12 Dec 2018  

KBH: Spredte skyer, 3 °C

Lejere betaler fortsat for ghettoplan

Ti milliarder fra Landsbyggefond

Lejere betaler fortsat for ghettoplan

Dele af den almene sektor skal rives ned eller sælges. Det skal lejerne selv betale for via Landsbyggefonden, hvor der også afsættes penge til sociale indsatser i udsatte boligområder.

Boligområdet Gadehavegård i Høje Taastrup by er blandt de ghettoområder, der skal skære andelen af almene familieboliger ned til maksimalt 40 procent.
FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau/Scanpix
1 af 1

Lejerne i den almene boligsektor skal betale ti miliarder kroner for den ghettoplan, som regeringen i sidste uge indgik forlig om med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF.

Omdrejningspunktet i aftalen er, at antallet af almene familieboliger i 16 socialt udsatte boligområder skal skæres ned til maksimalt 40 procent.

Hvorfor overlader politikerne regningen for sociale samfundsmæssige problemer til lejerne?
Helene Toxværd, formand for LLO

Det skal blandt ske ved at nedrive boliger, bygge nye ejerboliger og sælge almene boliger til private investorer.

Aftalen er af Socialdemokratiet blevet udråbt som en sejr. I stort opsatte annoncer i de landsdækkende aviser ønskede Socialdemokratiet lejerne "tillykke" med aftalen. 

Socialdemokratiet henviser til, at regeringen har droppet ideen om at afskaffe den såkaldte ydelsesstøtte, som er en støtte til nybyggeri af almene boliger. Dette forslag ville have kostet Landsbyggefonden op mod 20 millarder kroner frem mod år 2045.

Men der tages fortsat ti milliarder fra Landsbyggefonden til at finansiere planen. Regeringen havde foreslået at tage 12 milliarder kroner. 

Ikke rimeligt

Lejernes Landsorganisation (LLO) har svært ved at finde begejstringen for aftalen frem.

– Vi er glade for, at regeringen ikke kom igennem med at tage 12 milliarder kroner fra lejerne. Men der bliver stadig taget ti milliarder. Heraf kommer cirka seks milliarder kroner tilbage til lejerne via blandt andet renoveringsprojekter. Og vi er glade for, at regeringens forslag om at afskaffe ydelsesstøtten også er taget af bordet, siger formand for LLO, Helene Toxværd, til Arbejderen.

– Når det er sagt, så bliver der stadig taget fire milliarder kroner fra lejerne og brugt til andre initiativer i ghettoaftalen. Det synes vi ikke er rimeligt. Hvorfor overlader politikerne regningen for sociale samfundsmæssige problemer til lejerne? Hvorfor er det kun lejerne, der skal betale for, at vi får gjort noget ved ghettoproblermen, bare fordi de bor i et område, hvor der er mange arbejdsløse, dømte og medborgere med anden etnisk baggrund? Det mener vi ikke er i orden, forklarer Helene Toxværd.

Politisk styring af lejernes penge

Gunvor Christensen er boligforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hun er enig i, at politikerne med aftalen foretager et stort indhug i lejernes pengekasse. 

– Selvom lejerne får lov til at beholde to milliarder kroner i forhold til regeringens oprindelige udspil, så står det klart, at politikerne ikke har lyttet til de kritiske røster og kravet om ikke at bruge lejernes penge til at finansiere indsatsen mod ghettoer, forklarer Gunvor Christensen til Arbejderen.

Cirka halvdelen af de penge, som med aftalen bliver taget fra Landsbyggefonden, kommer tilbage lejerne i form af renoveringsprojekter. Men det er politikerne, der bestemmer, hvor og hvordan pengene skal bruges.

– Når politikerne foretager så stram en styring – både af hvad der er galt i de udsatte boligområder og løsningen – bliver problemet, at boligselskaberne og Landsbyggefonden skal efterleve nogle politiske skrappe krav. Men politikernes krav til, hvor og hvordan pengene skal bruges, afspejler nødvendigvis ikke, hvor der i virkeligheden er behov for at investere penge og vedligeholde bygninger, uddyber Gunvor Christensen.

Sociale indsatser

Herudover afsætter aftalen cirka en milliard kroner til boligsociale indsatser, som eksempelvis mentorordninger, hjælp til uddannelse, beskæftigelse og integration. 

– Sociale indsatser giver god mening, hvis vi skal udfordringerne i de udsatte boligområder til livs. Men udfordringerne er jo i høj grad samfundsskabte problemer. Derfor er det rimeligt, at det er hele samfundet – og ikke kun lejerne – er med til at betale for indsatsen, mener Gunvor Christensen.

En del af de penge (480 millioner kroner), som politikerne tager fra lejerne, bliver øremærket til nedrivning af almene boliger. 300 millioner kroner er afsat til at sætte lejligheder i stand, der skal sælges. Aftalen tager også lejernes penge til at betale for husleje i de lejligheder, der kommer til at stå tomme, fordi aftalen lægger op til at sætte folk ud af deres almene familieboliger for at "ændre bolig- og beboersammensætningen" i de såkaldte ghettoområder.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. maj. 2018 - 07:00   17. maj. 2018 - 07:10

Ghettoplan

ml@arbejderen.dk
Finansiering af ghettoplan

Regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Radikale og Socialdemokratiet har i maj 2018 indgået aftale om at tage ti milliarder kroner fra Landsbyggefond til finansiering af ghettoplanen.

Pengene skal blandt andet gå til:

  • Renovering (4,7 milliarder kroner)
  • Renovering af lejligheder der skal sælges (300 millioner kroner)
  • Nedrivning af almene lejligheder (480 millioner kroner)
  • Betaling af husleje for lejligheder der står tomme, fordi folk er blevet sat ud (80 millioner kroner)
  • Genhusning af lejere der får revet deres lejlighed ned eller solgt (80 millioner kroner)
  • Boligsociale indsatser (tre milliarder kroner)

Omdrejningspunktet i ghettoplanen er, at antallet af almene familieboliger 16 socialt udsatte boligområder skal skæres ned til maksimalt 40 procent. Denne aftale er Radikale Venstre ikke med i.