5 millioner overvågningskameraer i det offentlige rum.

– Inden man begynder at sætte nye kameraer op, bør man sikre sig, at overvågningen ikke bliver for vidtgående, og at kameraerne rent faktisk opfylder en målsætning om at skabe tryghed. Hvis ikke, så risikerer vi, at det udgør et unødvendigt indgreb i vores privatliv.

– Politiets kameraer og en øget adgang til overvågning skal ses i sammenhæng med alle de andre oplysninger, som politiet har adgang til om borgerne. Politiet har i forvejen adgang til en masse oplysninger om vores færden både i det offentlige rum og på nettet. Disse oplysninger kan tilsammen give et meget detaljeret billede af vores privatliv. Flere kameraer bidrager altså til en mere detaljeret kortlægning af vores liv og færden.

Droner overvåger overalt

Også politiets overvågning med droner skal udvides. I første omgang for at styrke grænsekontrollen, men dronerne er ikke begrænset til kun at overvåge grænsen, advarer IT-politisk Forening, der har fulgt politiets øgede overvågning i årevis.

– Det er uklart, hvorfor politikerne mener, at det er nødvendigt at styrke grænsekontrollen med droner, samt hvordan de konkret forestiller sig, at det skal foregå, siger formand for IT-politisk Forening Jesper Lund til Arbejderen.

Når først de nye overvågningsdroner er indkøbt, kan politiet indsætte dem overalt i Danmark, advarer IT-politisk Forening.

– Dronerne kan bruges overalt. Som borger er vi vant til at kunne se betjente og se synlige overvågningskameraer. Men dronerne opererer meget mere skjult. Det betyder, at du som borger aldrig kan vide dig sikker på ikke at blive overvåget. Der kan hele tiden hænge en drone i luften og overvåge, hvad du laver, konstaterer Jesper Lund.

Også på vejene er politiet klar med mere overvågning. Antallet af politiets såkaldte ANPG-kameraer på vejene bliver fordoblet.

– Det betyder, at endnu flere bilister vil blive registreret af politiet. Politiet gemmer alle nummerpladescanninger – også af biler der ikke er eftersøgt – i 30 dage.

Politi skal patruljere på nettet

Politiet vil også opruste på internettet. Der skal oprettes en "digital patruljeenhed i politiet, som blandt andet kan patruljere synligt i åbne grupper på sociale medier på internettet for at forebygge kriminalitet, for eksempel digitale krænkelser eller som led i en tryghedsskabende indsats".

– Hvad vil det sige, at politiet skal være "synligt" på nettet? Hvordan vil politiet patruljere synligt på sociale medier som Facebook og Twitter, spørger formand for IT-politisk Forening Jesper Lund.

Centralt i den nye politiindsats på nettet vil være en "digital betjent", der skal "fungere som en modererende og retningsgivende faktor, der kan forebygge krænkelser og hadfulde ytringer mod bestemte grupper og gribe ind, hvis der foregår lovovertrædelser", hedder det blandt andet i aftalen.

– Hvad er det konkret, partierne bag aftalen forestiller sig? Der er masser af mennesker, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt på nettet. Men det er jo ikke nødvendigvis kriminelt. Det vil være et voldsomt skred i ytringsfriheden, hvis politiet skal overvåge borgerne på nettet og komme med henstillinger til borgernes debatter på de sociale medier, påpeger Jesper Lund.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. dec. 2020 - 13:21   17. dec. 2020 - 14:01

Politiforlig

ml@arbejderen.dk
Politiforlig 2021-2023

Regeringen, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative og Nye Borgerlige blev i december 2020 enige om en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2021-2023. 

Aftalen afsætter 650 millioner kroner ekstra i 2021 stigende til en milliard kroner i 2023 ekstra til politiet og anklagemyndigheden.

Pengene skal blandt andet bruges til at:

  • Ansætte 450 nye betjente.
  • Købe nye våben.
  • Oprette 20 nye nærpolitienheder rundt om i landet der skal være bemandet mindst 15 timer om ugen og med mindst fem ansatte per station. Der ansættes i alt 110 ekstra lokalbetjente.
  • Oprette en digital politienhed der skal patruljere internettet.
  • Styrke politiets håndtering af voldtægtssager med øget uddannelse samt oprettelse af specialiserede teams i alle politikredse.
  • Oprette en ny national efterforskningsenhed.