22 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

Mange ansatte på sygehusene er trætte og slidte efter et hårdt år

Mangel på overskud

Mange ansatte på sygehusene er trætte og slidte efter et hårdt år

Antallet af coronasmittede stiger dag for dag i øjeblikket, og presset øges på landets sygehuse. Her er kampgejsten ikke den samme som i foråret efter et langt og opslidende år.

Coronapatient på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital bliver tilset af sygeplejersker.
FOTO: Ólafur Steinar Gestsson
1 af 1

Rundt omkring fra landets sygehuse lyder meldingen om læger, sygeplejersker og andre faggrupper, der er trætte og slidte efter at have kæmpet med coronaepidemien gennem hele året.

Vi oplever, at mange af de læger, der tager sig af coronapatienter, er ved at være trætte og slidte. De efterlyser ekstra mandskab.
Helga Schultz, Yngre Læger

Lige nu står vi midt i den anden bølge af epidemien, hvor antallet af smittede og indlagte stiger dag for dag.

Den 14. december oplyste Sundhedsstyrelsen, at der på landsplan var 368 coronapatienter indlagt på sygehusene, heraf var 61 på intensivafdelinger. Da epidemien var på sit højeste i foråret, var der omkring 400 coronasmittede indlagt, heraf havde omkring 140 brug for en intensivsengeplads.

Vi er altså ved at være oppe på samme antal indlagte, som da det så værst ud i foråret, men de indlagte er ikke så alvorligt syge, som de var under epidemiens første bølge.

– Der begynder nu at blive mere og mere travlt ude på sygehusene. Vi oplever, at mange af de læger, der tager sig af coronapatienter, er ved at være trætte og slidte. De efterlyser ekstra mandskab, siger Helga Schultz, formand for Yngre Læger.

Det har været et hårdt og usædvanligt år ude på sygehusene. Først var der tre måneder med voldsom travlhed under forårets første fase af coronaepidemien, hvor sygehusvæsenet ikke var forberedt på epidemien, og alt var ret kaotisk.

Derefter blev det mere roligt på sygehusene hen over sommeren og i starten af efteråret, men alligevel var der også pres på i denne periode, selvom coronatallene var lave. Det har ikke været en almindelig sommer, understreger de yngre lægers formand.

Ude på sygehusene har der som sædvanligt skullet afvikles ferie, og samtidig arbejdes med at få indhentet nogle af de mange operationer og behandlinger, der blev udskudt under forårets første bølge af coronaepidemien. Også på anden vis har corona påvirket arbejdet hen over sommeren på trods af lave smittetal.

– Der har været læger, der var smittet med corona eller under mistanke for at være smittede, som har måttet blive hjemme. Andre er blevet taget ud af vagtplanerne, fordi de er i risikogruppen, for eksempel på grund af en kronisk sygdom. Gravide og pårørende til gravide har også skullet fritages fra vagter for at være på den sikre side. Halvdelen af yngre læger er kvinder, så det giver nogle huller på afdelingerne. Mange læger har små børn, som er blevet sendt hjem på grund af mistanke om smitte. De har også skullet passes. Det har været noget af et puslespil at få til at gå op, forklarer Helga Schultz.

– Når vi nu bliver mødt med bemærkninger fra arbejdsgiverne om, at vi må være parat til at give den en ekstra skalle her under den anden bølge af epidemien efter at have haft det stille og roligt siden foråret, så kan vi ikke genkende det billede, tilføjer hun.

Slidte sygeplejersker

Sygeplejerskernes fagforbund DSR oplever også, at der er en anden stemning blandt deres medlemmer nu end under den første bølge af coronaepidemien i foråret.

Der er en udbredt træthed, her hvor vi skal til at løfte en stor ekstraopgave igen. Det ser svært ud.
Signe Hagel Andersen, DSR 

– Dengang gik folk lidt i krig med det hele. De trådte bare til for at løse opgaverne uden at tænke så meget over konsekvenserne. For mange kom reaktionen først senere. Det har været et sindssygt hårdt år for mange, der har været stressede og usikre overfor at skulle tage sig af en ny slags patienter og angste for at smitte deres familie, forklarer Signe Hagel Andersen, 1. kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd (DSR) Hovedstaden.

– Nu, hvor vi er i den anden bølge af epidemien og kan vente endnu flere coronapatienter på sygehusene, er folk trætte efter at have været i krig. Der er en udbredt træthed, her hvor vi skal til at løfte en stor ekstraopgave igen. Det ser svært ud, tilføjer hun.

De hårdest ramte coronapatienter kommer på intensivafdelinger rundt omkring på landets sygehuse, mens de mindre syge ligger på de medicinske afdelinger. Den 14. december oplyste Sundhedsstyrelsen, at patienter med covid-19 optog 41 procent af de medicinske sengepladser og 20 procent af de intensive sengepladser, der er reserveret til coronapatienter.

Rapport fra en intensivafdeling

En af de afdelinger, der lige nu oplever det stigende pres på grund af epidemiens anden bølge, er intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital i København. I april under første fase af coronaepidemien talte Arbejderen med Catrine Thomsen, sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant på afdelingen.

Der er ikke den samme kampgejst som i foråret. Men der er stadig en fællesskabsfølelse. 
Maria Nielsen, sygeplejersker

– Selvom det er svært, går alle på med krum hals. Der er en fællesskabsfølelse, hvor alle løfter i flok. Men vi kan ikke arbejde sådan her i al fremtid. Det er alt for hårdt, sagde hun dengang.

Siden har Catrine Thomsen fået nyt arbejde og har forladt afdelingen. Men den nye arbejdsmiljørepræsentant på afdelingen, sygeplejerske Maria Nielsen, bekræfter, at det har været et meget hårdt år for de ansatte.

– Man kan mærke, at folk er trætte. Der er ikke den samme kampgejst som i foråret. Der skal ikke så meget til at hyle den enkelte ud af det, lunten er ikke så lang som normalt. Arbejdet med covidpatienter er ekstra krævende, og vi er ved at løbe tør for ekstra energi, siger Maria Nielsen.

– Men der er stadig en fællesskabsfølelse. Vi løser jo tingene og prøver hele tiden at forbedre arbejdsgangene. For eksempel forsøger vi ved at afløse hinanden at sikre, at dem, der arbejder med coronapatienter, får lidt flere pauser, tilføjer hun.

Arbejdsmiljørepræsentanten oplever ikke på nuværende tidspunkt, at kollegaerne overvejer at sige op på grund af arbejdspresset.

Normalt er der 12 sengepladser på intensivafdelingen. De seneste uger er det blevet øget til 16 pladser, ligesom det skete i foråret under første bølge af coronaepidemien. Lige nu er der fire coronapatienter indlagt. De er samlet på én stue.

Enkelte dage i efteråret har der været fem eller seks coronapatienter. Det er mindre end i foråret, hvor stort set alle sengepladser på afdelingen var optaget af coronasyge. Men de ansatte ved godt, at antallet højst sandsynligt vil stige i de kommende uger.

Gener af værnemidler

Når sygeplejerskerne på coronastuen har brug for ekstra pauser, er det blandt andet, fordi de konstant skal gå med en såkaldt FFP3-maske, der er meget tætsiddende, samt andre værnemidler som kittel og handsker. Det er varmt og ubehageligt gennem en hel arbejdsdag.

– Jeg har lavet en undersøgelse, der viser, at stort set alle, der arbejder på covidstuen, har gener. Mange får hovedpine, øget træthed er også almindeligt. Dertil kommer problemer med eksem og udslæt i ansigtet på grund af maskerne, fortæller Maria Nielsen.

Også andre ansatte end dem på covidstuen har problemer med ansigtshuden. Alle på de andre stuer skal bære almindelige mundbind hele dagen, og det er hårdt for huden. 

Værnemidlerne virker effektive. I foråret blev ingen af de ansatte syge med corona, i efteråret er et par stykker blevet smittet, men det ser ikke ud til, at det er sket på jobbet.

Maria Nielsen er ikke selv bekymret for at blive smittet. Hun føler sig beskyttet af værnemidlerne, som de har fået ekstra vejledning i brugen af. Enkelte kollegaer er nervøse for smittefaren, fordi de har tætte pårørende, der er i risikogruppen.

For at sikre ekstra personale til de nye fire senge på afdelingen har hospitalsledelsen valgt at lukke det såkaldte intermediære afsnit ned i en periode. Her ligger normalt patienter, der er for dårlige til at være på et almindeligt sengeafsnit, men ikke behøver komme på intensiv afdelingen.

De patienter er nu sendt ud på de forskellige andre sengeafdelinger, og de ansatte er flyttet over på intensivafdelingen. Det har den fordel, at de er vant til at arbejde med ret syge patienter og også til hverdag har et tæt samarbejde med intensivafdelingen.

– Vi er de folk nu, som vi skal være ifølge normeringen. Men vi kunne godt bruge en sygeplejerske mere i hver vagt til at tage sig af coronastuen. Patienterne der tager simpelthen mere tid at pleje. Lige nu går det fra de andre patienter på afdelingen, der også er meget syge, forklarer Maria Nielsen, der samtidig roser ledelsen for at agere hurtigt og effektivt i forhold til beslutningen om at lukke et afsnit ned.

Hun oplever generelt, at det er en fordel for sygeplejerskerne, at de nu ved mere om corona, end de gjorde i foråret. Tingene er ikke helt så uforudsigelige, og patienterne nu er heller ikke helt så syge, som de typisk var i foråret.

Epidemien er blevet dagligdag

Samme oplevelse med mindre uforudsigelighed har også Frederikke Lüneborg-Nielsen, der har været fastansat som rengøringstekniker på Gentofte Hospital i omkring 11 år. Hun er arbejdsmiljørepræsentant for sine kollegaer.

Vi har vænnet os til coronaepidemien. Det er blevet til dagligdag. Men kollegaerne er da ved at være lidt trætte af det, ligesom alle andre.
Frederikke Lüneborg-Nielsen, rengøringstekniker

– Vi har vænnet os til coronaepidemien. Det er blevet til dagligdag. Men kollegaerne er da ved at være lidt trætte af det, ligesom alle andre. Og vi er stadig bange for at blive smittet og få en slem version af sygdommen, siger Frederikke Lüneborg-Nielsen.

Der er et stigende antal coronapatienter på Gentofte Hospital, men endnu har ledelsen ikke taget skridt til at aflyse operationer og flytte ansatte fra andre afdelinger over til at tage sig af coronapatienter, som det skete i foråret.

– Jeg føler, at der er meget godt styr på det. I foråret kom der hele tiden nye instrukser, men nu er det planlagt, fortæller Frederikke Lüneborg-Nielsen.

– Der er lidt øget pres i forhold til, at nogle af de ansatte bliver syge med corona. Bliver nogle testet positive, skal de være hjemme mindst en uge. Folk skal også blive hjemme og vente på svar fra test, hvis de har været i kontakt med en, der er testet positiv. For nylig var nogle rengøringsteknikere på operationsgangen syge med corona på samme tid. De var væk i over en uge. Det er en opgave, der kræver særlig viden, så der var vi udfordret med at få andre til at klare arbejdet, tilføjer hun.

Hurtig omstilling

I foråret lykkedes det på få uger at omstille det danske sundhedsvæsen til at være klar til at teste, modtage og behandle tusindvis af coronapatienter.

>> LÆS OGSÅ: Et stærkt offentligt sundhedsvæsen er afgørende under coronakrisen

Andre ikke-akutte behandlinger og operationer blev aflyst i stort tal for at frigøre kapacitet til opgaven. Der blev etableret nye coronaafdelinger, og ansatte blev flyttet rundt mellem afdelingerne og fik om nødvendigt en hurtig omskoling for at kunne klare de nye opgaver. Mange meldte sig frivilligt til coronaberedskabet.

>> LÆS OGSÅ: Mange tusinder har meldt sig til at hjælpe på sygehuse

– Der er tale om en meget omfattende omstilling af det danske sundhedsvæsen. En omstilling det normalt ville tage år at lave, understregede direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på regeringens pressemøde den 17. marts.

Hen over sommeren har sygehusene efterfølgende haft travlt med at få nedbragt den pukkel af udskudte behandlinger og operationer, der hobede sig op i løbet af foråret. Den opgave er i høj grad blevet varetaget af frivilligt sundhedspersonale, der mod ekstrabetaling har arbejdet ud over deres normale arbejdstid.

Men der er stadig udskudte behandlinger og operationer, som ikke er gennemført. Og nu står sygehusene i en situation, hvor de mange steder i landet igen er nødt til at udskyde planlagte ikke-akutte operationer og behandlinger for at give plads til det stigende antal coronapatienter.

Tvunget ind i beredskabet

Det betyder, at der igen er lagt op til at flytte ansatte fra deres sædvanlige arbejdsopgaver over i coronaberedskabet. Det giver mange steder problemer. 

Der er ikke nok sygeplejersker, der melder sig frivilligt til beredskabet, derfor bliver nogle udpeget til at påtage sig opgaven. Det er der stor utilfredshed med.
Signe Hagel Andersen, DSR

– Lige nu er sygeplejerskerne rundt omkring på sygehusene pressede og trætte efter den ekstra indsats under coronaepidemien i foråret. Nu skal vi så igen have en masse sygeplejersker ind i coronaberedskabet for at klare anden bølge af epidemien. Der er ikke nok, der melder sig frivilligt, derfor bliver nogle udpeget til at påtage sig opgaven. Det er der stor utilfredshed med, siger Signe Hagel Andersen fra DSR Hovedstaden.

– Det kan for eksempel være sygeplejersker, der med tre dages varsel bliver flyttet fra et ambulatorie, hvor de udelukkende har dagvagter, til en afdeling med coronapatienter, hvor der er vagter på alle tider af døgnet alle ugens dage. Nogle bliver kede af det og begynder at overveje, om de skal sige op, tilføjer hun.

DSR Analyse har sammen med analyseinstituttet Megafon lavet en undersøgelse, der blandt andet omfatter sygeplejerskernes deltagelse i coronaberedskabet i foråret. 1452 sygeplejersker har deltaget i undersøgelsen, heraf deltog en tredjedel i beredskabet.

60 procent af dem, der har deltaget i coronaberedskabet, siger, at de ikke kunne tænke sig at melde sig frivilligt igen.

Sygeplejerskerne peger på en række faktorer som årsag til deres manglende lyst til at indgå i coronaberedskabet. De er utilfredse med for korte varsler i forbindelse med flytning fra ens sædvanlige arbejde til arbejde med coronapatienter og mener, at de ekstratillæg, der følger med, er for dårlige.

I undersøgelsen svarer tre ud af fem deltagere i beredskabet, at de finder den økonomiske kompensation for dårlig eller meget dårlig.

Hver tredje melder om en dårlig balance mellem privatliv og arbejdsliv som følge af flere skæve vagter, ekstra vagter og korte varsler i forhold til ændrede arbejdstider ved deltagelse i beredskabet.

Ifølge den beredskabsaftale, der blev lavet i foråret mellem DSR og Danske Regioner, skal sygeplejersker, der indgår i beredskabet, have mindst tre dages varsel, når de flyttes fra deres normale arbejde over til arbejde med coronapatienter. Det samme varsel er gældende, når de flyttes tilbage igen.

Det er en stor forskel fra den almindelige hverdag, hvor sygeplejersker som hovedregel kender deres arbejdsplan fire uger frem.

Sygeplejersker i beredskabet får et fast tillæg på godt 1300 kroner om måneden. Dertil kommer et engangshonorar på godt 1500 kroner, hver gang de flyttes fra den ene afdeling til en anden. 

Ud over uvished om arbejdstider og for dårlig økonomisk kompensation peger mange sygeplejersker også på, at de ikke føler sig klædt godt nok på rent fagligt til at takle en helt anden slags patienter. Der er stor forskel på at arbejde i for eksempel et ambulatorium med nyrepatienter og på at tage sig af coronapatienter.

Dertil kommer en bekymring for, om man bringer smitten med hjem til sin familie. To ud af tre i undersøgelsen peger på, at det er et problem for dem.

– Nogle har jo pårørende i risikogrupper, der ikke må blive smittet. Det er en kæmpestor bekymring for dem. Der er jo en overrepræsentation af sygehuspersonale, der er blevet smittet, i forhold til befolkningen som helhed. Mange har kollegaer, der har været syge og har fået senfølger af coronaen. Det øger usikkerheden i forhold til den her lumske sygdom, fortæller Signe Hagel Andersen.

Nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at på landsplan har 650 ansatte på hospitalerne anmeldt, at de er blevet smittet med covid-19 på deres arbejdsplads.

Forhandlinger med regionerne

Lige nu forhandler Dansk Sygeplejeråd med regionerne om, hvordan de kan forbedre beredskabsaftalen, så flere sygeplejersker har lyst til at indgå frivilligt. 

Sygeplejerskerne peger på, at det, der skal til for at få dem til at melde sig til beredskabet igen, er bedre løntillæg, længere varsler og en mere grundig oplæring i de nye arbejdsopgaver.

– DSR er utilfreds med, at sygeplejersker tvinges i beredskabet. Vi mener ikke, at arbejdsgiverne har levet op til intentionerne i beredskabsaftalen, hvor man netop i god tid skulle planlægge med, hvem der ville være i beredskab, siger Signe Hagel Andersen.

Sygeplejerskernes nuværende beredskabsaftale udløber den 1. januar.

Lægerne har ikke som sygeplejerskerne lavet en aftale med regionerne om beredskabet under coronaepidemien. De ville ikke acceptere regionernes krav om, at ansatte med kun tre dages varsel skal kunne overflyttes fra andet arbejde til et coronaafsnit. Ifølge overenskomsten skal læger som udgangspunkt kende deres vagtplan fire uger frem.

Lige nu forhandler lægerne med regionerne om beredskabet under den anden bølge af coronaepidemien.

– Det synes vi er meget sent. Vi har jo vidst, at der ville komme en anden bølge af epidemien. Men nu sidder vi kort før jul og får besked om, at man da godt vil have flere på arbejde i julen. Arbejdsplanerne for julen er lavet for længe siden. Nu vil man ændre planerne for nogle af dem, der har planlagt efter, at de i år har fri i julen. Det er respektløst, erklærer Helga Schultz fra Yngre Læger.

Arbejderen har forelagt den kritik for Anders Kühnau, der er formand for Løn- og Praksisudvalget i Danske Regioner.

– Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre de bedste arbejdsforhold, men vi ved godt, at medarbejderne nogle steder er trætte efter mange måneders intenst arbejde. Når vi lytter til de mange frustrationer, må vi nok også erkende, at der er nogle steder, hvor man kunne have været bedre til at planlægge arbejdet og lytte til medarbejdernes ønsker, siger Anders Kühnau.

– Planlægning og inddragelse er nemlig nøgleord, hvis vi skal løse den her opgave. Situationen er forskellig i forskellige dele af landet og på de enkelte afdelinger, og derfor skal løsningerne i høj grad findes på de enkelte arbejdspladser i en god og tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere, tilføjer han.

Generelt set mener Yngre Læger, at regionerne må sikre en bedre økonomisk kompensation, når de vil ændre arbejdsplaner og -opgaver med kortere varsel. Og så må man prioritere og skrue ned for andre opgaver end coronapatienterne, det vil sige noget af det, der ikke er akut.

Strid om behandlingsgaranti

Det giver både lægerne og andre faggrupper på sygehusene ekstra bekymringer, at regeringen har lagt op til, at behandlings- og udredningsgarantien skal genindføres den 1. januar efter at have været sat ud af kraft siden marts på grund af den ekstraordinære situation i forhold til coronaepidemien.

Udredningsgarantien betyder, at en patient, der henvises til et sygehus, har krav på at blive undersøgt og udredt inden for 30 dage. Behandlingsgarantien siger, at behandlingen skal igangsættes inden for 30 dage efter udredning. Kan kravet ikke opfyldes, kan patienten vælge behandling på privathospital på det offentliges regning.

– Vi oplever ikke, at der er luft i systemet lige nu til at genindføre behandlings- og udredningsgarantien. Det er urealistisk, at vi fra 1. januar skal kunne klare alle de aktiviteter, vi plejer, oveni et stigende antal coronapatienter og samtidig afvikle noget af den pukkel af udskudte behandlinger, der er hobet op, siger Helga Schultz.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke til lægernes bekymring.

Den 18. december har regeringen og regionerne indgået en aftale, der betyder, at genindførelsen af behandlings- og udredningsgarantien udskydes til den 1. marts. 2021.

Den 18. december har Region Hovedstaden og Dansk Sygeplejeråd indgået aftale om coronaberedskabet. Aftalen betyder en bedre aflønning for sygeplejersker, der tilmelder sig beredskabet. De får fremover 3000 kroner ekstra i løn om måneden og derudover 1500 kroner ekstra, når de træder ind i beredskabet, og 1500 kroner, når de igen træder ud.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. dec. 2020 - 08:36   22. dec. 2020 - 09:54

COVID-19

ur@arbejderen.dk