25 Feb 2021  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Mødrehjælpen: Efter corona skal vi sikre social oprydning

Sårbare familier på kanten

Mødrehjælpen: Efter corona skal vi sikre social oprydning

Mange sårbare familier har fået det langt værre under coronanedlukningen. Dem skal der tages hånd om, så de kan komme på ret køl igen, fastslår sociale hjælpeorganisationer.

For mange børn i sårbare familier har coronakrisen betydet ensomhed.
FOTO: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
1 af 1

Når coronakrisen er overstået, står vi overfor et stort arbejde med at få de mange udsatte familier og børn, der er blevet voldsomt belastet gennem det sidste år, på ret køl igen, fastslår Ninna Thomsen, direktør for Mødrehjælpen.

Coronakrisen har forstørret de sociale problemer i mange udsatte familier og forringet trivslen hos i forvejen psykisk sårbare mennesker. 
Ninna Thomsen, Mødrehjælpen

– Der er helt sikkert et socialt oprydningsarbejde på den anden side af epidemien. Coronakrisen har forstørret de sociale problemer i mange udsatte familier og forringet trivslen hos i forvejen psykisk sårbare mennesker. Der bliver meget at følge op på, især i forhold til børnenes situation, siger Ninna Thomsen.

– Børnene bliver hårdt ramt, når mor og far får det psykisk skidt, når misbruget måske tager til, og når der ikke er overskud til at give barnet den omsorg, det har brug for. Corona har forværret problemerne i familier, der i forvejen har meget at slås med, og vi kan se, at det går ud over børnene. Det er vigtigt, at vi tænker på, hvilket reparationsarbejde der skal til for at hjælpe familierne. Det er afgørende, at børnene føler sig trygge, tilføjer hun.

De samme overvejelser giver Flora Ghosh, stifter af LIVa – Forening mod skadevirkninger af prostitution, udtryk for i sin seneste blog i Arbejderen.

"Vi må se i øjnene, at der bliver et gigantisk socialt oprydningsarbejde, når vi engang er færdige med corona. Det kommer til at kræve et kæmpe benarbejde at vende den negative spiral, som alt for mange ryger rundt i lige nu. Men det kommer altså også til at kræve ressourcer, hvis vi skal i mål. Der findes bankpakker og virksomhedspakker, men set fra min stol er hjælpepakker til samfundets udsatte det allermest presserende, når oprydningsarbejdet går i gang", skriver hun den 14. januar.

>> LÆS OGSÅ: Corona rammer socialt udsatte hårdt

Økonomiske problemer og ensomhed

Under den første bølge af coronaepidemien i foråret fik Mødrehjælpen langt flere henvendelser om vold i familierne. Forældre med forværrede psykiske lidelser som angst eller depression fyldte også meget.

Udsatte familier er ikke kommet sig over nedlukningen i foråret, og nu oplever de for anden gang, at samfundet lukker ned.
Ninna Thomsen, Mødrehjælpen

– Vi ser det samme her under den anden bølge, men nu hører vi også om arbejdsløshed, hvor mor eller far har mistet et eventuelt ufaglært job og er blevet arbejdsløs, siger Ninna Thomsen.

– Udsatte familier er ikke kommet sig over nedlukningen i foråret, og nu oplever de for anden gang, at samfundet lukker ned, og de får en række problemer oveni alt det, de i forvejen slås med. Der er en stor trøstesløshed, og nu skal de oven i det sikre undervisning af børnene, som de måske ikke er i stand til at hjælpe godt nok med skolearbejdet derhjemme. Det bekymrer familierne rigtig meget, tilføjer hun.

Mødrehjælpen har gennemført en række undersøgelser af, hvordan coronanedlukningerne har ramt udsatte familier.

I sommers viste en undersøgelse blandt 1500 sårbare familier, at det største problem for familierne under den første nedlukning i foråret var, at deres i forvejen meget pressede økonomi blev endnu sværere at få til at hænge sammen..

På grund af lukningen af skoler og daginstitutioner var familierne nødt til at have børnene hjemme. Det gav ekstra udgifter til mad, bleer, aktiviteter, el med mere. Dertil kom ekstra udgifter til ting som håndsprit og mundbind. 68 procent af familierne i undersøgelsen fortæller, at de er blevet ekstra økonomisk belastet.

Derudover har familierne, hvoraf der er mange enlige mødre, været meget isolerede og alene om at klare de ekstra udfordringer. 55 procent siger, at de i høj grad har følt sig ensomme, og at de ikke har fået hjælp fra andre.

Problemer med hjemmeundervisning

I september offentliggjorde Mødrehjælpen endnu en undersøgelse. Den viste, at selvom samfundet stort set var åbnet op igen på det tidspunkt, var de sårbare familiers situation stadig meget præget af coronakrisen.

Med viden om, hvor vanskeligt mange sårbare familier oplevede det at have børnene hjemme under nedlukningen, er den lave grad af støtte fra skolen/lærerne opsigtsvækkende.
Mødrehjælpen

Mange havde ikke haft råd til at holde nogen form for sommerferie, fordi pengene var brugt om foråret. 74 procent siger, at de har haft færre penge til sommerferien, end de ellers har. Familierne har været ret isolerede. 55 procent svarer, at børnene ikke har set venner i det omfang, de normalt gør. Og 39 procent har ikke besøgt bedsteforældre eller anden familie, som de ellers ville have gjort. 

Der er også positive meldinger. 15 procent fortæller, at deres børn har haft glæde af de sommerferieaktiviteter, som sociale hjælpeorganisationer har stået for.

Undersøgelsen beskriver også det ekstra pres, det har været for mange familier, at daginstitutioner og skoler var lukkede.

En stor gruppe har oplevet det som en massiv udfordring at stå alene med et, to eller tre børn og skulle klare alle de normale opgaver i hjemmet samtidig med at skulle passe de små børn og hjælpe de store med skolearbejdet.

"Jeg oplevede et massivt bombardement af informationer, systemer der gik ned og alt for høje ambitioner uden blik for forældrenes situation. Man blev bare mødt med høje standarder og manglende evne til at stikke en finger i jorden. Det var ikke lige til at gå til, men krævede meget voksenhjælp – og det kunne jeg ikke give, da jeg var alene med fire børn i alle ugerne", fortæller en mor for eksempel.

Forældrene har haft en meget begrænset kontakt med pædagoger og lærere fra børnenes daginstitution og skole.

Næsten en tredjedel siger, at de slet ikke har været i kontakt med personalet fra daginstitutionen, mens 48 procent svarer, at de har haft kontakt en eller få gange. 

"Det tegner et billede af mangelfuld opfølgning fra dagtilbuddenes side under nedlukningen, og det bekræfter familiernes oplevelse af at stå alene med de udfordringer, hjemmepasningen medførte", skriver Mødrehjælpen i undersøgelsen.

Kun 20 procent af forældrene i undersøgelsen har benyttet sig af daginstitutionernes nødpasning.

Mange forældre i undersøgelsen skriver, at deres børn har særlige behov i form af diagnoser som ADHD eller indlæringsvanskeligheder, hvilket er svært at håndtere i en "hjemmeskole", hvor der ofte også er andre børn. Ofte har forældrene på grund af egne manglende ressourcer som for eksempel lav grad af uddannelse, ordblindhed og psykisk eller fysisk sygdom ikke følt, at de har kunnet hjælpe deres børn tilstrækkeligt med skolearbejdet.

Også kontakten til lærerne på børnenes skole har været meget begrænset. 28 procent har slet ikke talt med lærerne under nedlukningen, mens 48 procent har haft kontakt med lærerne en eller få gange.

"Med viden om, hvor vanskeligt mange sårbare familier oplevede det at have børnene hjemme under nedlukningen, er den lave grad af støtte fra skolen/lærerne opsigtsvækkende", skriver Mødrehjælpen.

En tredjedel af forældrene kendte slet ikke til muligheden for nødpasning på skolen. Næsten halvdelen af dem ville godt have benyttet sig af tilbuddet, hvis de havde kendt til det.

Børnene er hårdt ramt

Isolationen i hjemmet med pressede forældre har været hård for mange børn i sårbare familier. Det har været tydeligt på BørneTelefonen, som organisationen Børns Vilkår står for.

For de her børn kan det øvrige netværk ud over forældrene have kæmpestor betydning. Det er i stor udstrækning blevet taget fra dem under coronaepidemien.
Ida Hilario Jønsson

– De børn fra udsatte familier, der kontakter os, fortæller blandt andet om, hvordan mistrivsel og konflikter i hjemmet er eskaleret under corona. Presset på familier og børn er øget. Der kan være tale om psykiske lidelser, stressede forældre, misbrug, økonomisk pres, arbejdsløshed og så videre. Og er der i forvejen et anstrengt forhold mellem forældre og børn, så kan det blive endnu sværere, når man er tvunget til at være så meget sammen, siger Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår og arbejder på BørneTelefonen.

– For de her børn kan det øvrige netværk ud over forældrene have kæmpestor betydning. Det kan være i skolen, i SFO'en, hos vennerne eller andre dele af familien, hvor de har et frirum, de kan trives i, og hvor der er andre rollemodeller. Det er i stor udstrækning blevet taget fra dem under coronaepidemien, tilføjer hun.

BørneTelefonen har også oplevet, hvordan mange børn med psykiske lidelser har fået det værre under epidemien. Det kan være i forhold til angst, spiseforstyrrelser, selvskade, depressioner eller lignende.

Der er ikke kommet flere henvendelser til BørneTelefonen i 2020 end i tidligere år. Men hvor problemstillinger omkring kærlighed og forelskelse altid har fyldt mest, handlede de allerfleste henvendelser sidste år om forholdet mellem børn og forældre.

– For os er det et signal om, at coronaepidemien har påvirket børn og unge meget. Det gælder i hvert fald dem, der kontakter os. Der er selvfølgelig også familier, der trives under corona, men det er sjældent de børn og unge, vi taler med, konstaterer Ida Hilario Jønsson.

Hun ser det som et bekymrende tegn, at antallet af underretninger fra fagpersoner om mistrivsel hos børn er faldet i foråret.

– Det er sværere for de fagpersoner, der er omkring børnene og de unge, at få øje på mistrivsel på en skærm. Og det er sværere for børnene og de unge at række ud efter hjælp. På den måde ender ansvaret hos børnene selv.

Mindre kontakt til udsatte børn og unge

En ny undersøgelse fra Københavns Professionshøjskole dokumenterer, at udsatte børn og unge i høj grad har stået alene under coronakrisen. Her er socialrådgivere blevet spurgt om deres kontakt med udsatte børn og unge under nedlukningen.

De familier, jeg arbejder med, har fået det væsentlig dårligere i denne periode, og det viser sig meget tydeligt på nuværende tidspunkt.
Socialrådgiver

55 procent af socialrådgiverne svarer i undersøgelsen, at de har haft mindre kontakt med udsatte børn og unge end tidligere, mens 33 procent svarer, at de har den samme grad af kontakt.

Den manglende kontakt forventes at føre til endnu flere sager efter coronakrisen. Således svarer 48 procent af socialrådgiverne i undersøgelsen, at de regner med flere sager som følge af flere underretninger.

"Jeg har set tilbagefald hos mange unge mennesker, da de har mistet deres skole eller praktikplads samt daglig kontakt til voksne, som ikke er en del af deres familie. Hjemmeundervisning og telefonopfølgning har ikke virket for de svageste og mest udsatte af vores borgere", siger en socialrådgiver i undersøgelsen.

"Jeg er slet ikke i tvivl om, at der kommer flere sager. Dels har de familier, jeg arbejder med, fået det væsentlig dårligere i denne periode, og det viser sig meget tydeligt på nuværende tidspunkt. Jeg oplever børn og unge og forældre, der nu reagerer voldsomt på krisen", konstaterer en anden.

Har lært af første bølge

Mødrehjælpens direktør Ninna Thomsen mener, at både regeringen og kommunerne har lært meget fra epidemiens første bølge i foråret og til den anden bølge nu, og at der er blevet lyttet til bekymringerne fra de sociale organisationer. 

– Der har været stor læring hele vejen rundt. Kommunerne er mere åbne og tilgængelige nu end i foråret. Daginstitutionerne er åbne, det er så vigtigt for de sårbare familier, at børnene kan fortsætte i daginstitutionen, og skolerne er blevet mere opsøgende i forhold til udsatte børn og mere opmærksomme på, at nogle børn med faglige udfordringer og problemer hjemme skal være på skolen, siger Ninna Thomsen.

– Det er slet ikke godt nok. Vi har en stor bekymring for situationen på den anden side af corona. Men jeg vil godt rose regeringen, Folketingets partier og kommunerne for, at de har været mere klar her i anden bølge, tilføjer hun.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jan. 2021 - 08:24   27. jan. 2021 - 08:26

COVID-19

ur@arbejderen.dk