22 Oct 2018  

KBH: Let skyet, 9 °C

Lovforslag udvider kommuners ret til at ekspropriere boliger

Minister skærper ghettopakke

Lovforslag udvider kommuners ret til at ekspropriere boliger

Boligministeren er klar med et nyt lovforslag, der giver kommunerne ret til at diktere sine løsninger udenom beboerdemokratiet for at skære de almene familieboliger ned til 40 procent.

Fremover skal kommunerne kunne udstede påbud om salg og nedrivninger – og i sidste ende også kunne ekspropriere almene boliger – helt uden om beboerne og deres boligorganisationer.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Kommunalbestyrelserne skal have ret til at give de lokale, almene boligselskaber en lodret ordre til enten at nedrive eller sælge deres boliger.

Det mener boligminister Ole Birk Olesen, der netop har sendt et nyt lovforslag i høring, som skærper hans oprindelige lovudkast.

Det er en voldsom udvidelse af muligheden for at ekspropriere. 
Helene Toxværd, LLO

Forslaget er en central del af regeringens såkaldte ghettopakke, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til 40 procent inden år 2030 i de såkaldt "hårde ghettoområder".

Hvis en kommune og en almen boligorganisation ikke kan blive enige om, hvordan de almene familieboliger skal afvikles i et område, så skal kommunalbestyrelsen – ifølge lovforslaget – kunne skære igennem og give den lokale boligorganisation påbud om at rive boliger ned eller sælge, lyder forslaget fra ministeren.

Hvis boligorganisationen ikke efterkommer påbuddet, kan kommunalbestyrelsen udpege en "forretningsfører", der overtager ledelsen af boligorganisationen og de enkelte afdelinger og gennemtvinger eksempelvis nedrivninger eller salg.

Ministeren skriver i kommentarerne til lovforslaget, at det ikke kan "udelukkes, at et påbud… vil kunne indebære ekspropriation".

>> LÆS OGSÅ: Op til 11.000 boliger risikeres nedlagt

Det er en skærpelse af kommunalbestyrelsens magt i forhold til det oprindelige ghetto-lovudkast. Her skulle kommunen og boligorganisationen sammen nå til enighed om en plan for, hvordan beboersammensætningen kan ændres i et såkaldt hårdt ghettoområde.

Beboerdemokrati for nar

Formanden for Lejernes Landsorganisation (LLO), Helene Toxværd, mener, at det er helt usædvanligt, at et flertal i Folketinget nu vil åbne op for, at en kommunalbestyrelse kan påbyde et alment boligselskab at smide beboere ud af deres hjem for at sælge det til private investorer eller rive det ned.

– Det nye forslag betyder, at kommunerne reelt kan træffe beslutningerne selv. Boligorganisationerne kommer til at forhandle under trussel om, at hvis de ikke vil være med, så gør kommunen det nok bare alligevel.

I dag kan en kommunalbestyrelse beslutte at ekspropriere en ejendom, hvis der eksempelvis skal anlægges en motorvej. Fremover bliver det muligt for en kommunalbestyrelse – med boligministerens godkendelse – at ekspropriere almene lejeres ejendom alene for at ændre beboersammensætningen i et område.

– Det er en voldsom udvidelse af muligheden for at ekspropriere. Ekspropriation er et voldsomt indgreb i folks liv. Derfor slår grundloven fast, at boligen som udgangspunkt er ukrænkelig, forklarer Helene Toxværd.

Grundloven slår også fast, at der skal gives fuld erstatning i tilfælde af ekspropriation. Men den grundlovssikrede ret til erstatning kommer ikke beboerne til gode. Det er nemlig ikke beboerne, men derimod de almene boligselskaber, der ejer boligerne.

Kritiske høringssvar

Ministerens nye lovforslag, der giver mere magt over ghettoområdernes fremtid, er blevet til efter krav fra Kommunernes Landsforening, KL, og Aarhus Kommune.

>> LÆS OGSÅ: Byråd kræver hårdere ghettopakke

– Som et led i høringen blev vi – blandt andet af KL – gjort opmærksom på, at der kan opstå uenighed mellem kommunen og boligorganisationen om udviklingsplanen allerede i forbindelse med udarbejdelse af planen. Det har vi noteret os, og derfor foreslår vi, at kommunerne får udvidet beføjelserne, så de kan udarbejde en kommunal udviklingsplan for at sikre, at andelen af almene familieboliger i de hårde ghettoer nedbringes til højst 40 procent inden 2030, siger boligminister Ole Birk Olesen til Arbejderen.

KL ønsker ikke at stille op til et interview til Arbejderen for at forklare, hvorfor det er nødvendigt, at en kommunalbestyrelse – udenom beboerne og deres boligorganisationer – skal kunne beslutte at nedrive eller sælge almene boliger.

KL's og Aarhus Kommunes ændringsforslag er de eneste, som ministeren – trods en bred høringsrunde – har valgt at lytte til.

Lejernes Landsorganisation (LLO), Danmarks Almene Boliger (BL), Rådet for Socialt Udsatte, De Hjemløses Landsorganisation (SAND) Dansk Socialrådgiverforening og flere andre har samstemmende advaret mod at sælge eller nedrive almene boliger.

I sit høringsnotat bemærker ministeren, at disse høringssvar "… ikke har givet anledning til ændringer i lovforslaget".

De øvrige boliginitiativer i ghettoaftalen førstebehandles i Folketinget i dag.

11. okt. 2018 - 05:00   12. okt. 2018 - 14:37

Ghettoaftale

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftalen

Regeringen har i foråret 2018 indgået seks aftaler med skiftende flertal, som skal sikre regeringens mål om at afskaffe ghettoer inden år 2030:

  1. Ti milliarder kroner tages fra Landsbyggefonden i perioden 2019-2026 til finansiering af planen. En del af pengene skal gå til nedrivning og renovering af almene lejligheder, som skal sælges.
  2. Der indføres nye ghettokriterier. Såkaldte hårde ghettoområder, der har stået på ghettolisten fem år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030, blandt andet ved nedrivning og tvangsflytning. Målet er at ændre beboersammensætningen.
  3. Personer i kontanthjælpssystemet får forbud mod at flytte ind i de hårdeste ghettoområder.
  4. Et-årige i udsatte boligområder skal have et "obligatorisk læringstilbud" og der indføres skærpet straf til ledere i daginstitutioner for pligtforsømmelser, såsom manglende indberetning.
  5. Bedre fordeling af børn fra udsatte områder i daginstitutioner.
  6. Sprogprøver for børn i 0. klasse. Sanktioner over for skoler med dårlige resultater.