Prisuddeling
Rigtig god analyse. Ansvaret for tingenes tilstand kan endnu engang placeres på den borgerlige – socialdemokratiske neoliberalisme😉
Log ind for at svareAntallet af coronasmittede stiger voldsomt, og flere bliver indlagt. Samtidig er der også et stigende antal patienter, der bliver akut indlagt med andre sygdomme. Og vi er kun i starten af vinteren, hvor der de kommende måneder kan forventes endnu flere patienter, der er hårdt ramt af andre luftvejssygdomme eller influenza.
På den baggrund var det en alarmerende udmelding, der kom den 6. december fra regionerne. Beskeden var, at der kun var 10 ledige pladser på alle landets intensivafdelinger til de allermest syge patienter.
– Sygehusvæsenet er meget presset, og værst er det på de intensive afdelinger, hvor situationen er ret kritisk, siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi fra Syddansk Universitet, SDU, til Arbejderen.
Det er Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, der har lavet optællingen af intensivsenge, der også viser, at der den 6. december i alt var 310 sengepladser på intensivafdelinger over hele landet. Det er et fald på 22,5 procent siden februar i år, hvor der var 400 intensivsenge.
Mangel på personale
De 310 intensive sengepladser er det laveste antal under coronapandemien, fremgår det af rapporten. Af antallet af intensivsenge endnu ikke er blevet øget, selvom smittetallet stiger voldsomt, skyldes mangel på sundhedspersonale, ikke mindst sygeplejersker.
– Det, jeg oplever på min arbejdsplads, er, at nedgangen i antallet af intensivpladser hænger sammen med manglende sundhedspersonale, siger overlæge Nicolai Haase fra Intensivafdelingen på Rigshospitalet, der har været med til at skrive rapporten.
– Vi oplever, at den generelle mangel på sygeplejersker på vores hospitaler nu i stigende grad mærkes på vores intensivafdelinger. Når vi ikke kan rekruttere personale, trækker vi ekstra på dem, vi har. Vi er derfor nødt til at lukke senge for ikke at ende i en negativ spiral, tilføjer han.
De manglende sengepladser giver store problemer ude på de intensive afdelinger, hvor de hårdt pressede ansatte nu skal bruge tid på at flytte de mindst syge patienter andre steder hen.
Sygehusvæsenet er meget presset, og værst er det på de intensive afdelinger, hvor situationen er ret kritisk.
Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi
– Vi står med en daglig stressfaktor, hvor vi skal bruge tid på at finde en ledig seng. Det kan blandt andet indebære overflytning af intensivpatienter til andre afdelinger i regionerne eller midlertidig overflytning til hospitalets opvågningsafdeling, siger Nicolai Haase.
Rapporten konkluderer, at kapaciteten til at modtage nye patienter med behov for intensivbehandling er bekymrende lav.
– Vi er heldigvis endnu ikke i en situation, hvor vi bliver nødt til at afvise patienter, som vi har set i udlandet. Det er det, som vi for alt i verden skal undgå, pointerer Nicolai Haase.
Jes Søgaard oplyser, at sygehuse i blandt andet Norditalien, London og nogle steder i USA har været nødt til at afvise eller udskrive svært syge patienter under coronapandemien.
– Det var også tæt på i Stockholm i 2020. Jeg tror ikke, at vi kommer dertil i Danmark. Men hvis der kommer en grim influenzaepidemi her i vinter, hvor manges immunforsvar er nede, kan det blive dybt alvorligt, understreger Jes Søgaard.
For at undgå den situation opfordrede Sundhedsstyrelsen torsdag den 16. december de fem regioner til at øge antallet af intensive sengepladser på sygehusene til i første omgang 450 sengepladser. Det bliver en svær udfordring i den nuværende situation med mangel på arbejdskraft og mange godt trætte ansatte.
– Vi er ikke i den situation, at vi mangler respiratorer. Det, som vi kommer til at mangle, er hænder, sagde vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst på pressemødet ifølge Sundhedsmonitor.
Hun erkender, at det vil være nødvendigt at trække personale ind fra andre afdelinger, der ikke har erfaring med at arbejde med så alvorligt syge patienter, og at det vil betyde mindre kvalitet i patientbehandlingen.
Intensivkapacitet også lav før corona
Jes Søgaard fortæller, at antallet af intensive sengepladser på de danske sygehuse i årevis inden coronapandemien var sat så lavt, at det ikke var tilstrækkeligt til at klare en pandemi.
Foto: sdu.dk
– Der har været tradition for, at vi i Danmark har levet med, at influenza og luftvejssygdomme hvert år har skabt overbelægning på sygehusene. Der har været en accept af, at vi ikke har en akutkapacitet på sygehusene, som kan håndtere en spidsbelastning. Det ville koste nogle milliarder ekstra, hvis vi skulle have en sådan kapacitet, forklarer Jes Søgaard.
– Så kommer covid-19, og det begynder at halte på især de intensive afdelinger, fordi det simpelthen bliver for presset. Der er for lav kapacitet på akutområdet, og vi har svært ved at skaffe det nødvendige personale til at hæve kapaciteten, tilføjer han.
Den 16. december var der indlagt i alt 517 coronapatienter på de danske sygehuse. 61 af dem er så dårlige, at de er på intensivafdeling, og 42 af de 61 er afhængige af en respirator.
Når der ikke er endnu flere coronapatienter på intensivafdelingerne nu, hvor smittetallene stiger eksplosivt, hænger det sammen med det store antal danskere, der er vaccinerede mod covid-19.
Rapporten fra regionerne viser, at det i høj grad er de uvaccinerede patienter, der får brug for intensivbehandling.
I alt blev 113 coronapatienter indlagt på intensivafdelinger i løbet af november. 57 procent af dem var uvaccinerede.
– Den relativt lille gruppe danskere, der ikke er vaccinerede mod covid-19, fylder uforholdsmæssigt meget blandt de indlagte på intensivafdeling. Det er helt åbenlyst, at vaccinerne beskytter mod alvorlig covidsygdom, konstaterer Nicolai Haase.
Ikke kun pres fra coronapatienter
Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen, understreger overfor Arbejderen, at det ikke alene er de godt 500 coronapatienter, som presser intensivafdelingerne og andre hospitalsafdelinger med akut dårlige patienter lige nu.
– Vi har langt flere akutte patienter på sygehusene, end vi plejer at have. Ud over covid-19 er der en del, der er ramt af forskellige infektionssygdomme som for eksempel lunge- og blærebetændelse. Der er helt klart flere, end der plejer at være. Der er også flere, som er ramt af blodpropper eller blødning i hjernen i forhold til, hvad der plejer at være på den her tid af året, siger hun.
Lægerne ved ikke, hvad årsagen til det stigende antal akutpatienter er, måske er der en sammenhæng med coronaepidemien. Men sikkert er det i hvert fald, at det øger presset på både intensivafdelingerne, akutmodtagelser, i psykiatrien og de medicinske afdelinger.
– Der er travlt og presset på alle de afdelinger. Det bliver mere og mere svært at få enderne til at mødes. Nogle steder er hårdere belastede end andre, men det er helt uacceptabelt, når vi ser personale bryde grædende sammen af at være på arbejde. Situationen er mere presset end for halvandet år siden. Det skyldes blandt andet, at det er mere vanskeligt at skaffe personale. Nogle steder har det været et problem i flere år, andre steder mærker de for alvor problemet nu, konstaterer Lisbeth Lintz.
Hun peger på flere årsager til manglen på sundhedspersonale: Den almindelige mangel på arbejdskraft indenfor en række områder, en udtrætning blandt de ansatte efter lang tids arbejdspres, som betyder, at de ikke orker mere, og at mange går på pension i disse år.
– Manglen på sygeplejersker har fyldt meget i debatten, men det er ikke udelukkende sygeplejersker, der mangler. Det er også mange andre faggrupper, som blandt andet speciallæger, ergoterapeuter, lægesekretærer, sosu-assistenter og bioanalytikere, siger overlægeformanden.
Mangel på både sygeplejersker og andre faggrupper
En undersøgelse fra Region Midtjylland viser, at der er stor mangel på sygeplejersker, men at der også er problemer indenfor andre faggrupper.
I november sidste år havde regionen i alt 397 ubesatte stillinger. I november i år var det antal mere end fordoblet til 811 ubesatte stillinger.
Halvdelen af de 811 ledige stillinger var sygeplejerskejob, og problemet er størst på intensivafdelingerne, de medicinske afdelinger og i psykiatrien. Det skal ses i sammenhæng med, at der i perioden er sket en stigning i antallet af sygeplejerskejob på regionens hospitaler fra 8649 til 8824, altså 175 ekstra fuldtidsstillinger. De ekstra sygeplejersker er en del af de 1000 nyansatte sygeplejersker, der blev sat penge af til med finansloven for 2020.
De godt 400 øvrige ubesatte stillinger i Region Midtjylland er især fordelt på faggrupperne speciallæger, radiografer, lægesekretærer, SOSU-personale og pædagoger.
Vi har øget aktiviteten på sygehuse og hospitaler med 30 procent over de sidste cirka 10 år, men der er kun tilført to procent mere personale.
Lisbeth Lintz, formand Overlægeforeningen
Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der fra marts til august i år var 4510 forgæves forsøg på landsplan på at rekruttere sygeplejersker. Det svarer til, at 43 procent af de opslåede stillinger ikke blev besat.
Tallene fra STAR dokumenterer samtidig massive problemer med at rekruttere SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere.
Der var 9490 forgæves forsøg på at rekruttere SOSU-assistenter og 7240 forgæves forsøg på at rekruttere SOSU-hjælpere. Det svarer til, at henholdsvis 38 og 45 procent af de opslåede stillinger ikke blev besat.
For lægerne var der 540 forgæves forsøg på rekruttering. Det svarer til, at 16 procent af de opslåede stillinger ikke blev besat.
Tallene dækker over alle stillingsopslag, ikke kun på de offentlige sygehuse, men i hele sundhedsvæsenet samt også andre områder i kommunalt regi som ældreplejen.
Ekstraordinært højt arbejdspres
Sundhedsstyrelsen konkluderer i et notat fra den 5. november i år:
“Sygehusene er aktuelt ganske betydeligt udfordret på kritiske personaleressourcer, særligt på sygeplejerskeområdet, og vi forventer, at disse udfordringer vil bestå over vintersæsonen. Den nuværende situation i forhold til håndtering af covid-19 på landets sygehuse er derfor væsentlig anderledes end håndteringen af de to tidligere bølger med covid-19.”
Det understreges i notatet, at mange faggrupper på sygehusene har været “udsat for et ekstraordinært højt arbejdspres siden epidemiens start, som har ført til en udtrætning.”
Ud over lukning af en række sengepladser landet over har sygehusene også udsat mange ikke-akutte operationer og behandlinger. Det sker i en situation, hvor puklerne efter de tidligere bølger af coronaepidemien og sygeplejerskestrejken endnu ikke er afviklet.
Samtidig understreger notatet, at der også før coronaepidemien var en del ubesatte stillinger og mangel på specialuddannede sygeplejersker på operations-, anæstesi- og intensivafdelinger.
Årelang underfinansiering
De nuværende problemer har rødder langt tilbage og handler om meget andet end corona, understreger Lisbeth Lintz.
– At tro at vi står i denne situation alene på grund af corona, er en forsimplet tilgang. Vi har øget aktiviteten på sygehuse og hospitaler med 30 procent over de sidste cirka ti år, men der er kun tilført to procent mere personale. Der er altså tilført langt færre ressourcer end behovet for at dække såvel stigende medicinpriser, nye behandlingsformer og den stigende andel af ældre og deres øgede behov for behandling. Så der er en alvorlig underfinansiering, siger hun.
Sundhedsøkonom Jes Søgaard er enig i, at der i mange år har været en underfinansiering af det danske sundhedsvæsen, og at det er årsag til nogle af de aktuelle problemer.
Han konstaterer, at der godt nok er blevet tilført flere penge i en række år, men ikke tilstrækkeligt til at dække de stigende udgifter, som skyldes en række forskellige faktorer som for eksempel: At der bliver flere ældre, en nødvendig investering i psykiatrien efter mange års udsultning, stigende udgifter til medicin og nye dyre behandlingsmuligheder.
– De sidste 10 år har Danmark haft en meget lavere vækstrate i sundhedsudgifterne end vores nabolande. Vores stigning er på omkring en procent om året, mens den i andre vestlige lande typisk er på to til fire procent om året, siger Jes Søgaard.
– Vi er også et af de vestlige lande, hvor sundhedsudgifterne udgør den laveste andel af bruttonationalproduktet, BNP, og andelen er faldet i løbet af de sidste 10 år fra 10,7 procent i 2010 til 10,0 procent i 2019 ifølge tal fra OECD Health Data, tilføjer han.
Jes Søgaard vurderer ikke, at det danske sundhedsvæsen er ved at kollapse, men han slår fast, at der er brug for både akutte og mere langsigtede initiativer for at rette op på den nuværende kritiske situation.
Vinterpakke på en milliard kroner
Både han og Lisbeth Lintz hilser med glæde den ekstraordinære milliard kroner velkommen, som partierne bag finanslov 2022 har bevilget til sygehusene som en midlertidig hjælp til at komme gennem den kommende hårde vinter. De understreger samtidig begge to, at de enorme grundlæggende problemer med mange års underfinansiering af sygehusene ikke løses af en enkelt ekstraordinær pakke.
– På kort sigt kan den midlertidige milliard være en hjælp i den akutte situation. Det vil være godt, hvis den bliver brugt på at kalde reserven ind som hjælp. Her mener jeg for eksempel de flere tusinde lægestuderende, hvoraf mange er uddannet som sygeplejevikarer eller ventilatører. De kan for eksempel passe patienter i respirator og andet. Der er nok også en del personalegrupper, der kan overtales til at levere ekstraarbejde frivilligt mod en ordentlig betaling, i stedet for at alle eller nogle skal pålægges overarbejde, siger Lisbeth Lintz.
Jes Søgaard håber, at den ene milliard bliver brugt de steder i sundhedsvæsenet, hvor “flaskehalsen er snævrest” i stedet for at blive smurt tyndt ud over det hele, så det ikke kan mærkes.
Region Hovedstaden har allerede besluttet, hvordan den vil bruge de 312 millioner, som går til hovedstadsregionen.
Her skal pengene blandt andet gå til forskellige faggrupper på de hårdt pressede intensivafdelinger, medicinske afdelinger og akutmodtagelser.
Ud over den ene milliard fra regeringen har de fleste regioner også afsat mindre beløb på deres budgetter i 2022 til at afhjælpe den akutte mangel på ansatte på især akut- og intensivområdet.
Men ingen af delene sikrer varige løsninger på de store problemer i sundhedsvæsenet, mener Lisbeth Lintz og Jes Søgaard.
Problem med både løn og arbejdsvilkår
– Det sidste halvandet år har regeringen brugt seks milliarder kroner på værnemidler og omkring 10 milliarder på coronatest. Jeg fatter ikke, at de samtidig ikke mener, at der er råd til at betale sygeplejerskerne en højere løn, så vi kan holde på dem, i stedet for at mange som nu søger væk fra sygehusene og ud til mindre belastede områder. Det tager tid at uddanne for eksempel nye intensivsygeplejersker, som vi mangler så meget i øjeblikket, siger Jes Søgaard.
Jes Søgaard mener, at det er en kombination af utilfredshed med både løn og arbejdsforhold, der får mange sygeplejersker til at søge væk.
Modsat vurderer Lisbeth Lintz, at flere kollegaer og bedre arbejdsforhold har den højeste prioritet blandt langt de fleste af de hårdt pressede ansatte på sygehusene.
– Jeg er ærgerlig over, at løn og arbejdsvilkår bliver blandet sammen. Jeg tror først og fremmest, at de nuværende problemer med personalemangel bunder i dårlige arbejdsvilkår. Selvfølgelig er der også brug for mere i løn, men det giver dig ikke mere tid til at være sammen med din familie eller bevirker, at du ikke føler dig overbelastet efter en vagt, siger hun.
– De grundlæggende lønproblemer for sygeplejersker og andre faggrupper på sygehusene er ikke løst. Det skal analyseres ordentligt af den nedsatte lønstrukturkomite, hvor der er tale om problemer med ligeløn eller lavtløn, og så skal der gøres noget ved det i det regi, mener Lisbeth Lintz.
Jes Søgaard har ikke den samme tillid til komiteen.
– Tiden går, og jeg kan godt frygte, at lønkomiteen ikke helt indser situationens alvor. Og de har jo ikke fået nogen penge at arbejde med. Det bør regeringen sørge for, siger han.
Efter planen skal komiteen kommet med et udspil i 2022.
Løsninger på længere sigt
Af andre tiltag som led i en mere langsigtet løsning peger overlægerne på, at der er behov for at uddanne flere speciallæger og andre af de faggrupper, der i dag er mangel på. Og så skal de ansvarlige politikere i Folketinget tage ansvar for den prioritering, der er helt nødvendig, så længe sygehusvæsenet ikke har flere penge end i dag.
– Politikerne har i mange år sagt, at vi skal have det bedste sundhedsvæsen, hvor alt er til rådighed. Jeg holder af, at der er den holdning i et rigt land som vores. Men det kræver, at politikerne er parat til at betale, hvad det koster, og det er de ikke i dag. Medicinrådet og Behandlingsrådet er allerede nu i gang med at prioritere, om visse behandlinger og medicin populært sagt er pengene værd. Der skal være åbenhed og gennemsigtighed i forhold til de prioriteringer, der sker, siger Lisbeth Lintz.
På den lange bane peger Jes Søgaard på, at det er afgørende at få udviklet det nære sundhedsvæsen i kommunalt regi og praksissektor.
– Politikerne har snakket om det nære sundhedsvæsen de sidste 10 år. Der er lukket sengepladser i stor stil. Danmark er det land i verden, der relativt set har lukket flest sengepladser på sygehusene, men kapaciteten i det nære sundhedsvæsen, som skulle være klar til at tage over, er ikke blevet tilsvarende udvidet, siger Jes Søgaard.
Alene i perioden fra 2007 til 2020 er der ifølge Dagens Medicin blevet nedlagt 5148 sengepladser. Det svarer til mere end en fjerdedel af alle sengepladser på sygehusene.
– Regeringen er nødt til at tage fat omkring problemet med det nære sundhedsvæsen nu. Det handler ikke mindst om at sikre en god behandling af kronisk syge, siger Jes Søgaard, der også efterlyser bedre forebyggelse.
Sundhedsøkonomen og overlægeformanden er enige om behovet for en kraftig opprioritering af det danske sundhedsvæsen efter mange års effektiviseringer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
