03 Dec 2020  

KBH: Overskyet, 2 °C

Kommunist: USA's og FE's overvågning er et angreb på demokratiet

Spionage mod myndigheder

Kommunist: USA's og FE's overvågning er et angreb på demokratiet

USA's spionage mod danske myndigheder er et alvorligt angreb på demokrati og dansk selvbestemmelse, mener formand for Kommunistisk Parti Jørgen Petersen: "Det er dybt alvorligt, at spionagen tilsyneladende er sket med FE's vidende og aktive samarbejde".

FOTO: Panumas Nikhomkhai/Pexels
1 af 1

USA's magtfulde efterretningstjeneste NSA's samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste om at spionere mod danske myndigheder og dansk industri er et alvorligt angreb på demokrati og dansk selvbestemmelse.

Det mener formand for Kommunistisk Parti Jørgen Petersen.

USA's spionage er et alvorligt angreb på demokratiet og den danske selvbestemmelsesret.
Jørgen Petersen, Kommunistisk Parti

I august kunne DR afsløre, at Forsvarets Efterretningstjeneste og USA's efterretningstjeneste National Security Agency (NSA) har indgået en hemmelig aftale om elektronisk indhentning af store mængder rådata fra kabler, som FE har givet NSA adgang til.

Mandag kunne DR så afsløre, at spionagen også har været rettet mod Udenrigsministeriet og Finansministeriet.

Også producenterne bag det europæiske kampfly Eurofighter og det svenske våbenfirma SAAB, der producerer kampflyet Gripen, har nydt spiontjenesternes opmærksomhed, ligesom den danske forsvarsvirksomhed Terma, der leverer dele til det amerikanske kampfly Joint Strike Fighter (F-35).

DR's afsløringer baserer sig på flere af hinanden uafhængige kilder med adgang til rapporter, som en intern whistleblower i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) omkring 2015 afleverede til FE’s ledelse for at advare om NSA's spionage.

Alvorligt angreb på demokratiet

– USA's spionage er et alvorligt angreb på demokratiet og den danske selvbestemmelsesret. Spionagen har sandsynligvis givet USA indsigt i de danske beslutningsgange og i fortrolige oplysninger hos industri og myndigheder. Det betyder, at vi ikke kan tage en fri og demokratisk beslutning om eksempelvis køb af kampfly som en vigtig udenrigs- og sikkerhedspolitisk beslutning, siger Jørgen Petersen til Arbejderen.

Han fortsætter:

– Det er dybt alvorligt, at spionagen tilsyneladende er sket med FE's vidende og aktive samarbejde. Samarbejdet må stoppe øjeblikkeligt, og afsløringen skal have konsekvenser. De ansvarlige for aftalen skal stilles til ansvar.

Kablerne, som FE har givet NSA adgang til, bruges til alle former for digital kommunikation, herunder telefonsamtaler, internet og SMS-beskeder. Dermed har den fremmede spiontjeneste haft adgang til rådata, der kan have indeholdt danskeres personlige oplysninger og private kommunikation.

Men NSA har altså også, ifølge DR, haft adgang til fortrolige oplysninger hos danske myndigheder, beslutningstagere og dansk industri.

De store mængder data bliver opbevaret på sydspidsen af Amager i København. Her ligger Sandagergård, der huser et hemmeligt datacenter tilhørende Forsvarets Efterretningstjeneste. Datacentret er bygget med hjælp fra amerikanske NSA.

Alvorlig industrispionage

Ifølge DR gik whistlebloweren i Forsvarets Efterretningstjeneste, efter at have advaret ledelsen i FE, til Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), der i august i år offentliggjorde en pressemeddelelse med en skarp kritik af Danmarks militære efterretningstjeneste.

TET kritiserer blandt andet, at FE ulovligt har masseovervåget og indsamlet data, og at FE's ledelse har undladt at følge op på eller undersøge tegn på spionage på Forsvarsministeriets område.

– Den ulovlige spionage har sandsynligvis givet USA adgang til fortrolige oplysninger om det danske kampflyindkøb og de virksomheder, der konkurrerede med USA's våbenfirmaer om at levere Danmarks kommende kampfly. Denne industrispionage kan i sidste ende have kostet de danske skatteydere milliarder, fordi USA har haft viden om de øvrige konkurrenter, siger Jørgen Petersen.

Han fortsætter:

– Overvågningen har sandsynligvis betydet, at USA hele tiden har været et skridt foran i konkurrencen om at levere Danmarks kommende kampfly. Udbudsrunden endte med, at det amerikanske våbenfirma Lockheed Martin løb med sejren. Måske ville politikerne have valgt et andet – måske billigere og mere sikkert – kampfly, hvis ikke USA via sit spionagesamarbejde med FE kunne kigge konkurrenterne i kortene og dermed kunne tage højde for kritik og fremme sine egne kampflyproducenter i kampen om at levere Danmarks nye kampfly.

Formanden for Kommunistisk Parti kritiserer den danske regerings passivitet undervejs i hele skandalen.

– Den danske regering har været påfaldende tavs og har afholdt sig fra at kritisere USA's spionage mod danske interesser. Hvis det havde været Rusland eller Kina, der havde spioneret mod Danmark, havde regeringen sandsynligvis rejst det i diverse internationale fora og ikke holdt sig tilbage med kritik og krav om grundige undersøgelser.

Spionerede mod kampflyproducenter

Spionagen er ifølge DR foregået via et avanceret spionprogram, som NSA og FE bruger til at søge efter eksempelvis telefonoplysninger og indhold i mailkorrespondancer.

Ifølge DR's oplysninger spionerede NSA mod ansatte i Terma og har ved hjælp af det avancerede spionprogram Xkeyscore søgt på specifikke mailadresser og telefonnumre på ansatte i Terma, oplyser kilden.

NSA’s spionage skete på et afgørende tidspunkt i Danmarks militære milliardindkøb, hvor politikerne på Christiansborg skulle beslutte, hvilken type kampfly der skulle erstatte den aldrende flåde af F-16-kampfly.

I juni 2016 indgik den daværende regering, Socialdemokraterne, De Radikale, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti en aftale om at købe 27 Joint Strike Fighter (F-35) kampfly for 16 milliarder kroner af det amerikanske våbenfirma Lockheed Martin.

Spionerede mod Danmarks naboer

Spionagesamarbejdet mellem NSA og Forsvarets Efterretningstjeneste har, ifølge DR's kilder, også været rettet mod Danmarks nærmeste nabolande – særligt Sverige, Tyskland, Frankrig, men også Norge og Holland.

– USA har – via Danmark – også spioneret mod Danmarks nabolande. Det er et alvorligt sikkerhedsbrud, som undergraver tilliden til Danmark. Vil andre lande i fremtiden dele fortrolige oplysninger med Danmark, hvis de ikke kan være sikre på, at de ikke havner hos USA, spørger Jørgen Petersen.

Han uddyber:

– Skandalen kommer ikke bag på mig. USA trækker et langt spor af ulovlig overvågning blandt sine "allierede". Det er tydeligt, at USA ikke ser Danmark som en ligeværdig partner, men som et land, man vil tage alle midler i brug – herunder industrispionage – for at få til at danse efter sin pibe.

Amputeret undersøgelse

Efter at skandalen blev offentligt kendt, måtte justitsminister Nick Hækkerup bekendtgøre, at regeringen vil nedsætte en særlig undersøgelseskommission, der skal undersøge "visse forhold" i FE.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten frygter en tynd FE-undersøgelse

Regeringen lægger op til en tophemmelig undersøgelse, hvor offentligheden ikke kan få at vide, hvad der faktisk skal undersøges, eller få undersøgelseskommissionens arbejdsgrundlag at se.

Planerne om at mørklægge undersøgelsen af skandalen møder kritik fra en række organisationer. 

>> LÆS OGSÅ: Kritiske høringssvar: Mørklagt FE-undersøgelse kan svække tillid

En presset justitsminister måtte dog løfte lidt af sløret for, hvad undersøgelseskommissionen skal undersøge. Ifølge justitsministeren skal undersøgelsen fokusere på FE's tilbageholdelse og afgivelse af urigtige oplysninger og spørgsmålet om mulig indhentning og videregivelse af oplysninger om danske statsborgere og orientering af skiftende ministre. 

>> LÆS OGSÅ: Minister tavs om hemmelighedsfuld undersøgelseskommission

Intet tyder altså på, at NSA's og FE's industrispionage mod virksomheder, myndigheder og allierede nabolande vil blive undersøgt.

Det vækker kritik fra formanden for Kommunistisk Parti.

– Undersøgelseskommissionen skal ikke undersøge tilsynets kritik af mulig spionage. Vi må kræve fuld åbenhed om undersøgelseskommissionens arbejde, og at den kommer hele vejen rundt – og undersøger alle konsekvenserne af NSA's og FE's spionagesamarbejde, herunder også industrispionage.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. nov. 2020 - 11:19   17. nov. 2020 - 12:03

Overvågning

ml@arbejderen.dk
Skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste

I august 2020 offentliggjorde Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) en pressemeddelelse med en rækker alvorlige anklager mod Forsvarets Efterretningstjeneste.

TET kritiserer blandt andet, at:

  • FE ulovligt har masseovervåget og indsamlet data.
  • FE har vildledt og tilbageholdt oplysninger for Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
  • FE's ledelse har undladt at følge op på eller undersøge tegn på spionage på Forsvarsministeriets område.
  • Der i FE's ledelse og dele af tjenesten hersker en uhensigtsmæssig kultur, hvor tjenestens eventuelle uberettigede aktiviteter bliver forsøgt skrinlagt.
  • Der er tegn på, at FE har igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning, herunder ved indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere.

Omdrejningspunktet i skandalen er et tophemmeligt samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og USA’s største og mest magtfulde efterretningstjeneste National Security Agency (NSA).

Det hemmelige samarbejde handler om elektronisk indhentning af store mængder data via kabler, som FE har givet NSA adgang til. Kablerne bliver brugt til alle former for digital kommunikation, herunder telefonsamtaler, internet og SMS-beskeder. Dermed har NSA haft adgang til data, der kan have indeholdt danskeres personlige oplysninger og private kommunikation.

I oktober bekendtgjorde justitsministeren, at regeringen vil nedsætte en særlig undersøgelseskommission, der skal undersøge "visse forhold" i FE.