15 Nov 2018  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Menneskerets-domstol afviser Roj TV

Advokat frygter for undertrykkelse af medier

Menneskerets-domstol afviser Roj TV

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vurderer, at Roj TV ikke kan henvise til retten til ytringsfrihed, da Østre Landsret i 2014 fratog tv-kanalen sendetilladelsen.

Kurdere på gaden under retssagen i Østre Landsret for at forsvare deres tv-station og for at retten til ytringsfrihed også gælder kurdere.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afviser at behandle en klage fra den kurdiske tv-station Roj TV, der i 2014 fik frataget sin sendetilladelse i Danmark.

Det er en ubehagelig dom. Den blåstempler, at et land kan tage et så drastisk middel i brug, som at lukke et massemedie.
Bjørn Elmquist, advokat

Menneskeretsdomstolen vurderer, at Roj TV ikke kan henvise til retten til ytringsfrihed, da Østre Landsret i 2014 fratog tv-kanalen sendetilladelsen.

– Det er dybt beklageligt, at menneskeretsdomstolen afviser at tage stilling til en så drastisk sanktion som at fratage et medie sin sendetilladelse, siger Roj TV's advokat, Bjørn Elmquist, til Arbejderen.

Han undrer sig over menneskeretsdomstolens begrundelse for at afvise sagen.

– Menneskeretsdomstolen henviser til, at Roj TV har lavet terrorpropaganda for den kurdiske oprørsbevægelse PKK, som USA og EU har opført på sine terrorlister. Derfor mener domstolen ikke, at Roj TV kan påberåbe sig menneskeretten til ytringsfrihed.

– Det er en ubehagelig dom. Den blåstempler, at et land kan tage et så drastisk middel i brug som at lukke et massemedie, der når ud til 32 millioner mennesker. Dermed åbnes der op for, at Tyrkiet frit kan undertrykke medier. Og hvad med andre lande – som eksempelvis Polen, Ungarn og Tjekket, hvor ytringsfriheden også er under pres. Det her handler jo ikke kun om Roj TV, som de har lukket ned. Det handler om fremtiden for kritiske medier, mener Bjørn Elmquist.

Retten til retfærdig rettergang

Han påpeger, at selv den værste forbryder har ret til menneskerettigheder som en retfærdig rettergang og ret til ikke at blive henrettet.

– Det må naturligvis også gælde en menneskeret som ytringsfrihed.

Advokaten ærgrer sig over, at domstolen på forhånd afviser sagen. Det betyder, at der ikke bliver mulighed for et egentligt retsmøde, hvor Roj TV kan fremføre sine synspunkter. Blandt de syv dommere, der har afsagt kendelsen, er en tyrkisk dommer.

Roj TV blev tiltalt i august 2010 af daværende justitsminister, Lars Barfoed, for at udøve propaganda for den kurdiske oprørsbevægelse, PKK, der er opført på EU’s og USA's terrorlister.

Og med terrorlovens paragraf 114e i hånden fratog Østre Landsret i juli 2013 Roj TV sendetilladelsen – og fratog dermed 30 millioner kurdere over hele verden deres tv-station. Dommen blev stadfæstet af Højesteret i februar 2014. Samtidig fik Roj TV en bøde på ti millioner kroner.

Roj TV og tv-kanalens advokat Bjørn Elmquist vurderede imidlertid, at dommen krænker to centrale rettigheder i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – nemlig retten til fri information og til at ytre sig.

– Roj TV når ud til lande, hvor kurderne bliver undertrykt og forfulgt. Roj TV sikrer kurderne adgang til informationer og til, at de kan ytre sig. Ifølge FN er én af de vigtigste menneskerettigheder netop retten til at ytre sig. Hvis ikke vi kan tale magthaverne imod, er der ingen chance for demokrati, mener Bjørn Elmquist.

Gik fallit efter dom

Sagen mod Roj TV var usædvanlig, fordi det var første gang, at et massemedie herhjemme blev anklaget for at støtte terror. Og sagen var usædvanlig, fordi der var et tæt samarbejde mellem den danske anklagemyndighed og en fremmed magt – Tyrkiet – med stærke interesser i at få lukket Roj TV.

Efter dommen erklærede Roj TV sig fallit. TV-kanalen stod uden sendetilladelse og med en bøde på ti millioner kroner, der skulle betales.

Det blev også kriminaliseret at samle penge ind til Roj TV, og flere kurdere blev dømt for at have indsamlet penge til tv-stationen. Derfor blev en international kampagne, der skulle samle penge til Roj TV droppet, fordi folk risikerede at blive dømt, hvis de indsamlede eller gav penge.

24. maj. 2018 - 09:48   28. maj. 2018 - 12:41

Roj TV

ml@arbejderen.dk
Sagen mod Roj TV
  • Med en dansk sendetilladelse i hånden har den kurdiske tv-station Roj TV siden 2004 sendt udsendelser om kurdisk kultur, sprog, debat og nyheder fra København til millioner af kurdere verden over.

  • Men den 31. august 2010 tiltalte daværende justitsminister, Lars Barfoed, Roj TV for at udøve propaganda for den kurdiske oprørsbevægelse, PKK, der er opført på EU’s og USA's terrorlister.

  • I januar 2012 kendte Københavns Byret Roj TV skyldig i at være talerør for PKK. Retten slog samtidig fast, at der ikke er hjemmel i loven til, at dommere kan fratage Roj TV sendetilladelsen. Det er kun Radio- og tv-nævnet, der kan tildele og fratage en radio- eller fjernsynskanal sendetilladelser, understregede retten.

  • Sagen blev anket, og den 3. juli 2013 frakendte Østre Landsret Roj TV sin sendetilladelse og idømte de to selskaber bag tv-stationen dagbøder på i alt ti millioner kroner. Beslutningen om at fratage Roj TV's sendetilladelse blev stadfæstet af Højesteret i februar 2014.

>> Læs mere om sagen på Arbejderens temaside her