19 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 7 °C

Mange ikke-uddannelsesparate kan blive tabt på gulvet

Drastisk nedskæring i uu-vejledningen

Mange ikke-uddannelsesparate kan blive tabt på gulvet

De ikke-uddannelsesparate unge har svært ved at følge den digitale undervisning her under coronakrisen, og uu-vejlederne kæmper for at holde kontakten til dem. Besparelser på 11 millioner vil gøre den opsamling, som venter, stærkt udfordrende.

Modelfoto
FOTO: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
1 af 1

Folkeskolens såkaldt ikke-skoleparate elever risikerer at blive tabt på gulvet på grund af coronakrise og udsigten til besparelser i den hjælp, som de kan få. 

Det mener Sussie Johansen, som er uddannelses- og erhvervsvejleder (uu-vejleder) i Københavns Kommune. 

 Jeg kan meget med en telefon, men det kan være svært at bibeholde kontakten.
Sussie Johansen, uu-vejleder

Gennem sit arbejde har hun kontakt med mange af de elever, der før coronakrisen havde svært ved at gå i skole, og som har stort behov for at holde en fast rytme og leve op til nogle aftalte skolemæssige krav.

– Arbejdet med at hjælpe udsatte unge, her mens de ældste elever ikke må komme i skole, er udfordrende. For når man ikke må mødes på andre måder end over en telefon, er det svært at bevare kontakten til en ung, som har fået prædikatet "ikke-uddannelsesparat", og som måske er skuffet og ked af det, fortæller Sussie Johansen til Arbejderen.

Uu-vejlederen oplever, at disse elever er maksimalt udfordret nu. Det kan være, at de mangler forældreopbakning, eller at gadelivet kommer til at opsuge kedsomheden.

– Jeg kan meget med en telefon, men det kan være svært at bibeholde kontakten. I mit job skal dialogen og vejledningen følges ad, og det er nemmere i en "walk and talk".

Besparelser på 11 millioner 

Uddannelses- og erhvervsvejledningen, som den foregår i kommunerne i dag, blev indført i 2004. Den kan bestå af særlige målrettede kurser, individuel vejledning og praktisk hjælp til at finde frem til særlige uddannelsesforløb, praktikker og arbejde. Området er blevet ændret og beskåret ad mange omgange, og nye besparelser er i vente.

– For budgetloven medfører, at vi over de næste tre år skal spare 11 millioner på uu-vejledningen i Københavns Kommune, og besparelsen svarer til 12 til 13 procent af vort budget.

Sussie Johansen glæder sig til, at hun fra den 18. maj igen kan mødes med de unge. Hun ved, at der venter et stort arbejde med at samle de unge op, og det arbejde forudser hun bliver ekstra udfordrende på grund af de kommende besparelser.  

Tilbyder sommerskole

Arbejderen har spurgt Jesper Christensen, som er børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, hvad kommunen tænker om de omfattende besparelser på 11 millioner på uu-vejledningen set i lyset af de ikke-uddannelsesparates situation under coronakrisen.

Borgmesteren fortæller i sit svar, at kommunen løbende skal finde "effektiviseringer" på Børne- og Ungdomsforvaltningens ansvarsområder "for at leve op til statens styring af kommunernes økonomi." Han fortsætter:

– Den konkrete besparelse hentes blandt andet ved i højere grad at systematisere vores vejledning. De forskellige grupper af unge vil fremover blive tilbudt faste vejledningskoncepter, som er tilpasset deres konkrete behov. Det bliver alle vores vejledere klædt på til, så de fortsat kan hjælpe de unge godt videre.

Jesper Christensen nævner, at en del af uu-vejledernes administrative opgaver bliver flyttet til administrative medarbejdere:

– Det er klart, at vejledningen af de unge i øjeblikket er påvirket af coronasituationen. Derfor har vi også sat en række konkrete tiltag i gang. Blandt andet gennemfører vi særligt intensive læringsforløb for fagligt udsatte børn i 9. klasse, ligesom vi planlægger sommerskole for de elever, der får mindre end to i dansk og matematik på deres eksamensbevis.

Ingen uu-vejledning til de uddannelsesparate

I februar 2014 under den daværende Helle Thorning-Schmidt-regering stemte alle partier i Folketinget, bortset fra Enhedslisten, for en nedskæring på 140 millioner på området på landsplan. Vejledningen skulle gøres mere "fokuseret" og kun tilbydes til de "ikke-uddannelsesparate" elever. Alle elever i ottende klasse og opefter havde inden da kunnet få uu-vejledning.

Antallet af elever, som i ottende klasse bliver vurderet ikke-uddannelsesparate er ifølge Folkeskolen steget siden 2015, hvor 26 procent fik denne vurdering. Tallet var således i marts 2018 hele 32 procent. Skrappere adgangskrav til flere uddannelser kan være en vigtig grund til stigningen. Samtidigt er det en udbredt holdning blandt lærere og uu-vejledere, at mange elever, som vurderes at være uddannelsesparate, alligevel kan have behov for uu-vejledning, blandt andet fordi lærernes forudsigelser om elevernes modning og faglige udvikling ikke altid holder stik.

Mange unge er stadig uden uddannelse eller job

Uu-vejlederne har en vigtig funktion som dem, der skal hjælpe grundskolens sårbare elever i job eller uddannelse. Skiftende politikere har gennem en årrække forsøgt at få nedbragt antallet af unge, som ikke får en ungdomsuddannelse eller kommer i job. Rockwool Fonden kom i november sidste år med en ny rapport, som dokumenterede, at tallet ikke har ændret sig nævneværdigt gennem de seneste årtier. Seks til syv procent af de unge mellem 18 og 29 år er ikke i gang med en uddannelse eller i job.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. maj. 2020 - 09:44   18. maj. 2020 - 10:45

Folkeskolen

sb@arbejderen.dk
Hvad betyder ikke- uddannelsesparat?

Alle skoleelever herhjemme bliver i 8. klasse vurderet for, om de skønnes at ville være parate til at klare den ungdomsuddannelse, som de ønsker at påbegynde efter folkeskolen. Elever, som vurderes ikke-uddannelsesparate har ret til at få hjælp fra en uddannelses- og erhvervsvejleder (uu-vejleder).

Ønsker man en gymnasial uddannelse skal man have mindst fem i dansk- og matematikfagene ved afgangseksaminen i niende klasse, og karakterene skal være mindst 2, hvis man ønsker en erhvervsfaglig uddannelse.

Elevernes lærere skønner i 8. klasse, om de påkrævede resultater kan opnås ved afgangseksaminen og de vurderer samtidigt, om eleverne vil komme til at opnå den generelle, sociale og praktiske modenhed, som der kræves for at tage den ønskede uddannelse.

Elever, som skønnes ikke-uddannelsesparate, kan via uu-vejlederen blive rådgivet om initiativer, som de kan tage, for at blive klar til at tage den ønskede uddannelse. De vejledes også om andre uddannelses- og erhvervsmuligheder.

Elever, som er erklæret uddannelsesegnede til den uddannelse, som de ønsker i 8. klasse, er ikke berettiget til hjælp fra uddannelsesvejledere.

 En uu-vejleder har en læreruddanelse og en specialiseret overbygningsuddannelse.

Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

  • For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

  • Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.

  • EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 

  • Den danske budgetlov betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.