26 May 2019  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Lærere kritiserer produktivitetsrapport

Afviser vismændenes konklusioner

Lærere kritiserer produktivitetsrapport

Gymnasielærerne afviser vismændenes konklusion om, at de seneste års nedskæringer ikke har påvirket udbyttet af undervisningen. Også folkeskolelærerne kritiserer vismændenes produktivitetsrapport.

Nedskæringer betyder, at lærerne i folkeskoler og gymnasier har langt mindre tid til at tage sig af den enkelte elev.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Både folkeskolelærere og gymnasielærere er kritiske overfor den produktivitetsrapport, som de økonomiske vismænd offentliggjorde i sidste uge. Rapporten sætter fokus på produktivitet i folkeskoler og på gymnasier.

Nedskæringerne betyder en mere standardiseret undervisning, og at lærerne har mindre tid til den enkelte elev.
Tomas Kepler, Gymnasielærerne

Vismændene konkluderer blandt andet, at de ændrede tilskud til gymnasierne, der var en følge af overgangen til takststyring i 2008, ikke har haft nogen effekt på elevernes udbytte af undervisningen i perioden frem til 2012. Det vurderes på baggrund af tre parametre: Karakterer, om gymnasieuddannelsen gennemføres, og om eleven fortsætter på en videregående uddannelse. 

Vismændene erklærer samtidig på baggrund af analysen, at det tyder på, at de senere års besparelser på gymnasierne ikke har påvirket læringsudbyttet. I stedet er produktiviteten blevet øget målt ved "uddannelsesudbytte pr. tilskudskrone".

Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, peger på, at mens mange af de gymnasier, som mistede penge ved overgangen til takststyring, dengang havde mulighed for at spare andre steder end på selve undervisningen, er skolernes økonomi i dag så beskåret, at nedskæringerne rammer langt ind i kvaliteten af undervisningen.

– Man kan ikke konkluderer noget om konsekvenserne af de nuværende nedskæringer på gymnasierne på baggrund af, hvad der skete i perioden 2007 til 2012. Skolernes økonomi er en helt anden i dag. Efter at de årlige to procents nedskæringer startede i 2015, er der blevet 1000 færre undervisere på de almene gymnasier og sparet over 14 procent, siger Tomas Kepler.

>> LÆS OGSÅ: Gymnasier fyrer over hele landet

– Det betyder, at lærerne har mindre tid til den enkelte elev, og det betyder en mere standardiseret undervisning, der ikke er målrettet den enkelte elev, den enkelte klasse eller den studieretning, eleverne har valgt. Det betyder også en udsultning af ting som lektiecaféer og mentor-ordninger, kort sagt alle støttefunktioner som giver forskellige elever en ekstra hånd, tilføjer han.

Snævre parametre

Vismændene erkender da også, at man på baggrund af rapporten ikke kan konkludere, at fremtidige nedskæringer ikke vil betyde dårligere kvalitet af undervisningen.

– Jeg vil understrege, at analysen ikke tilsiger, at yderligere besparelser vil udløse produktivitetsgevinster. Det skyldes, at tilskudsniveauet efterhånden er nået ned på et niveau, som ligger udenfor analysens erfaringsområde, siger vismand Carl-Johan Dalgaard i en pressemeddelelse.

Tomas Kepler mener, at det er meget snævre parametre, vismændene bruger til at vurdere kvaliteten af undervisningen.

– Vismændene måler ikke og kan ikke måle på ting som opfyldelsen af det almendannende formål, som er en vigtig opgave for gymnasierne, men ikke lige kan sættes ind i et regneark. Konsekvensen bliver nemt, at kun det, som kan måles, har en værdi, og det er en trussel mod grundlaget for vores uddannelsessystem, siger han.

Bruger PISA-test

På folkeskoleområdet lancerer vismændene en ny metode til at måle produktiviteten. Tidligere opgørelser har været baseret på antallet af undervisningstimer eller antallet af elever. Men der skal også ses på kvaliteten af undervisningen, erklærer vismændene.

Det gør de så ved at vurdere produktiviteten på baggrund af, hvad de danske elever scorer i de såkaldte PISA-undersøgelser, der sammenligner karakterer i dansk, matematik og naturfag mellem 9. klasses elever i mange forskellige lande. Med den metode når vismændene frem til, at der har været stilstand i produktiviteten i de danske folkeskoler fra 1995 til 2013. 

– PISA måler på nogle meget snævert definerede færdigheder i nogle få fag. PISA-resultaterne kan ikke anvendes til at konkludere noget om fagligheden i folkeskolen. De siger heller intet om bidraget til de værdier og mål for samfundsudvikling og nationalt demokrati, som er vedtaget politisk i det danske folketing og udtrykt i folkeskoleloven, siger formand i Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

– Gang på gang er det statistiske grundlag for PISA-resultaterne blevet dokumenteret som fuldkommen utilstrækkeligt, så når vismændene alligevel vælger at bruge dem, så er vi igen inde i et regime, hvor man forsøger at måle noget meget svært målbart, tilføjer han.

Vismændene erkender selv, at der er en række usikkerheder og mangler forbundet med at bruge PISA-undersøgelserne til at måle produktiviteten.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. mar. 2019 - 08:33   14. mar. 2019 - 10:05

Velfærd

ur@arbejderen.dk