15 Nov 2018  

KBH: Spredte skyer, let støvregn, dis, 8 °C

Lejere betaler for militær oprustning

Regning sendes til de fattigste

Lejere betaler for militær oprustning

Frem til år 2025 sparer staten ni milliarder kroner på billigere lån til de almene boliger. Men de billigere lån kommer ikke lejerne til gode. Derimod skal pengene bruges til at finansiere forsvarsforliget.

Lejerne i de almene boliger – som eksempelvis her ved Gellerup i Aarhus – får ikke glæde af de nye billige lån i den almene boligsektor.
FOTO: PN
1 af 1

Lejerne i de almene boliger skal betale en stor del af det "substantielle løft" på 12,8 milliarder, som det nye forsvarsforlig giver til dansk militær.

Den gevinst, som staten får ind via de her billigere lån skal ikke bruges på at finansiere forsvarsforliget.
Jesper Larsen, Lejernes Landsorganisation

Det fremgår af den sidste side i forsvarsforliget. Her er der vedlagt et bilag – en aftale på tre linjer – hvor partierne bag forsvarsforliget forpligter hinanden til at stemme for en ændring af almenboligloven, der betyder, at staten fremover skal garantere 100 procent for realkreditforeningernes lån til de almennyttige boliger.

Den nye lov betyder, at realkreditforeningernes lån til de almene boliger bliver billigere. I alt forventer Boligministeriet, at det vil betyde en besparelse på ni milliarder kroner frem til år 2025.

Men de billigere lån skal ikke komme lejerne til gode. Besparelsen fra de billigere lån skal derimod "tilfalde det finanspolitiske råderum", fremgår det af forsvarsforliget.

De mindste indkomster

Den beslutning er Lejernes Landsorganisation, som organiserer 50.300 husstande i lejeboliger, ikke tilfreds med.

–  Den gevinst, der opstår ved at indføre en nye lånemodel for de almene boliger, skal selvfølgelig komme lejerne til gode. Den gevinst, som staten får ind via de her billigere lån skal ikke bruges på at finansiere forsvarsforliget, siger cheføkonom hos Lejernes Landsorganisation, Jesper Larsen til Arbejderen.

Formanden for Brabrand Boligforening i Aarhus, Keld Albrechtsen, mener, at lejerne kommer til at betale to gange:

– Det er ikke rimeligt, at man på den måde er med til at øge skævvridningen i samfundet. Lejerne er i forvejen blandt dem i det her land, der har de mindste indkomster. Først skal lejerne betale almindelig skat, som skal finansiere forsvarsforliget. Og nu skal de yderligere være med til at finansiere forsvarsforliget via den nye låneaftale, siger han til Arbejderen.

Han bor selv i en almennyttig lejlighed i Holmstrup, der er en del af Brabrand Boligforening.

– Det er dybt beklageligt, at et flertal er klar til at tage pengene fra de almennyttige boliger og bruge på forsvarsbudgettet. Især fordi vi står overfor to store bolig-sociale opgaver: I sin nytårstale lovede statsminsteren, at boligerne i en række udsatte områder skal renoveres, og der skal sættes ind socialt og jobmæssigt i disse områder. Herudover er der et påtrængende behov for at sikre billige boliger, især i storbyerne, hvor det er dyrt at bygge boliger, som almindelige mennesker har råd til at bo i, uddyber Keld Albrechtsen

Lejerne betaler – på en måde

Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, mener ikke, at man kan sige, at lejerne er med til at finansiere forsvarsforliget.

– Vi har lavet en stemmeaftale, hvor vi forpligter os til at stemme for, at almenboligloven bliver ændret. Ændringen betyder, at det finanspolitiske råderum bliver større. Noget af det råderum vil vi bruge på at finansiere forsvarsforliget, siger Henrik Dam Kristensen til Arbejderen.

– Vi bruger ikke specifikt lejernes penge til forsvarsudgifter. Vi bruger penge fra råderummet til forsvarsforliget. Det er rigtigt, at lejernes penge går til at øge råderummet. Og noget af det råderum vil vi nu bruge til at finansiere de øgede udgifter til forsvaret. Men der er jo mange andre penge i råderummet end lejernes penge. Vi tager altså ikke fra nogen bestemt gruppe.

01. feb. 2018 - 07:00   01. feb. 2018 - 07:10

Forsvarsforlig

ml@arbejderen.dk
Forsvarsforlig 2018 - 2023
  • Regeringen har sammen med Radikale, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået et nyt forsvarsforlig for perioden 2018 til 2023. Aftalen blev offentliggjort den 28. januar 2018.

  • Med aftalen tilføres dansk militær 12,8 milliarder kroner over de kommende seks år. Det årlige forsvarsbudget øges fra i dag 22 milliarder kroner til næsten 27 milliarder i 2023. Det er den største militære oprustning i 30 år.

  • Danmarks bidrag til NATO styrkes væsentligt. Der oprettes en brigade på 4000 soldater, der er svært bevæbnet med kampvogne, artilleri og droner. Den nye brigade skal kunne indsættes i NATO-operationer overalt i verden. 

  • Der skal hvért år uddannes 500 ekstra værnepligtige, der skal udgøre fødekæden for den nye brigade.

  • Der bliver afsat 285 millioner ekstra kroner til at uddanne 50 procent flere jægersoldater frem mod år 2023.

  • De danske fregatter bliver udstyret med missiler, så de kan indgå i NATO's missilskjold.

  • Der oprettes en let infanteribataljon på 500 mand til at gribe ind nationalt og med få timers varsel støtte politets opgaver. Herudover skal også specialstyrker og værnepligtige fra den Kongelige Livgade stilles til rådighed for politiet. Og militæret oprettet en helikopterenhed på "meget højt beredskab" til politiets antiterrorberedskab.

  • Der købes 27 nye kampfly i perioden 2018 til 2026.