22 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 14 °C

Kvoteflygtninge får kun midlertidig beskyttelse i Danmark

Regeringen går imod FN's anbefalinger

Kvoteflygtninge får kun midlertidig beskyttelse i Danmark

Selvom de er flygtet fra krig, og er blevet nøje udvalgt af FN som særligt sårbare flygtninge, skal de 200 kvoteflygtninge, som regeringen vil modtage, kun regne med at opholdet i Danmark er midlertidigt.

Flygtning fra Rwanda vasker hænder med sin søn. Den danske regering vil tage imod 200 flygtninge fra borgerkrigen i Rwanda. Regeringen fastholder det såkaldte paradigmeskifte, der indebærer at asylansøgere og flygtninge - heriblandt også de sårbare kvoteflygtninge - kun skal være i Danmark midlertidigt.
FOTO: UNHCR/Sanne Biesmans
1 af 1

Regeringen har besluttet at tage imod 200 kvoteflygtninge, der i øjeblikket befinder sig i flygtningelejre i Rwanda.

FN's kvote-flygtninge-system bygger på, at man skal tilbyde de her særligt sårbare flygtninge en permanent løsning.
Nikolas Feith Tan, Institut for Menneskerettigheder

Men beskyttelsen i Danmark kan blive kort, advarer Institut for Menneskerettigheder:

– Det er godt, at regeringen begynder at tage imod kvoteflygtninge igen. Men det er ny praksis, at regeringen samtidig slår fast, at kvoteflygtningene kun skal være i Danmark midlertidigt, siger Nikolas Feith Tan til Arbejderen.

Han er forsker i international flygtningeret og menneskerettighedslovgivning hos Institut for Menneskerettigheder.

Permanent beskyttelse

I februar sidste år vedtog et flerltal bestående af den daværende borgerlige regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en række lovændringer – det såkaldte paradigmeskifte i dansk udlændingepolitik.

En af de mest vidtgående lovændringer var, at opholdstilladelser til flygtninge fremover kun skal være midlertidige.

Konsekvensen er, at flygtninges og familiesammenførtes opholdstilladelse som hovedregel skal inddrages eller undlades forlænget, når det er muligt, med mindre det er i direkte modstrid med Danmarks internationale forpligtelser.

Med andre ord: Flygtninge skal sendes tilbage til deres hjemland, så snart det er muligt. Herudover blev integrationsydelsen omdøbt til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og nedsat med 2000 kroner om måneden.

>> LÆS OGSÅ: UNHCR kritiserer paradigme-lov

Den kurs er i modstrid med FN's opfordring om at kvoteflygtning skal sikres permanent beskyttelse, påpeger Nikolas Feith Tan. Forskeren henviser til UNHCR's flygtningehåndbog, der slår fast at kvoteflygtninge bør have permanent beskyttelse i det land, de kommer til.

– Hele FN's kvoteflygtningesystem bygger på, at man skal tilbyde de her særligt sårbare flygtninge en permanent løsning. Den danske praksis og FN's håndbog udstiller, at der er en konflikt mellem det danske kvotesystem og FN's opfordring, fortæller Nikolas Feith Tan. 

Der er en årsag til, at FN opfordrer landene til en permanent løsning for kvoteflygtningene.

– Det er en utryg situation for en flygtning at være i, ikke at ane om man risikerer at blive ophørt. En permanent løsning giver flygtningene mulighed for at integrere sig og tage en uddannelse og et arbejde, forklarer Nikolas Feith Tan.

Han fortsætter:

– Kvoteflygtninge er særligt sårbare flygtninge, som FN har udvalgt blandt verdens 26 millioner flygtninge. Det er flygtninge, der ikke kan rejse tilbage til deres hjemland på grund af krig, konflikt eller fare for forfølgelse. Og de kan heller ikke blive boende i dette land, hvor de er. Jeg har ikke kendskab til andre lande, der fra start slår fast at beskyttelsen til kvoteflygtninge blot er midlertidig. 

UNHCR vurderer, at 1,4 millioner flygtninge er særligt sårbare og har brug for permanent beskyttelse.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye ser ingen problemer i, at beskyttelsen kun er midlertidig.

"Jeg er glad for, at vi kan give folk beskyttelse, når der er behov for det. Men jeg mener også, at det er helt naturligt, at de skal rejse hjem igen, når der ikke længere er behov for beskyttelse", skriver ministeren i en kommentar til Arbejderen.

Ny hjemrejsestyrelse

Det er ikke kun kvoteflygtningene, der bliver mødt af en strammere kurs i Danmark. 

Også asylansøgerne får de nye tider at mærke. Tirsdag åbnede regeringens nye Hjemrejsestyrelse. Styrelsen skal aktivt arbejde på, at føre paradigmeskiftet ud i livet og kontinuerligt arbejde for at sikre, at asylansøgere og flygtninge kun er i Danmark midlertidigt, og deres opholdstilladelse kan blive inddraget så snart det er muligt.

Ifølge Nationalt Udlændingecenters seneste opgørelse befinder der sig i øjeblikket 1128 afviste asylansøgere – især fra Irak og Iran – i Danmark.

Regeringen opsagde i juni kontrakten med Dansk Flygtningehjælp for at erstatte flygtningehjælpens arbejde med en ny Hjemrejsestyrelse.

– Som noget nyt har jeg bedt styrelsen om at informere asylansøgere om hjemrejse, allerede når de søger asyl. Vi skal være meget tydelige omkring, at opholdet i Danmark er midlertidigt. Det gælder kun, så længe man har brug for beskyttelse, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Regeringen kommer i løbet af regeringsperioden til at præsentere endnu flere tiltag, der skal få flere udlændinge uden lovligt ophold til at rejse hjem.

– Hjemrejsestyrelsens medarbejdere har allerede taget fat på arbejdet. Vi sætter generelt en ny og mere håndholdt procedure i gang over for asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold. Vi vil gerne tale hjemrejse med udlændingen hele vejen gennem asylsystemet, så det ikke kommer som et lyn fra en klar himmel, hvis det bliver et afslag i Flygtningenævnet. Kurserne er endnu et redskab, så vi som myndighed kan være mere proaktive. Vi ser frem til at løfte opgaven, siger direktør i Hjemrejsestyrelsen Claes Nilas.

>> LÆS OGSÅ: Skandale-embedsmand i spidsen for regeringens nye Hjemrejsestyrelse

Den nye Hjemrejsestyrelse skal fremover have en medarbejder placeret i Flygtningenævnets sekretariat, med henblik på at udføre tidlig hjemrejserådgivning umiddelbart efter at et menneske får endeligt afslag på asyl.

Styrelsen vil "sørge for, at de nødvendige konsekvenser iværksættes, hvis udlændingen ikke samarbejder", skriver udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye blandt andet i et svar til Folketinget om den nye Hjemrejsetyrelse.

Regeringens nye Hjemrejsestyrelse finansieres blandt andet ved at skære i rådgivningen fra Dansk Flygtningehjælp, oplyser ministeren endvidere i sit svar.

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet drastisk – fra 6266 ansøgere i 2016 til 830 asylansøgere per 4. august i år – oplyser ministeriet.

Høvler af på integrationsgæld

I finansloven er der faktisk afsat penge til at tage imod 500 kvoteflygtninge. Men det afviser udlændinge- og integrationsministeren:

– Vi har besluttet kun at tage imod 200 kvoteflygtninge. Det skyldes, at vi fortsat står med store integrationsopgaver. Nogle flygtninge er faldet godt til i Danmark. Men alt for mange er stadig på kontanthjælp. Faktisk er fem ud af seks flygtningekvinder stadig uden for arbejdsmarkedet efter tre år i Danmark. Det er meget, meget dyrt og totalt uholdbart. Derfor går jeg forsigtigt frem, lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Under en folketingsdebat i juni blev udlændinge- og integrationsministeren konfronteret med at der i Anders Fogh Rasmussens statsministertid i gennemsnit kom 4351 flygtninge til Danmark. I år har Danmark hidtil taget imod 539 mennesker på flugt.

– Årsagerne til, at vi ikke bare beslutter os for at tage en masse kvoteflygtninge, er jo, at vi synes, at der i for mange år er kommet for mange mennesker hertil, som har for svært ved at falde til i det danske samfund. Og en stor del af dem ankom, mens Anders Fogh Rasmussen var statsminister. Vi er så nogle nu – ikke kun i Socialdemokratiet, men bredt i Folketinget – der forsøger at høvle af på den integrationsgæld, 

Ministeren mener, at "pengene kunne bruges mere humant tættere på konflikterne. Man kommer meget længere, man kan hjælpe mange flere mennesker ved ikke at genbosætte dem i Danmark".

Syriske flygtninge skal ud

Regeringen arbejder samtidig målrettet på at udvise hundredevis af flygtninge fra Syrien.

Det sker efter at Flygtningenævnet i maj og juni har besluttet at fem syrere fra Damaskus ikke har krav på beskyttelse og skal rejse ud af landet. Ifølge nævnet er forholdene i området forbedret.

Derfor har udlændinge- og integrationsministeren besluttet, at Udlændingestyrelsen skal gennemgå en række opholdstilladelser, som er givet til personer fra Damaskus.

– De seneste uger har det uafhængige Flygtningenævn afgjort, at fem personer fra Damaskusprovinsen ikke har krav på midlertidig beskyttelse, fordi forholdene i området er forbedret. Derfor har jeg nu besluttet, at vi hurtigt skal gennemgå bunken af sager med flygtninge fra Damaskus for at undersøge, hvem der ikke længere har behov for beskyttelse i Danmark, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Der bor cirka 5000 personer fra Syrien i Danmark med midlertidig beskyttelsesstatus.

80 millioner flygtninge

I juni opgjorde FN's Flygtningeorganisation UNHCR at næsten 80 millioner mennesker er på flugt fra krige, konflikter og andre humanitære kriser rundt om i verden. Det kalder på øget international solidaritet, siger talsperson fra UNHCR.

Mattias Tesfaye kalder tallene "opsigtsvækkende".

Det er især verdens fattigste lande, der huser verdens flygtninge. 85 procent af verdens flygtninge befinder sig i dag i et uland, ifølge UNHCR.

Samtidig er nutidens konflikter mere langvarende end tidligere konflikter. Ifølge FN-rapporten kunne blot 385.000 mennesker sidste år vende tilbage til deres hjemlande. Det er markant færre end i 1990’erne, hvor i gennemsnit 1,5 millioner mennesker på flugt kunne vende retur årligt, skriver UNHCR.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. aug. 2020 - 07:24   13. aug. 2020 - 13:22

Flygtninge

ml@arbejderen.dk
Lyt til artikel