19 Aug 2018  

KBH: Spredte skyer, 21 °C

Kræver opgør med rådden kultur på københavnske jobcentre

Reformramte møder politikere

Kræver opgør med rådden kultur på københavnske jobcentre

Politikere fra beskæftigelsesudvalget i Københavns Kommune fik en række meget konkrete anvisninger til handling med, da de tirsdag var til lyttemøde med reformramte og en række fagfolk.

Der var stående klapsalver til Liva Curdt efter hendes beretning om at være ung i en reformramt familie.
FOTO: Niels Gether Nielsen
1 af 1

Der skal ansættes langt flere sagsbehandlere i de københavnske jobcentre, og de københavnske politikere skal tage magten tilbage fra de øverste embedsmænd i Beskæftigelsesforvaltningen og sikre en kulturændring på jobcentrene.

Syge skal have omsorg og forståelse, men det er noget helt andet, der sker på jobcentrene.
Liva Curdt

Sådan lød opfordringen fra reformramte og fagfolk til de politikere fra beskæftigelsesudvalget i Københavns Kommune, der deltog i lyttemøde tirsdag aften i Valby.

Omkring 120 reformramte og andre interesserede deltog i mødet, der var arrangeret af de to sociale bevægelser Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne.

De har i lang tid kæmpet for at sikre anstændige forhold på de københavnske jobcentre, hvor sagsbehandlerne i dag har op til 220 sager hver, og syge kontanthjælpsmodtagere må vente i årevis på en afklaring af deres sag.

– I bliver nødt til at investere på det her område og ansætte nogle flere sagsbehandlere, og det skal være uddannede socialrådgivere, sagde en af paneldeltagerne, Maj Thorsen, der er privat socialrådgiver.

En synkende skude

Hun henviste til, at flertallet af sagsbehandlerne på Jobcenter Lærkevej kun har en seks uger lang uddannelse i jura og administration.

– Og så skal der skal gøres op med den negative kultur, der siver ned i systemet ovenfra. Beskæftigelsesområdet er en synkende skude. Min opfordring til jer politikere er, at I skal bygge et nyt synkefrit skib, selvom det kommer til at tage lang tid, tilføjede hun.

Hele Beskæftigelsesudvalget var inviteret med til mødet. Der deltog politikere fra Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Radikale og Alternativet. De kunne lytte og stille spørgsmål, men ikke holde tale.

Beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard fra Venstre og Konservative havde valgt at blive væk fra mødet.

Men de partier, der er til stede her, har jo et stort flertal i Borgerrepræsentationen og magt til at ændre på tingene, hvis i vil, lød opfordringen fra panelet og salen.

– I må blive bedre end det beskæftigelsesudvalg, der sad før, til at sige stop. I skal være langt mere meget kritiske overfor forvaltningen, sagde Jan Frederik Hansen, der er jurist og bisidder og sad i panelet. Han henviste til, at København bevilger langt færre førtidspensioner og fleksjob end andre kommuner.

>> LÆS OGSÅ: København giver langt færre førtidspension end andre byer

– De øverste i forvaltningen skal have at vide, hvad de skal gøre, og hvis de ikke retter ind, må de fyres, erklærede Hanne Lykke, formand for fagforbundet Prosa, der deltog i mødet.

Der kom mange konkrete eksempler på umenneskelig sagsbehandling frem.

Umenneskelig behandling

Læge Benny Ehrenreich fortalte om en af sine patienter; en mand med autisme og social fobi, der aldrig har kunne arbejde. Fra han var helt ung har han været igennem mange forskellige tiltag omkring arbejdsprøvninger og andet.

– Hver gang, der skulle ske nye ting, fik han angstanfald. Da førtidspensionsreformen så kom i 2013 blev han sendt ud i ressourceforløb. Og nu har jobcentret sendt ham i endnu et ressourceforløb, selvom manden aldrig har været eller kan komme ud på arbejdsmarkedet. Det er den rene tortur, konstaterede den praktiserende læge.

Jane Pihlmann har kontakt til en kvinde på 59 år, der fik konstateret livstruende knoglemarvskræft i 2013 og kun er i live i dag, fordi hun får livsforlængende kemobehandling. Hun kan ikke få en førtidspension. Kommunen har i stedet sendt hende ud i et tre-årigt ressourceforløb. De siger, at det ikke kan udelukkes, at hendes arbejdsevne kan udvikles.

– Det er tredje gang indenfor et år, at jeg oplever den behandling af dødeligt syge kræftpatienter. Kun takket være skrappe bisiddere lykkedes det at få førtidspension til de to andre. Nu skal vi så i gang med den her sag, sagde Jane Pihlmann.

>> LÆS OGSÅ: Jobcenter har været på kant med loven i årevis

Liva Curdt holdt et hjerteskærende indlæg om, hvordan det rammer børn og unge i en familie, når forældrene er reformramte.

– Min mor var på kontanthjælp i næsten 10 år, før hun fik bevilget fleksjob. Hvorfor skulle det tage så lang tid? Allerede det første sted, hun var i arbejdsprøvning, ville de godt ansætte hende i fleksjob, men kommunen sagde nej. Syge skal have omsorg og forståelse, men det er noget helt andet, der sker på jobcentrene, fortalte Liva Curdt.

Loven skal ændres

Det blev fremhævet på mødet, at Københavns Kommune kan forbedre sin praksis markant indenfor lovens rammer.

Men samtidig slog både panelet og mange i salen fast, at loven er alt for stram, og at der skal kæmpes for at få ændringer igennem nu, hvor politikerne er ved at evaluere reformen af førtidspension og fleksjob.

Der var stor ros på mødet til Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne for at have sat problemerne på jobcentrene på den politiske dagsorden.

>> LÆS OGSÅ: Protester presser førtidspensioner igennem

24. jan. 2018 - 10:09   24. jan. 2018 - 13:25

Førtidspension

ur@arbejderen.dk
Fakta om de største byer

Tilgang til førtidspension i 2016:

København: 322, Aarhus: 370,  Aalborg: 249, Odense: 386, Esbjerg: 178, Randers: 254.

Tilgang til fleksjob i 2016:

København: 190, Aarhus: 422,  Aalborg: 221, Odense: 312, Esbjerg: 197, Randers: 143.

Indbyggertal 2016:

København: 591.481, Aarhus: 330.639, Aalborg: 210.316, Odense: 198.972, Esbjerg: 115.748, Randers: 97.520.

Kilder: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk