20 Sep 2020  

KBH: Overskyet, dis, 11 °C

Landmænd stævner staten over Baltic Pipe-gasledning

Retssag på vej

Landmænd stævner staten over Baltic Pipe-gasledning

En gruppe landmænd har hyret en advokat og stævnet det statsejede Energinet. Baltic Pipe-gasledningen gavner ikke Danmark og almenvellet. Derfor kan staten ikke ekspropriere deres jord, mener landmændenes advokat.

Baltic Pipe-gasledningen har længe mødt modstand på marker og strande – nu flytter modstanden indenfor i landets retssale. 43 landmænd står bag retssag, der skal afgøre, om det er lovligt at ekspropriere deres jord.
FOTO: Ronan/Baltic Pipe Nej Tak
1 af 1

En gruppe landmænd har sagsøgt det statsejede Energinet, der er i fuld gang med at anlægge den kontroversielle Baltic Pipe – en gasledning, som skal gå gennem bøndernes jorde og videre til Polen.

De kan ikke retfærdiggøre den enorme beslaglæggelse af jord, der er lagt op til. 
Søren Nørgaard Sørensen, advokat

Landmændene mener, at projektet er i strid med deres grundlovssikrede ejendomsret, der slår fast, at staten kun kan beslaglægge privat grund, hvis det tjener almenvellet.

Det gør Baltic Pipe ikke, mener landmændene, fordi det er et projekt, der har til formål at forsyne Polen med gas fra Nordsøen, og den gennemsnitlige danske husstand med gasfyr vil kun spare 100 kroner om året.

Mangler svar

Bag retssagen står 43 landmænd, der har fået eksproprieret jord. De har hyret advokat Søren Nørgaard Sørensen til at tale deres sag. Advokaten har netop sendt en stævning af Energinet.dk til Retten i Kolding.

– Vi mener, at ekspropriationerne af landmændenes jord er ugyldige. Vi har forsøgt at få myndighedernes svar på, hvorfor de mener, at det her projekt er til gavn for almenvellet. De svar, vi har fået, er ikke overbevisende. Derfor vil vi nu have sagerne afprøvet ved domstolene, fortæller advokat Søren Nørgaard Sørensen til Arbejderen.

Han fortsætter:

– Vi har forgæves forsøgt at få Energinet og den danske stat til at fremlægge regnestykket bag påstanden om, at det her projekt er så fantastisk for Danmark. Vi har søgt og fået aktindsigt i flere tusinde sider dokumenter fra Energinet, Statsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og fra EU. Vi mener ikke, at svarene er særligt klare, og de kan ikke retfærdiggøre den enorme beslaglæggelse af jord, der er lagt op til.

Advokaten henviser til grundlovens paragraf 73, der slår fast, at ejendomsretten er ukrænkelig og kun kan eksproprieres, hvis det er i almenvellets interesse.

Energiforsyningssikkerhed

Baltic Pipe er en gasledning på næsten 1000 kilometer, der fra år 2022 og 30 år frem skal transportere omkring ti milliarder kubikmeter gas årligt fra de norske gasfelter i Nordsøen via Danmark til Polen.

Baltic Pipe-gasledningen borer sig gennem 13 danske kommuner og berører cirka 550 ejendomme over hele landet. Det betyder, at en lang række jordejere bliver tvunget til at lægge jord til projektet, og det får store konsekvenser, mener de. Landmændene frygter blandt andet varige skader i jorden, der vil forringe høstudbyttet mange år frem.

– Hvorfor er det nødvendigt at ekspropriere landmændenes jord? Har man undersøgt andre muligheder – eksempelvis at lægge gasledningen i vandet? Hvor meget dyrere er det at føre gasledningen til vands? Hvorfor er det nødvendigt, at gasledningen går gennem Danmark? Har man undersøgt andre muligheder? Hvorfor er gasledningen nødvendig for Polen? Meget tyder på, at gasledningen er udtryk for et politisk ønske om at blive uafhængig af russisk gas – og at det altså ikke handler om energiforsyningssikkerhed, siger Søren Nørgaard Sørensen.

– Landmændene føler, at de er nødt til at føre en retssag, hvor de – forhåbentlig – kan fremtvinge flere oplysninger og få en dommer til at vurdere, om det er i orden at ekspropriere deres jord på det grundlag.

Energinet afviser kritik

I en pressemeddelelse afviser Energinet landmændenes kritik.

Ifølge Energinet er gasledningen til gavn for både Danmark og Polen. Energinet mener, at projektet "gavner den grønne omstilling", fordi: "I Polen kan norsk naturgas erstatte kul. Kul udleder cirka dobbelt så meget CO2 som naturgas. Polen er storforbruger af kul".

Samtidig lover Energinet, at projektet vil føre til et overskud på to milliarder kroner til det danske samfund, samt at gasforbrugerne vil få billigere gas.

– Baltic Pipe er en stor gevinst for Danmark. Gasrørledningen vil give milliardoverskud til samfundet, og gasforbrugerne vil få lavere tariffer, forudser juridisk direktør i Energinet Annette Ikast.

Men landmændenes advokat er ikke overbevist:

– Hvor meget kan den enkelte gasforbruger spare? Hvor mange danskere får glæde af den her gasledning? Hvor mange bruger gas i dag? Hvor mange bruger gas om 10 eller 20 år? Gas er jo en fossil brændsel, der skal udfases. Hvordan er det her til gavn for samfundet? Vis os nu det regnestykke. Vi har kun fået nogle – meget overfladiske – politiske udmeldinger, konstaterer Søren Nørgaard Sørensen.

Ikke vedtaget

Det er ikke Folketinget, der har besluttet at investere de mange milliarder i den nye fossile gasledning. Baltic Pipe blev godkendt i 2018 af daværende energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Baltic Pipe er blevet drøftet flere gange i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, men selve beslutningen er taget af ministeren.

Nu får politikerne måske mulighed for at tage stilling til projektet. En gruppe borgere fra hele landet har nemlig søsat et borgerforslag, der opfordrer Folketinget til at annullere Baltic Pipe-projektet. På bare én måned har næsten 6000 borgere skrevet under.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. sep. 2020 - 14:21   10. sep. 2020 - 14:40

Baltic Pipe

ml@arbejderen.dk
Baltic Pipe
  • Baltic Pipe er en gasrørledning, der skal føre norsk gas til Polen via dansk jord og gennem dansk farvand.
  • Projektet løber op i 12-16 milliarder kroner – hvoraf Danmark skal betale halvdelen. 
  • I Danmark skal gasledningen strække sig fra den jyske vestkyst nær Blåbjerg til en ny modtagestation ved Nybro nord for Herning. Herfra skal gassen gå gennem allerede eksisterende gasledninger til Egtved, hvorfra en ny gasledning skal krydse Lillebælt og Fyn til Kongsmark på den vestlige del af Sjælland, over den nye kompressorstation ved Tågeskov og øst til Faxe Ladeplads, hvorfra gassen føres under Østersøen og til Polen.
  • Anlægsarbejdet begyndte i starten af 2020, og efter planen skal Baltic Pipe sættes i drift den 1. oktober 2022.