14 Dec 2018  

KBH: Overskyet, 1 °C

Mange lovforslag om stramninger overfor udsatte grupper

Oversigt over regeringens lovkatalog

Mange lovforslag om stramninger overfor udsatte grupper

Med over 200 initiativer i lovkataloget for dette folketingsår lægger regeringen op til en massiv lov-slutspurt op til det kommende folketingsvalg. Mange af lovforslagene handler om velfærd.

Statsministeren får travl i det kommende folketingsår, hvor regeringen vil fremlægge over 200 love og beslutninger.
FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
1 af 1

Det lovkatalog, regeringen præsenterede ved Folketingets åbning tirsdag i sidste uge, indeholder over 200 lov- og beslutningsforslag, hvoraf mange skal gennemføre allerede annoncerede og aftalte reformer.

Revisionen af budgetloven er lovpligtig, og finansministeren har erklæret, at han ikke vil lægge op til væsentlige ændringer.

Mange drejer sig om den kollektive velfærd og stramninger overfor udsatte grupper. Her følger en kort gennemgang af de vigtigste, fordelt på de enkelte ministerområder.

*

Innovationsministeren vil allerede den 1. december have gennemført en lov, der skal sikre oprettelse af "Den Sociale Investeringsfond". Fonden skal indeholde 50 millioner statslige kroner, men suppleres op med penge fra private kapitalfonde og pensionskasser, der skal kunne hente overskud ud fra "investeringer" i socialt udsatte grupper.

Det skal ske efter en model, opfundet af den USA-baserede investeringsbank Goldman Sachs. Herhjemme går modellen under navnet SØM, en forkortelse for den SocialØkonomiske investeringsModel. Den sætter kroner og ører på investeringer i sociale indsatser – og beregner hvorvidt de kan betale sig rent økonomisk.

Desuden er ministeren på vej med lovforslag, der skal samkøre forskellige myndigheders kontaktoplysninger på borgere til et samlet offentlig kontaktregister, samt et lovforslag, der skal "indskrænke statslige aktiviteter, der er i konkurrence med private aktører".

*

Sundhedsministeren har 15 lovændringer og to nye love i støbeskeen. Herunder en lovændring, som vil betyde at kun certificerede tolke kan tolke indenfor sundhedsområdet – hvor der i ørigt netop er indført brugerbetaling på tolkebistand.

*

Ældreministeren vil fremsætte et lovforslag, der afskaffer kommunernes forpligtelse til at "udarbejde, offentliggøre og følge op på en tilsynspolitik for personlig pleje og praktisk hjælp og madservice i hjemmeplejen".

*

Beskæftigelsesministeren har fremsat lovforslag om indførelse af et opholdskrav på syv ud af de sidste otte år for at kunne modtage dagpenge, samt skærpede sanktionsregler for kontanthjælpsmodtagere, som bliver vurderet til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Til gengæld er der måske nogle forbedringer på vej for sygemeldte på de stærk kritiserede langvarige såkaldte ressourceforløb, samt en justering af reglerne om supplerende dagpenge, så man ikke ved et par timers arbejde i en måned mister dagpengeretten for hele måneden. Efter flere års nedskæringer på Arbejdstilsynet kan arbejdsmiljøet måske også se frem til forbedret lovgivning, der vil følge op på anbefalingerne fra Ekspertudvalget om arbejdsmiljøindsatsen.

Beskæftigelsesministeren og udlændinge- og integrationsministeren har desuden fremlagt et udspil, som betyder, at virksomheder kan hente arbejdskraft fra lande uden for EU, hvis de betaler en årsløn på 330.000 kroner. 

*

Børne og Socialministeren fremsætter lovforslag, som skal udmønte dele af den såkaldte ghettopakke. Herunder indførelse af obligatorisk læringstilbud om "danske traditioner, normer og værdier" til et-årige børn i udsatte boligområder, samt skærpet straf til daginstitutionsledere, som forsømmer at opfylde kravet. 

Desuden kommer der en række initiativer på det familieretlige område, som skal etablere et nyt, samlet familieretligt system.

*

Udlændinge- og integrationsministeren står parat med ni skærpelser af udlændingeloven samt en ændring af Lov om dansk indfødsret, der blandt andet giver minsteren bemyndigelse til at at fastsætte regler for en ceremoni ved tildelingen (håndtryk med mere).

*

Transport- bygnings- og boligministeren kommer også med flere lovforslag, der skal sikre gennemførelsen af den såkaldte ghettopakke, herunder nedrivning af almene boliger med midler fra de almene lejeres Landsbyggefond. Desuden en ændring af jernbaneloven ændres for at gennemføre EU's 4. jernbanedirektiv om ydeligere liberalisering og privatisering af togdriften.

*

Undervisningsministeren kommer med lovændringer, som blandt andet gør det muligt at tage børnechecken fra forældre til børn, der ikke deltager i undervisning i Folkeskolen, og som indfører sprogprøver på grundskoler med mange børn fra "udsatte boligområder".

Uddannelses- og forskningsministeren kommer med lovforslag, der skal give erhvervslivet større indflydelse på uddannelserne.

*

Energi- forsynings- og klimaministeren fremsætter i januar 2019 et lovforslag, som betyder stop for tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter under dansk jord og danske indre farvande. Dertil lovforslag, der skal virkeliggøre dele af juni måneds energiaftale mellem alle Folketingets partier, samt sikre gennemførelsen af EU's energiunion i Danmark.

*

Miljø- og fødevareministeren kommer i starten af 2019 med et lovforslag, der skal "målrette kvælstofreguleringen, så den i højere grad tager højde for de lokale behov" – et led i udmøntningen af Landsbrugspakken.

*

Erhvervsministeren kommer med flere lovforslag mod hvidvaskning og terrorfinansiering – samt lovforslag, som skal lempe reguleringen af det danske finansmarked, ved at gennemføre anbefalingerne fra "Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering". Herunder lempelser, som følger af EU-direktiver på området. Erhvervsministeren vil desuden etablere en klagemyndighed, hvor private virksomheder kan klage over offentlig erhvervsvirksomhed "på urimelige vilkår".

*

Økonomi- og indenrigsministeren vil præsentere to nye lovforslag, der skal sætte snævre grænser for kommunal og regional erhvervsvirksomhed.

*

Finansministeren vil i februar fremsætte et lovforslag om revision af den omdiskuterede budgetlov. Revisionen er lovpligtig, og finansministeren selv har erklæret, at han ikke vil lægge op til væsentlige ændringer. Følgerne af budgetloven mærkes i denne tid på de vedtagne kommunale budgetter for 2019.

*

Forsvarsministeren vil i februar 2019 komme med et lovforslag, der giver Center for Cybersikkerhed øgede beføjelser og forlænger den samlede tjenestetid for værnepligtige.

*

Udenrigsministeren vil i slutningen af november fremsætte beslutningsforslag om udsendelse af en dansk fregat til forsvar for en fransk hangarskibsgruppe i Mellemøst-regionen.

*

Kulturministeren er på vej med lovforslag, der skal gennemføre medieforliget mellem regeringen og DF.

*
Justitsministeren kommer med hele 28 lovændringer, der næsten udelukkende består af stramninger og øgede beføjelser til politiet. Dertil to nye love, et om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som indebærer retsforfølgelse af børn ned til ti år, og et, der skal bane vej for dansk tilslutning til EU's PNR-direktiv om oplysnninger om flypassagerer. I november kommer et beslutningsforslag om en udvidelse af Danmarks deltagelse i Schengen-informationssystemet. 

*

Skatteministeren kommer med 20 lovændringer og otte nye love. En del af lovændringerne angår indsatsen mod skattesvindel og sort arbejde, men der er flere, der drejer sig om skatte- og afgiftslettelser for erhvervsliv og aktionærer. Endelig vil ministeren i slutningen af februar komme med en ny ejendomsskattelov, der skal gennemføre forårets boligskatteaftale.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. okt. 2018 - 05:01   09. okt. 2018 - 05:10

Lovkatalog

he@arbejderen.dk