24 Aug 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 23 °C

LO og AE-rådet kræver lempelser i budgetloven

EU's budgetlov skal revideres

LO og AE-rådet kræver lempelser i budgetloven

Den stærkt kritiserede budgetlov skal tages op til revision i dette folketingsår. Arbejderbevægelsen kræver den lempet. Det samme gør Socialdemokratiet og DF, mens Enhedslisten kræver centrale dele af den helt afskaffet.

Budgetloven har dikteret nedskæringer i kommuner og regioner og fyringer af titusinder af offentligt ansatte indenfor sundhed og velfærd.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Den stærkt omdiskuterede budgetlov, der siden 2014 har sat snævre rammer for budgetterne i den offentlige sektor, skal revideres inden sommerferien næste efterår. Det fremgår af selve loven.

Både Finansministeriet og Vismændene mener, at den danske finanspolitik er overholdbar. Denne vurdering afspejler sig bare ikke i budgetloven.
Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom

Budgetloven er et krav for at være med i EU's finanspagt og betyder, at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner. Overholdes dette loft ikke, er der sanktioner.

Både LO og Arbejderbevægelsens Erhversråd foreslår lempelser i den måde, lovens budgetlofter beregnes på, for at undgå de voldsomme nedskæringer på især kommunernes og regionernes budgetter. Det kan ske indenfor rammerne af finanspagten, som dikterer budgetlovens virkemåde, mener de.

LO's cheføkonom Allan Lyngsø Madsen peger især på budgetlovens krav om, at underskuddet på de offentlige finanser, renset for midlertidige udsving (det såkaldte strukturelle underskud), højst må være på 0,5 procent af Danmarks bruttonationalprodukt. Det er skrappere end EU tillader, skriver cheføkonomen på LO's hjemmeside.

"Europa-Kommissionen har nemlig noteret sig, at vi i Danmark har lav offentlig gæld og en langsigtet økonomisk robusthed. Blandt andet derfor har den fastsat det danske saldokrav til minus 1 procent af BNP. Ja, faktisk mener både Finansministeriet og Vismændene, at den danske finanspolitik er overholdbar. Denne vurdering afspejler sig bare ikke i budgetloven," understreger Allan Lyngsø Madsen.

Han peger på, at Finansministeriet ikke har genberegnet det danske budgetkrav siden starten af 2014.

– Når kommuner og regioner i øjeblikket lægger sidste hånd på næste års budgetter, kan de blive tvunget til at droppe vigtige tiltag i for eksempel beskæftigelsesindsatsen eller på sundhedsområdet. Det giver jo ingen mening, supplerer LO-formand Lizette Risgaard.

For snævre rammer

Også flere økonomer, herunder formandskabet i De Økonomiske Råd – de såkaldte vismænd – har peget på, at loven sætter for snævre rammer for den offentlige økonomi.

For eksempel lægger regeringen i forbindelse med finanslovsforslaget for 2019 op til udgiftslofter for kommunerne, som bliver sænket med 500 millioner kroner år for år: I år er loftet på 246,1 milliarder kroner, til næste år kun 245,6 milliarder. Det sker samtidig med, at der bliver forholdsvis flere ældre og forholdsvis flere børn – en befolkningsudvikling, som vil kræve mere ældrepleje og flere daginstitutioner.

Loftet over kommunernes anlægsbudgetter forhindrer også kommunerne i at gennemføre nødvendig renovering og nybyggeri af for eksempel skoler og dagindstitutioner. KL havde ønsket et samlet anlægsbudget for næste år på 21 milliarder kroner – men der er kun afsat 17,8 milliarder kroner. 

S vil lempe sanktioner

Ud over, at budgetloven sænker loftet over kommunernes budgetter år for år, gør lovens skrappe sanktionsbestemmelser også, at kommunerne ikke tør gå helt til grænsen for de tildelte budgetlofter.

Socialdemokratiet, der sammen med V, K, SF og R stod bag det flertal, som stemte budgetloven igennem i Folketinget, fastholder, at budgetloven er en rigtig god ting, men det kan diskuteres, om sanktionsmekanismerne er for hårde.

– For selv om det er fint at holde sig inden for budgetterne, er faktum, at underforbruget er massivt – særligt i kommunerne. Helt konkret har mindreforbruget været på mere end tre milliarder årligt i perioden 2014-2017, siger finansordfører Benny Engelbrecht til Altinget.

Han er derfor, ligesom DF's finansordfører René Christensen, positivt stemt overfor et forslag fra de økonomiske vismænd, om at det skal være muligt for kommuner og regioner at overføre et underforbrug det ene år til de(t) næste år. Det forbyder budgetloven i dag.

KL: Send flere penge

Selv om en revision af budgetloven skulle åbne op for en sådan mulighed, ændrer det ikke ved, at lofterne over de kommunale budgetter er alt for lave til at dække det behov, der følger af befolkningsudviklingen, understreger Kommunernes Landsforening, KL.

KL har beregnet, hvad der skal til, for at blokstilskuddet til kommunerne næste år blot kan følge med befolkningsudviklingen, med flere børn og flere ældre: 1,3 milliarder kroner mere end i år. Det ville også have sprængt budgetloftet. I stedet er loftet som beskrevet sat 0,5 milliarder kroner lavere end i år. Og i 2020 yderligere 0,5 miliarder lavere – og så fremdeles.

Også kommunernes udgifter til anlægsbudgetter, herunder renovering af nedslidte skoler og daginstitutioner, er underlagt budgetlofter.

Benny Engelbrecht mener ikke, at det er budgetloven, der her er problemet:

– Problemet for kommunerne er det rigide omprioriteringsbidrag, som regeringen har valgt at gennemføre. Hvis man ikke havde det, ville problemet med budgetloven ikke være så stort.

Omprioriteringsbidraget er dog en del af den styring af kommunernes og regionernes økonomi, som skal sikre, at budgetloven overholder EU-kravene til de offentlige budgetter.

Ø: Afskaf loft og sanktioner

Enhedslisten mener at den kommende revision af budgetloven skal føre til, at udgiftslofterne og straffemekanismerne fjernes fra loven.

"Enhedslisten vil afskaffe budgetlovens to centrale elementer: udgiftslofter og sanktioner. Målet er at give kommuner og regioner mere frihed til at drive og investere i velfærden på en økonomisk hensigtsmæssig måde," skriver partiets finansordfører Rune Lund i en kommentar i Altinget.

En sådan ændring af budgetloven vil dog betyde, at den ikke længere vil opfylde kravene i finanspagten. Det kan ifølge Finanspagtens bestemmelser føre til, at Danmark indklages for EU-domstolen, med krav om bøde på op til to milliarder kroner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. okt. 2018 - 07:00   21. okt. 2018 - 10:25

Budgetlov

he@arbejderen.dk
Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.
  • Budgetloven er et krav for at være med i EU's finanspagt, som Thorning-regeringen i 2012 fik Danmark med i. 
  • Finanspagten kræver automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 
  • Hvis kommunerne samlet set eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.