03 Dec 2020  

KBH: Overskyet, 2 °C

Mere end halvdelen af eleverne i niende klasse er hårdt pressede

Behov for stærkere klassefællesskaber

Mere end halvdelen af eleverne i niende klasse er hårdt pressede

Ny undersøgelse viser, at eleverne i niende klasse er pressede og bekymrede for uddannelsesvalg, og mange er samtidigt bekymrede for at sige noget forkert i klassen.

FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Børns Vilkår har sammen med Trygfonden netop udgivet en ny stor undersøgelse, som viser, at mere end halvdelen af eleverne i niende klasse føler sig pressede over fremtid, uddannelsesvalg, tests og karakterræs.

Ville spørge om I ved, hvordan jeg måske kan få det bedre socialt og blive uddannelsesparat.
Pige i ottende klasse

62 procent af eleverne føler sig pressede, når de tænker på fremtiden. De frygter for at komme til at vælge forkert uddannelse og for, om de kan klare den, som de vælger.

Flere elever, nemlig 69 procent føler sig pressede af de tests, eksaminer og karakterer, som er en obligatorisk del af folkeskolen i dag.

Rasmus Kjeldahl er direktør for Børns Vilkår. Han har følgende kommentar til den ny undersøgelse:

– Vi bør landet over ændre rammerne i skolen på en måde, så presset på børnene og de unge mindskes – til gavn for både læring og trivsel.

Undersøgelsen fra Børns Vilkår og Tryghedsfonden består af en spørgeskemaundersøgelse af 1820 elever i sjette og niende klasse, erfaringer fra samtaler med 3.800 børn og unge på Børnetelefonen og 57 interviews.

Test og karakterer

En pige i niende klasse har denne udtalelse i et interview i undersøgelsen:

– Altså, jeg synes meget, at lærerne på en eller anden måde kommer til at tage én for de karakterer, man får. Ja, selvom de siger, at de ikke gør.

Regitze Flannov er formand for Uddannelsesudvalget i Danmarks Lærerforening. Hun fortæller til Arbejderen, at hun godt kan forstå, hvis nogle elever kan opleve, at det hele handler om tests og karakterer.

– Med den evalueringskultur vi har, kan fokus meget nemt bliver på det, som skal testes, selv om lærerne har et bredere syn, siger Regitze Flannov og tilføjer, at hun håber og tror, at der er ændringer på vej:

– Der blæser nye vinde fra Kommunernes Landsforening, og også undervisningsministeren ser nødvendigheden af at få gjort op med præstationskulturen.

Personligt kunne Regitze Flannov godt tænke sig, at tests havde mere fokus på at fortælle den enkelte elev om de fremskridt, han eller hun har gjort.

– Der bør også indføres testfrie rum i skolen med tid til fordybelse, til at eksperimentere og til at fejle. Hvor man arbejder med processer, det legende, engagerende, det som man lærer af.

Uddannelsesparathedsvurderingen 

Uddannelsesparathedsvurderingen nævnes ofte af de unge som noget, der kan presse dem og ødelægge humøret, fremgår det af undersøgelsen fra Børns Vilkår.

Uddannelsesparathedsvurderingen er en vurdering, som lærerne i ottende, niende og tiende klasse skal foretage på alle elever, og som er lærerens bud på, om eleverne fagligt og socialt kan magte at tage den uddannelse, som de ønsker, når de har afsluttet folkeskolen.

Vurderingen blev indført i folkeskolen i skoleåret 2014/15 med det formål at sikre, at flere unge fik en ungdomsuddannelse. Intentionen var, at det for de ikke-uddannelsesparate skulle ledsages af en målrettet hjælp, så eleverne blev parate til den uddannelse, som de ønskede, eller fik mod på en anden uddannelse, som krævede lidt mindre.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) foretog i august en analyse af Uddannelsesparathedsvurderingen, og resultatet var blandt andet, at over halvdelen af dem, som var vurderet "ikke-uddannelsesparate", føler sig stressede, og at mange af dem bliver demotiveret af vurderingen.

Et af problemerne med vurderingskonceptet er ifølge EVA, at der ikke følger de indtænkte ressourcer med.

I undersøgelsen fra Børns Vilkår bliver der givet et eksempel på, at vurderingen kan være problematisk, fra en pige i ottende klasse, som havde denne historie til Børnetelefonen:

"Jeg er lige blevet erklæret ikke-uddannelsesparat, og det er, fordi jeg ikke klarer mig så godt socialt. De fleste vil sige, at jeg er et socialt no go. I skolen har jeg haft en lang periode med mobning (8 år så fra 0. til start 8.) Men det er bare ændret til, at de ikke vil snakke med mig, i stedet for at de mobber mig. Ville spørge om I ved, hvordan jeg måske kan få det bedre socialt og blive uddannelsesparat. Kh. pigen som er et socialt no go ifølge andre."

Regitze Flannov fortæller, at hun er enig i, at uddannelsesparathedsvurderingerne er kritisable. Hun tror samtidigt, at de er "på vej til at blive skrottet".

Utryg ved at sige noget i klassen

Undersøgelsen fra Børns Vilkår og Tryghedsfonden viser, at mange forskellige faktorer kan indvirke på, om en elev føler sig presset, og faktorer som at komme fra en familie med lav indkomst eller at være udsat for livsbegivenheder som forældres skilsmisse eller sygdom i den nære familie kan have stor betydning.

Samtidigt er det af essentiel betydning, hvordan man har det i sin klasse og i forholdet til sin lærer, viser undersøgelsen.

Mere end hver tredje elev i niende klasse føler sig utrygge i en grad, så han eller hun har problemer med at turde sige noget i klassen. Mange elever er bange for at "blive til grin". For pigernes vedkommende gælder denne utryghed sig for hele 42 procent.

Mange er utrygge ved at fejle eller blive bedømt på en negativ måde af klassekammeraterne. Kun 49 procent af drengene og 35 procent af pigerne er trygge ved at komme til at sige noget forkert i klassen, og mange fortæller, at de undlader at række fingeren op, også når de kender svaret på det, som læreren spørger om.

Det har betydning for graden af tryghed, om man har venner i klassen og indgår i vennegrupper dér, og det har også stor betydning, om klassekammeraterne opleves som venlige og hjælpsomme.

Flere elever, som ikke er med i vennegrupper eller ikke føler, at klassekammeraterne er venlige og hjælpsomme, føler sig pressede af skolearbejdet, tests og fremtidsudsigterne end dem, som er med i vennegrupper og synes, at kammeraterne er venlige og hjælpsomme.

Regitze Flannov fortæller, at lærerens arbejde med at skabe gode klassefællesskaber indgår som noget af det vigtigste i lærerens uddannelse og arbejde.

– Jeg mener personligt, at der skal meget mere fokus på klasselærerens rolle og kompetencer i klasseledelse og i at skabe gode undervisningsmiljøer.

Det er hendes opfattelse, at disse områder også har tiltagende prioritet hos undervisningsministeren og Kommunernes Landsforening.

Forholdet til læreren

Elevernes forhold til lærerne har stor indflydelse på, om de har lyst til at gå i skole. 43 procent af de piger, der inden for det seneste år har haft problemer med en lærer, fortæller i undersøgelsen, at de sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole. For piger, der ikke har haft problemer med lærerne, er det 11 procent, der sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole. Blandt drengene er det 35 procent, der har oplevet at have problemer med en lærer, og som sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole. Blandt de drenge, som ikke har haft problemer med lærerne, gælder det samme for 14 procent.

Regitze Flannov fortæller, at det kan være en god idé i læreruddannelsen at arbejde mere med, hvordan de studerende udvikler færdigheder i at skabe positive relationer til børn og unge. Hun tilføjer, at problemer i relationerne mellem elever og lærere ikke bliver mindre af, at der i folkeskolen aktuelt er stor lærermangel, og at mange arbejder som lærer uden at have en læreruddannelse. Hun tilføjer:

– Eleverne bliver i dag udsat for alt for mange lærerskift, og forudsigelighed og kontinuitet er netop noget af det, der skaber grobund for gode læringsmiljøer.

Forskelle på piger og drenge

To piger fortalte i interviewundersøgelsen, hvordan en tidligere lærer i deres klasse havde brugt forskelle i forventninger til de to køn på en helt absurd måde. De fortalte denne historie:

– Vi havde på et tidspunkt en lærer, og han blev ved med at være sådan – nu giver vi drengene ekstra hjælp. Piger, I kan lige hjælpe drengene, ik’? Drengene fik nemmere opgaver, og de fik nemmere ved alting. Og det fik mange til at tro – eller det kan få mange til at tro, at de er dummere, end de er. Og at der ikke er noget, de kan gøre ved det.

– Ja også at pigerne ligesom er klogere, end de er. De har højere standarder at leve op til. Ja virkelig sådan, at der er tårnhøje standarder for pigerne, og hvis de ikke gør det rigtigt, så får de minuspoint, minuspoint, minuspoint.

Piger er i undersøgelsen dem, som er mest pressede, mest urolige for at lave fejl, og som påvirkes mest af forældrenes forventninger og af et dårligt forhold til lærerne. 

Det tages op i undersøgelsen, hvordan denne forskel mellem kønnene skal forstås.

Eleverne fortæller selv i undersøgelsens interviews, at "pigerne vil gøre tingene perfekt", mens "drengene er mere afslappede". Samtidig er de interviewede piger og drenge enige om, at pigerne "bedre kan tale om det, når de er pressede, end drengene".

Udsagnene siger således en del om forskellige forventninger til de to køn, og i undersøgelsens interviews nævnes det også, hvordan lærerne kan have forskellige forventninger om, at pigerne for eksempel skal være mere stille og ordentlige med deres ting i timerne end drengene.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. nov. 2020 - 06:00   19. nov. 2020 - 11:02

Folkeskolen

sb@arbejderen.dk