25 Jun 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 20 °C

Kommuner skal kunne bruge elforbrug til kontrol

Ny lov åbner for overvågning

Kommuner skal kunne bruge elforbrug til kontrol

De nye elektroniske el- og vandmålere, der er sat op i de danske hjem, gør det let for kommunerne at overvåge borgernes forbrug. Og det skal udnyttes, mener regeringen.

Ny teknologi i form af smarte elmålere åbner dit hjem op for overvågning af, om du bor på din adresse. Det vil kommunerne udnytte.
FOTO: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
1 af 1

Kommunerne skal kunne overvåge borgernes forbrug af el, gas, vand og varme.

Det mener, transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, der netop har fremsat et nyt lovforslag, der åbner op for, at kommunerne skal kunne kontrollere, hvor meget du forbruger af eksempelvis vand og el på den adresse, du er tilmeldt folkeregister.

Når først myndighederne er indenfor, kan de bruge oplysningerne til at tegne en profil af dig, der kan bruges i en række andre sammenhænge.
Bent Ole Gram Mortensen, Syddansk Universitet

Fremover skal kommunerne kunne pålægge lokale forsyningsselskaber at udlevere data om borgernes forbrug. Oplysningerne skal bruges til at kontrollere, om borgerne overholder deres bopælspligt og bor i deres hus mindst 180 dage om året.

Omfattende overvågning

Selvom myndighederne i første omgang vil bruge den nye teknologi til at tjekke, om borgerne overholder bopælspligten, så er der grund til bekymring, mener juraprofessor på Syddansk Universitet, Bent Ole Gram Mortensen.

– Selve lovforslaget kan lyde meget tilforladeligt med et ønske om at sikre, at bopælspligten bliver overholdt. Men når først myndighederne er indenfor, kan de også bruge oplysningerne til at tegne en profil af dig, der kan bruges i en række andre sammenhænge – eksempelvis i sager om socialt bedrageri og i sager om socialt udsatte børn, siger juraprofessoren til Arbejderen. 

– De oplysninger, som forsyningsselskaberne har liggende, kan jo ikke blot bruges til at aflæse kroner og kilowatt. De kan også bruges til at afdække, om du har et gammelt køleskab, hvornår du bruger din el, og om du eksempelvis kigger på Ipad om natten. Hvis du har børn, så kan myndighederne overveje, om de skal sende en socialmedarbejder ud for at tjekke, om børnene vanrøgtes og spiller computer om natten, forklarer Bent Ole Gram Mortensen.

Tidligere blev målere kun aflæst en gang om året med det formål at tjekke, om borgerne har betalt, hvad de skulle, og fået den mængde el og vand, de har betalt for.

Men de nye digitale målere kan aflæses en gang i timen eller hvert minut. De data kan myndighederne bruge til at få en række oplysninger om borgerne.

En glidebane

I dag beskytter persondatalovgivningen mod den slags overvågning. Forbrugsdata betragtes nemlig som persondata, som ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med det oprindelige formål.

– Der er en grund til, at de her oplysninger hidtil har været beskyttet af persondatalovgivningen. Det er oplysninger, som borgerne giver til deres forsyningsselskab i den tro, at de kun bliver brugt til at afregne for el, vand og så videre. Derfor bør de kun bruges til det formål, siger Catrine Søndergaard Byrne til Arbejderen.

Hun er advokat og giver juridisk rådgivning og advokatbistand til virksomheder og organisationer i persondataret. Herudover sidder hun i bestyrelsen i tænketanken DataEthics.

– Hvis man dykker ned i oplysningerne, kan de bruges til at afdække borgernes adfærd i andre sammenhænge. Selvom kommunen finder ud af, at der ikke er noget at komme efter, og du overholder din bopælspligt, så kan myndighederne via de nye data få mistanke om eksempelvis socialt bedrageri og beslutte sig for at undersøge dig nærmere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. dec. 2018 - 10:19   19. dec. 2018 - 10:54

Overvågning

ml@arbejderen.dk